Nye oversættelser fra en tåge af antik fortid

År 2300 før vores tidsregning, det er så uendeligt længe siden. Det er næsten umuligt at forestille sig, at der kan have foregået noget på den tid, som vi kan relatere til i dag 4300 år senere. Hvad har man følt og tænkt, og hvordan har man skabt mening i tilværelsen? Det findes der faktisk én navngiven person fra det daværende Mesopotamien, som har sat ord på. Hendes navn var Enheduana, og hun var ypperstepræstinde i byen Ur, i den østlige del af det nuværende Irak. Hun er kendt som den første navngivne digter i verdenshistorien, og nu udkommer et af hendes skrifter for første gang på dansk, med udgivelsen ‘Dronning over verdens magter’ ved forlaget Uro.

Den oprindelige tekst, som er skrevet på oldtidssproget sumerisk med kileskrift på lertavler, er blevet oversat og gendigtet af ph.d. i oldtidslitteratur Sophus Helle og illustreret af billedkunstner Johanne Helga Heiberg. Enheduana blev omkring år 2300 f.v.t. indsat som ypperstepræstinde af sin far, Kong Sargon, for at forene folket i det sammensatte sumeriske rige under måneguden Nanna. Under et statskup blev Enheduana forvist fra byen Ur og i hymnen, som i Sophus Helles oversættelse har fået titlen ‘Dronning over verdens magter’, beder hun guden Inana, datter af måneguden, om hjælp. Samtidigt beskriver hun sin fortvivlelse og selve tilblivelsen af teksten. Bogen er udstyret med et introducerende forord, samt et fyldigt noteapparat, begge udfærdiget af Sophus Helle.

Samme Sophus Helle stod sidste år bag oversættelsen af det babylonske epos om folkehelten Gilgamesh, fra omkring samme tid, i samarbejde med sin far, forfatteren Morten Søndergaard.

Læs interview med Morten Søndergaard her

Denne måned er vi også så heldige, at blive beriget med hele to oversættelser af den oldgræske digter Sapfo. Hun levede på øen Lesbos omkring år 600 f.v.t. og betrådte altså denne jord næsten to årtusinder efter den sumeriske ypperstepræstinde Enheduana. Alligevel tilhører begge kvinder, set gennem nutidens øjne, den samme tåge af antik fortid, som mange af os i dag har svært ved at begribe udstrækningen af.

Sapfo var vidt anerkendt i sin sam- og eftertid og skulle være blevet kaldt den 10. muse, af blandt andre Platon, som levede 200 år senere. Hendes digte er gennemtrukket af begær efter begge køn, forargelse over tilværelsen, glæde ved smukke ting og knitrende ironi. Der åbner sig en skjult verden af savn, længsel og begær, hvor roser blomstrer og duggen flyder. Sapfo taler om erotisk begær så sanseligt og så nært, at det virker velkendt og umiddelbart her 2600 år senere.

Af hendes værker, som er nedfældet på papyrusruller, findes i dag kun fragmenter. Det er dem, som nu for første gang bliver udgivet på dansk i den rene fragmentariske form - to gange endda. For besynderligt nok udkommer forlagene Klim og Wunderbuch denne måned begge med hver deres bud på en samlet fremstilling og oversættelse af Sapfos fragmenter.

I Klims udgave er oversættelsen ledsaget af forord af digteren Nanna Storr-Hansen og efterord af litteraten Elisabeth Friis. Udgivelsen, som har fået titlen ‘Jeg er grønnere end græs’, er illustreret af kunstner Mille Søndergaard, som også har stået for oversættelsen sammen med filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen.

Hos Wunderbuch er fragmenterne udgivet under titlen ‘Roser fra Piería’. Oversættelsen er forestået af ph.d. i klassisk græsk og latin, Rasmus Sevelsted. Sanseligheden ved Sapfos digte er underbygget ved valget af kraftigt Hahnemühlepapir og kraftfulde gouacher, tegninger og akvareller udført af kunstner Peter Brandes.

 

Ud i naturen

Man skal have haft næsen godt og grundigt begravet i Netflix, for ikke at have lagt mærke til, at naturen har vundet indpas i kulturens verden igen. Klimakrisen, dens konsekvenser og muligheder spiller en stadig større rolle i litteraturen, i billedkunsten, på scenen, ja nærmest over det hele. Men krisen har også medført en fornyet opmærksomhed på naturens fortræffeligheder, som vi ofte tager for givet. Samtidig har coronakrisen for mange danskere betydet en genopdagelse af gåturen og den lokale naturoplevelse. Det kom blandt andet til udtryk i et fuldt booket shelterlandskab i sommers.

Selvom sheltersæsonen er ved at være ovre, er der ingen undskyldning for, ikke at gå på opdagelse i naturen, om ikke andet med kunsten som trækplaster. Mange skulpturparker er gratis og åbne året rundt. For eksempel skulpturparken ved KunstCentret Silkeborg Bad, hvor man kan opleve værker af blandt andre Peter Bonnén og Anka Landtau. Skulle vejret blive dårligt, kan man altid krybe indenfor, hvor Silkeborg Bad lige nu viser gruppeudstillingen 'Forest Documents', som undersøger skoven med udgangspunkt i alternative natursyn.

I den anden ende af landet har kæmpeværket Dodekalitten på Lolland netop fejret sit ti-års jubilæum. Skulptur- og lydværket, som leder tankerne hen på Påskeøens stenmænd og Stone Henges rituelle mystik, er et ægte work-in-progress, der først forventes afsluttet i 2025. Værket, der er skabt (og skabes) af billedhugger Thomas Kadziola og komponisten Wayne Siegel, kan dog sagtens opleves allerede nu i sin endnu ufærdige tilstand. Musikken spiller i døgnets lyse timer og dette efterår indvies en redigeret udgave af lydværket: 'Solkreds II'.

Man kan også bare vade ud i naturen og se hvad man finder. Den slags ønsker gruppen bag app’en ‘Vandringen’ sig lidt mere af. De har lavet en form for vandreguide, kurateret af musiker Clarissa Connelly, som inviterer dig ud i det danske landskab. Et hold kunstnere har hver især skabt stedspecifikke værker til udvalgte lokationer i Danmark. Du kan for eksempel læse Jens Kæmpes digt om Nordsamsø, eller opleve Magnus Fiskers skulpturer ved Stevns Klint.

Er man typen der gerne tager et par hovedtelefoner med sig på gåturen, kan man jo passende give sig i kast med anden sæson af Blooms tankevækkende podcast. Natur- og videnskabsfestivalens egen podcast består af en række samtaler med og mellem, anerkendte forskere, forfattere og andre kulturpersoner, som sammen gør os klogere på alskens naturvidenskabelige temaer og nybrud. Den nye sæson lægger ud med en samtale mellem DNA-forskeren Eske Willerslev og mad-entreprenøren Claus Meyer, om hvordan kultur og genetik er med til at forme vores madvaner, og har gjort det i 100.000 år.

 

Overblik

‘Dronning over verdens magter’ udkommer ved Forlaget Uro den 24. november.

‘Gilgamesh’ udkom ved Gyldendal sidste år. Eposet blev, også i 2019, opført som performance af Hotel Pro Forma på Glyptoteket og kan opleves som lydperformance her

‘Jeg er grønnere end græs’ udkommer ved Forlaget Klim den 20. november.

‘Roser fra Piería’ er udkommet ved Forlaget Wunderbuch.

Udstillingen ‘Forest Documents’ vises frem til den 3. januar 2021.

Lyt til Blooms podcast her.

App’en ‘Vandringen’ findes på AppStore og Google Play.