Den audiovisuelle total-event Danse Macabre genopliver La Belle Epogues dødedans

Den audiovisuelle total-event Danse Macabre genopliver La Belle Epogues dødedans

ArtikelSceneSkrevet af: Anne Møller28. feb 2018

Et unikt samarbejde mellem blandt andre komponist Signe Bisgaard, visual artist Laura Rathschau, Aarhus Jazz Orchestra, elektronisk musiker Bjørn Svin og Århundredets Festival munder ud i audiovisuel rejse gennem dødsmotiver i La Belle Epoque.

Mennesker danser som hypnotiserede efter døden, der i skikkelse af forkvaklede skeletter er kommet for at hente dem. Døden står selvtilfreds og kigger triumferende ud på en slagmark med en masse halvdøde mennesker. En ung, smuk hjælpeløs jomfru lokkes nådesløst i fordærv af døden.

Det er blot nogle af de kunsthistoriske motiver fra perioden omkring La Belle Epoque, som bliver fortolket i den audiovisuelle performance Danse Macabre. Koncerten er udviklet af komponist Signe Bisgaard og visual artist Laura Rathschau i samarbejde med blandt andre Aarhus Jazz Orchestra, den elektroniske musiker Bjørn Svin og historiker og forfatter Søren Hein Rasmussen. Opsætningen er skabt særligt til Aarhus Universitets arkitektoniske perle Aulaen, der lørdag den 3. marts danner ramme om forestillingen.

Udtrykket ‘danse macabre’ er fransk og betyder ‘dødedans’, og det er dét, der har dannet grundlag for opsætningen af Danse Macabre.

Dødsbillederne fra perioden omkring år 1900 kan være ret makabre. Alligevel er de sjældent uden humor: “Der er flere eksempler, hvor døden - skildret som et skelet - henter de store, rige biskopper til dødsriget, og så er de portrætteret fede og griseagtige. Der er altså lidt en holdning fra maleren, der siger: Det kan godt være, at I står der med jeres store fingerringe, og at jeres mor prøver at købe jer fri fra fra døden, men der er ingen, der undslipper. Døden henter alle: store som små,” fortæller Signe Bisgaard og uddyber, at det er den dobbelthed, der har været interessant at arbejde med.
Danse macabre er fransk og betyder 'dødedans'.
Foto: PR-foto/ Danse Macabre
Koncerten tager udgangspunkt i kunsthistoriske dødsmotiver som 'dødens triumf' og 'døden og jomfruen'.
Foto: PR-foto / Danse Macabre

Historien som fælles udgangspunkt

Koncertforestillingen Danse Macabre udmærker sig ved sin alt-omfavnende digitale scenografi, der integrerer så forskellige fag som musik, film, billeder, lys og animationer. Og det kan måske lyde som en stor mundfuld at skulle kombinere så mange forskellige medier, men det har ikke haft nogen negativ indvirkning på komponist Signe Bisgaard og visual artist Laura Rathschaus samarbejde - tværtimod.

De to kunstnere har nemlig udviklet en måde, hvor de kan kombinere deres forskellige fag ved at have en historie, som de beskriver med helt almindelige ord, som hverken er musikfaglige eller videokunstfaglige: “Det er historien, der bliver et fælles sprog for os, som vi så fortolker fra hver vores kunstart. For os er det en ny måde at arbejde sammen på, som giver rigtig meget, fordi vi kan arbejde musikken og billederne så tæt ind i hinanden,” forklarer Signe Bisgaard.
Bjørn Svin (tv) bidrager med sin elektroniske musik i Danse Macabre. Her med Signe Bisgaard (th).
Foto: PR-foto / Danse Macabre
I en alt-omfavnende digital scenografi integrerer Danse Macabre både musik, film, billeder, lys og animationer.
Foto: PR-foto / Danse Macabre

Et multidimensionelt udtryk

En af de personer, der bidrager med musikalske input i forbindelse med Danse Macabre, er den elektroniske musiker Bjørn Svin. Om sin rolle i projektet fortæller han: “Jeg indgår som musiker ligesom de andre, hvor jeg laver klangflader og elektroniske lyde, som på en eller anden måde går i retning af akustiske instrumenter, men som har en anden og mere abstrakt og elektronisk dimension.”

For Bjørn Svin har det været interessant at få lov til at være en del af projektet: “Signe er en spændende komponist fra et andet felt end det, jeg normalt arbejder med,” fortæller han og tilføjer: “Men det er også interessant, for så bliver musik ophøjet til nogle lidt andre ting, end hvis det er inden for samme genre.”

Bjørn Svin mener, at de elektroniske lyde giver mulighed for, at udtrykket kan blive mere multidimensionelt, og at de tilfører en abstrakt og mere billedlig dimension: “Elektronikken kommer ind på en eller anden måde og breder den normale musik mere ud og kan måske faktisk få musik og billede til at passe bedre sammen,” forklarer han.
Koncerten er en del af Århundredets Festival, der i år dykker ned i perioden La Belle Epogue. Maleri af Gustav Klimt.
Foto: PR-foto / Danse Macabre
Selvom dødsmotiverne i perioden omkring år 1900 kan være makabre, er de sjældent uden humor. Maleri af Edvard Munch.
Foto: PR-foto / Danse Macabre

Fra tanke til form

Først på torsdag og fredag samles de involverede i Aulaen på Aarhus Universitet for at øve og få de sidste detaljer på plads.

Og inden det for alvor går løs på lørdag, er der meget, der kan nå at ændre sig: “Det er jo sådan det er at lave musik, hvor man har så mange musikere med,” fortæller Bjørn Svin og uddyber: “For mig er det ikke særlig konkret endnu. Derfor har jeg også lavet det sådan, at min del er utrolig fleksibel. Jeg designer mine egne softwareinstrumenter, som egentlig kan ændre sig ret meget.”

Fakta:

Danse Macabre kan opleves i Aulaen på Aarhus Universitet lørdag den 3. marts fra kl. 19.30 til 20.45

Billetter kan købes hos Folkeuniversitetet, som står bag Århundredets Festival

Koncerten er udviklet af komponist Signe Bisgaard og visual artist Laura Rathschau og er en del af Århundredets Festival, der i har perioden La Belle Epoque som tema
Facebook
Del på facebook

Anne Møller

Kulturjournalist og anmelder
Anne Møller er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur og Oldtidskundskab fra Aarhus Universitet. Gennem sin uddannelse har hun beskæftiget sig med både litteratur og drama, og hun har en forkærlighed for græske tragedier og kvindelitteratur fra slutningen af 1800tallet. Derudover holder hun meget af socialrealistiske forfattere som Tove Ditlevsen, Vita Andersen, Kim Leine og Morten Pape.
Se Annes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind