Fremragende roman om tre vidt forskellige søskende
Jeg læste novellerne mere end halvt år efter deres udgivelse (what took me so long??) Jeg husker, at det var i julen, en både begivenhedsrig og stemningsfuld jul, alligevel er bogen stort set det eneste, jeg har taget med mig derfra: Det uforcerede og alligevel helt særlige sprog, som bogen rummer. Stemningen - alt det usagte. De forvirrede og selvmodsigende følelser. Ja, de rumsterer stadig, novellerne, og har du ikke læst ‘Velsignelser’ endnu, så lad dette være en uforbeholden anbefaling.
Det var derfor også med pænt store forventninger, at jeg kastede mig over Caroline Albertine Minors nye udgivelse, romanen ‘Hummerens skjold.’
Den ældste, Ea, har valgt flugtstrategien og er flyttet til USA, hvor hun bor med kæresten Hector og dennes gammelkloge og sært charmerende datter, Coco. Niels, den yngste, har valgt en hustler-tilværelse som plakatopsætter uden fast bopæl eller nære relationer. Han er tilsyneladende fri som fuglen, men med vinger, der synes en kende stækket. Sidsel, den mellemste har valgt den modsatte strategi: Frys! Hun bor alene med sin datter, arbejder som konservator, det vil sige med at bevare og restaurere gamle genstande. Det er næppe tilfældigt, at hun har valgt netop denne profession, for Sidsel er konserverende, bevarende. Hun er en god mor, en god medarbejder, en god søster.
Hun er mørtlen mellem de mange mursten hendes tilværelse består af.
Romanen skildrer fem dage i de tre søskendes liv, fem dage, der kunne være fem år, fem årtier, for tiden er en elastik, der kan strækkes, og det er netop, hvad romanen handler om. Tiden som en rugekasse. Nogle ting klækker efter få dage, andre er længere tid om det. Nogle få lykkes sågar aldrig med at blive ruget ud. Et menneske ligger kun ni måneder i sin mors mave, men på den tid udvikler det sig fra en simpel celle til et fuldbårent menneske. På intet tidspunkt herefter undergår vi så voldsom en forvandling på så kort tid. Vel nærmest tværtimod: fra vi bliver voksne, går det vel den modsatte vej, vi går mere og mere i stå, forsøger at trække den lånte tid i langdrag:
Vi stivner i forventninger til os selv og til hinanden: fast arbejde, faste parforhold, resignerende rutiner. Men hvad varer længst: ét skelsættende øjeblik (forplantningens!) eller et efterfølgende livs konstante fortrydelser?
Det er netop spørgsmål som dét, der fylder Caroline Albertine Minors fremragende roman ‘Hummerens skjold.’ Det kan lyde højtravende, men det er alt andet. Det er nemlig fortalt, så man suges ind. I tidens konstante veer – med alle dens sammentrækninger og udvidelser. I alt fra det profane til det sakrale: Fra Sidsels omhyggelige undersøgelse af sit eget røvhul, da hun vil finde ud af, om hun har børneorm, til poetiske beskrivelser af tiden som et sejl. En dug man hænger ud, for at skabe sig en skærm, der kan læ mod uendeligheden.
Der er mange vidunderlige guldkorn i Minors bog, så mange faktisk, at det vil være en forbrydelse kun at nævne nogle få. Jeg lagde ellers ud med at sætte et diskret æseløre på hver side med et særligt sigende citat, men endte på den måde med at ombukke hvert eneste opslag i bogen - shame on me – ganske enkelt fordi romanen er så fulde af vægtige pointer og smukke beskrivelser.
Jeg vil derfor nøjes med et enkelt uddrag, som også forklarer bogens titel ‘Hummerens skjold’.
Vi er her hos den yngste bror, Niels, der har modtaget en video: “How do lobsters grow?” hedder den.
En dr. Azriel Tobin toner frem på en skærm og forklarer:
“Det [skjoldet red.] vokser med andre ord ikke i takt med sin bærer, hvorfor hummeren på et tidspunkt vil føle sig så ilde til mode, så klemt og mast, at den vil begynde at lede efter et sted at smide skjoldet. Når den så har fundet en passende sten eller en klipperevne, kravler den ind i mørket, kaster skjoldet af sig og venter – nøgen og sårbar – indtil et nyt, mere passende skjold er groet frem.”
Det er denne tid i mørket, i klipperevnen, den nøgne og sårbare tid uden skjold, som bogen beskriver. Det er tre søskende der – på hver sin måde – venter på at et nyt, mere passende og mindre trangt skjold, skal vokse frem på deres rygge. De venter og venter. Spørgsmålet er, om det lykkes. Om de tre søskende gror et nyt skjold?
Fakta:
Caroline Albertine Minors ‘Hummerens skjold’ udkommer i dag på forlaget Gutkind292 sider