Fine Spind standart feb20
En mors kamp for at overleve krigen - Brechts Mutter Courage på Det Kgl. Teater

en mors kamp for at overleve krigen på Det Kgl. Teater

Kort og godt Skrevet af: Elisabeth Saugmann 10 Mar 2020

en mors kamp for at overleve krigen på Det Kgl. Teater

Brechts ‘Mutter Courage' er en moderne klassiker om en mors kamp for at overleve krig
en mors kamp for at overleve krigen på Det Kgl. Teater</br>Karen-Lise Mynster spiller titelrollen som en af dramatikkens mest ikoniske kvindeskikkelser, Mutter Courage.</br>Foto: Miklos Szabo
Foto: Miklos Szabo
Se store billeder her →
Karen-Lise Mynster spiller titelrollen som en af dramatikkens mest ikoniske kvindeskikkelser, Mutter Courage.

Anbefales fra 15 år! Sådan skriver Det Kgl. Teater om ”Mutter Courage og hendes børn”, der er den moderne dramatiks største antikrigsstykke. Med en nyt take på musikken spiller stykket på Det Kgl. Teaters Store Scene i dette forår .

Brechts omstridte ”Mutter” er en grum musikalsk fortælling om en mor, der både tjene penge på krigen, og kæmper for at overleve selv samme krig sammen med sine børn. Stykket bandlyser krig i al fremtid, men er stadig skræmmende aktuel. Opførelsen er en del af det dansk-tyske venskabsår 2020. Karen-Lise Mynster spiller titelrollen som en af dramatikkens mest ikoniske kvindeskikkelser, Mutter Courage. Som tidligere soldater-luder er hun en krasbørstig og stærk kvinde med forretningssans, overlevelsesvilje og grotesk humor nok til en hel krig. Med sine tre halvvoksne børn rejser hun gennem et Europa, der er hærget af Trediveårskrigen, der stadig er en lukrativ forretning for hende. Nu ikke med sexuelle ydelser til hærene, men hun lever af krigen og dens lidelser ved at levere varer til tropperne. Men den menneskelige pris er høj, da hun langsomt og ubønhørligt mister alt
til den krig, hun selv fodrer.

Bertolt Brecht skrev sit nu verdensberømte teaterstykke i eksil i Sverige i efteråret 1939, mens 2. Verdenskrig brød ud. Det var til dels en advarsel til de nordiske lande, som tjente på at sælge varer til Det Tredje Rige. Men først og fremmest er stykket en tidløs demonstration af krigens absurde rædsler, både på slagmarkerne og inde i menneskesindet.

Komponisten Paul Dessau har skrevet musikken, som ingen hidtil har ”turdet” røre ved. Men nu er der til dels nye musikboller på suppen. Grebet på forestillingen er forankret i den scenografiske og kostumemæssige ide om den evige krig i en stærk iscenesættelse af norske Sigrid Strøm Reibo, der er Det Kgl. Teaters nye husinstruktør. Ved sin side har
hun Katrin Nottrodt, der er en af Tysklands førende scenografer. De to har flere gange arbejdet sammen. Og det har
aldrig været søvndyssende.

Forestilingen kører på Det Kgl. Teater frem til 18. april.

Del på facebook
Facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind