Kunstværk og ny bog Nikolaj Bendix Skyum Larsens bog om flygtninges forliste drømme

Kunstværk og ny bog om flygtninges forliste drømme

Kort og godt Skrevet af: Cathrine Birn 17 Dec 2019

Kunstværk og ny bog om flygtninges forliste drømme

Nikolaj Bendix Skyum Larsens projekt End of dreams handler om om de mange liv, der går tabt i immigranternes forsøg på at krydse Middelhavet
Kunstværk og ny bog om flygtninges  forliste drømme</br></br>Foto: PR-foto / Nikolaj Bendix Skyum Larsen
Foto: PR-foto / Nikolaj Bendix Skyum Larsen
Se store billeder her →

I 2016 var fotograf og filmskaber Nikolaj Bendix Skyum Larsen aktuel med udstillingen ‘End of Dreams’. En udstilling om de mange liv, der går tabt i immigranternes forsøg på at krydse Middelhavet for at nå Europa. Nu udgiver han en bog med samme titel, der fortæller om tilblivelsen af kunstværket.

Nikolaj Bendix Skyum Larsen begyndte allerede sit arbejde med kunstværket i 2014 ved at nedsænke 48 beton lærreds-skulpturer ud for Pizzo Calabro i Syditalien. Skulpturerne skulle forestille ligposer. Planen var, at havets organismer skulle give skulpturerne patina, hvorefter de skulle udstilles som en skulpturel installation.
Mens skulpturerne hang under vand, brød et voldsomt uvejr løs, og stormen hærgede den tømmerflåde, som holdt skulpturerne på plads. De blev spredt ud over havbunden og på nærliggende strande. Men naturens pludselige indblanden bragte projektet tættere på den oprindelige idé. Tættere på de traumer, farer og følelser af tab, som Nikolaj Bendix Skyum Larsen oprindeligt forsøgte at udtrykke, og som immigranterne befinder sig i. Det skabte en kraftfuld og autentisk fortælling.

Efter stormen hyrede Nikolaj Bendix Skyum Larsen dykkere til at indsamle og filme alle de dele og skulpturer, der kunne findes. Video- og lydværker, fotografier, skulpturer og fotogravurer blev udstillet på Fotografisk Center i 2016.

Bogen ‘End of dreams’ indeholder blandt andet fotos med introduktion ved November Paynter og essays af syv andre forfattere. Den er udgivet af Fotografisk Center i Staldgade og kan købes i deres boghandel.

Se mere om Nikolaj Bendix Skyum Larsen her

Del på facebook
Facebook

Cathrine Birn

Cathrine Birn er uddannet cand.public med en bachelor i Medievidenskab fra Aarhus Universitet. Hun holder af at udforske kulturens mange facetter, om end det er store musikalske arrangementer, tankevækkende forestillinger eller små, skæve kunstplatforme. Hendes hjerter banker for kultur, der kan sætte gang i samfundsdebatten og gøre os klogere på hinanden
Se Cathrines artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind