julekoncert i Scandinavian Center med Lil Lacy AUT, Aarhus Sinfonietta, Ensemble Edge
Få Kulturspind Aarhus
eller Kulturspind København
med posten


kulturspind-forside kulturspind-forside Få magasinet
Kulturspind Aarhus eller
Kulturspind København tilsendt for kun 49,95 kr.
pr. nummer.
kulturspind-logo

Kulturspind

Musik for musikere og indkøbscenter i stål og glas

Kort og godt Skrevet af: Marie Nyeng 20 Nov 2019

Musik for musikere og indkøbscenter i stål og glas

Søndag den 24. november kan man opleve en anderledes klassisk julekoncert i Scandinavian Center i Aarhus. Hele stedet forvandles til en stor koncertsal

Midt i Aarhus ligger en bygning med en 150 meter lang glasbue svævende 12 etager oppe. Friis & Moltkes monumentale bygning Scandinavian Center har i lange perioder levet et stille lidt skjult liv, men nu er der både hotel, flere fitnesscentre, privathospital og konferencer i bygningen og en konstant strøm af mennesker.

På søndag forvandles bygningens centrale gade til et gigantisk koncertrum. AUT - Aarhus Unge Tonekunstnere, Aarhus Sinfonietta og Ensemble Edge giver deres bud på en julekoncert, når de opfører komponisten Lil Lacys værk ‘Concert for a Space in Time’, som er skabt til bygningen.
Springvand, rulletrapper og elevatorer

De mange musikere og sangere kommer til at spille i hele rummet. Nogen kommer til at være oppe på gangbroerne, andre starter på gulv og trappetrin og bevæger sig langsomt op i rummet ad de mange trapper og rulletrapper, som strækker sig over fire etager.

Musikken tager udgangspunkt i sten og glas, fordi det er det bygningen består af og skaber akustikken i rummet. Lil Lacy har været meget konkret, da hun fandt inspiration til værket. “Glas består jo af sand og som en reference til alt det sand, som huset består af, har vi arbejdet med lyden af hav- og temaer som lys mørke, liv og død i værket,” siger hun. Midt i Scandinavian Center står der også et springvand og plasker lystigt, så det kommer også til at spille en rolle under koncerten, ligesom elevatorerne og trapperne også gør det.

“Det er virkelig et fascinerende rum at spille i, fordi lyden bliver kastet rundt,” siger komponist Lil Lacy. Man kan stå oppe på en bro i 9. sals højde og spille cello og synge ganske svagt - mens musikere, som står mange meter længere ned kan høre alle detaljerne og spille med.

Og det er en del af selve meningen med den musik Lil Lacy har skrevet, at den skal kunne spille sammen med hverdagslydene på stedet. “Det er jo ikke en koncertsal. Nogle passerer forbi, og andre stopper op, og det er sådan, det skal være. Værket er skrevet til et rum i bevægelse og værket er skrevet som en lang bevægelse i sig selv.”

Lav sol over Aarhus

Koncerten begynder med at være ukoordineret og adspredt for derefter at samle sig mere og mere, fortæller Lil Lacy. Koncerten slutter lige midt i solnedgangen over Aarhus, som publikum kan kigge op på gennem glastaget, mens musikerne samler sig oppe på gangbroerne.

Koncerten spilles kun én gang, som er på søndag klokken 15. Men Lil Lacy håber, at det kan blive en fast tilbagevendende juletradition at opføre værket i Scandinavian Center.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: