Lær at trylle i stop-motion med børnene på Teater Refleksion

Lær at trylle i stop-motion med børnene

InterviewAlt det andetSkrevet af: Nanna Westergaard06. feb 2019
Der skal egentlig ikke så meget til. Et par figurer, en sort baggrund og et kamera. Måske nogle rekvisitter, men man kan bare bruge det, man lige har til at ligge. Godt nok tager det lidt tid, og man skal lige kende teknikken, men ellers skal der ikke så meget til at lave stop/motion animationsfilm, og i vinterferien kan dig og dine børn lære hvordan på Teatret Refleksion.
Foto: Teater Refleksion
Foto: Teater Refleksion
På workshoppen lærer man både teknikken bag stop-motion og hvordan, man fortæller en historie.

“Vi bruger den samme process, som vi altid bruger på teatret, nemlig det, der hedder devicing, hvor man improviserer sig frem og hele tiden spørger, hvad kan vi så gøre, og hvordan gør vi det. Det kunne måske være meget rart, hvis figuren havde en taske, jamen så laver vi lige en taske af de materialer, vi nu har. Eller måske vil man gerne have figuren til at hoppe, men hvordan gør man egentlig det rent teknisk? På den måde flyder det tekniske og arbejdet med selve historien sammen,” fortæller Mariann Aagaard, der er scenograf og dukkemager på teatret.
Foto: Teater Refleksion
Foto: Teater Refleksion
Stop-motion workshoppen er for børn på 8 år og opefter i selskab med en voksen, og Mariann Aagaard lægger meget vægt på, at det netop er et familiearrangement, som både børn og voksne kan lære af. Først får man nogle små øvelser, så man bliver introduceret til kameraet og det program, man skal bruge på iPad'en til at klippe filmen sammen. Under øvelserne lærer man for eksempel, hvor dukkerne skal være, for at de er med på billedet. Efter de første små øvelser, er det så bare med at gå i gang med at lave film.

“Først laver deltagerne små film på helt ned til 5 sekunder, så 10 og 15 sekunder. Hver gang de laver en film, så opdager de nogle ting, de gerne vil gøre anderledes i næste film. Vi står klar med råd til, hvordan man kan gøre nogle ting, for eksempel hvordan man får en figur til at hoppe. Så lærer de, hvordan man kan trylle med stop-motion. En figur kan på et enkelt sekund pludselig ikke have nogen bukser på, ting kan forsvinde og dukke op igen,” fortæller Mariann Aagaard.
Foto: Teater Refleksion
Foto: Teater Refleksion
Teater Refleksion har efterhånden afholdt stop-motion workshop en del gange, og de har hver gang haft en professionel underviser. Denne gang er det Katrine Glenhammer Vestergaard, der selv er animator, som skal styre workshoppen og give børn og voksne de værktøjer, de skal bruge, for at de kan tage hjem, og lege videre med stop-motion teknikken. Derfor håber Mariann Aagaard, at det bliver en både lærerig og hyggelig dag.

“De får jo en introduktion til det kunstneriske eller det kreative felt på en måde, som de måske ikke gør i skolen. Og så får de jo forhåbentlig også en hyggelig dag, hvor de kommer til at arbejde sammen med nogle mennesker, de ikke kender i forvejen, og det lærer man jo også noget af,” siger hun.

Deltagerne på workshoppen har mulighed for at medbringe deres egne figurer, og gøre dem til hovedrollen i deres film; figuren skal bare være under 10 cm høj. Og hvem ved, måske gemmer skaberen til den næste Bjergkøbing Grand Prix eller Cowboy, Indianer og Hest sig i dig eller dit barn.

Fakta

Workshoppen bliver afholdt den 14.-16. februar i tidsrummet 13.00-16.00
Det koster 100 kr. pr. deltager at være med i workshoppen.
Workshoppen er henvendt børn fra 8 år sammen med en voksen.
Læs mere på www.refleksion.dk/kurser-workshops/
Facebook
Del på facebook

Nanna Westergaard

Kulturjournalist
Nanna Westergaard er uddannet cand.public med en bachelor i Æstetik og kultur. Man kan som regel finde hende til litterære oplæsninger og andre kulturelle arrangementer i byen, men også hjemme i sofaen, hvor hun lytter til ny musik og forsøger at følge med i tidens mest populære Netflix-serier. Det er særligt litteraturen, der fylder i Nannas hverdag; hun har ikke blot en lang to-read liste, men skriver også selv noveller og digte.
Se Nannas artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind