Evige spejlinger af islandske Kristín Ómarsdóttir er kryptisk og forunderligt mørk kortpro

Islandsk kortprosa der er kryptisk og forunderligt mørk

AnmeldelseLitteraturSkrevet af: Line Møller Christensen12. dec 2018

Appelsinerne spejler sig i solen og regndråberne længes efter grønhed. Evige spejlinger af islandske Kristín Ómarsdóttir er en smuk og udfordrende samling af kortprosa med observationer af de evige spejlinger af lys og mørke, os selv og verden.
★ ★ ★ ★ ☆ ☆

På Island er sommeren overvældet af lys, vinteren er dunkel af det altomsluttende mørke. Den islandske lyriker, forfatter og dramatiker Kristín Ómarsdóttir udforsker den evige spejling af alt i verden i smukke, besynderlige prosastykker. Som i en skør tankestrøm, bliver absurditeterne virkelige og virkeligheden komplet absurd. Evige spejlinger - Videnskabelige observationer er den tredje af Ómarsdóttirs bøger, der er oversat til dansk.

“Solen får ingen spejlbilleder på jorden, der hvor den skinner sjældent. Jævnfør hos os på øen. Ingen appelsiner. Ingen mandariner. Bærrene er bittesmå og sorte og tankerne ligeledes, som natten der styrer størstedelen af året. Sorte som blæksprutter, blæk og galde. Galde er faktisk ikke særlig sort. Det er gult og brunt og gulbrunt og grønt og klart og måske også sort nogle gange.”
Den islandske lyriker, forfatter og dramatiker Kristín Ómarsdóttir udforsker den evige spejling af alt i verden i smukke, besynderlige prosastykker.
Foto: Saga Sigurðardóttir
Evige spejlinger er en smuk og udfordrende samling af kortprosa med observationer af de evige spejlinger af lys og mørke, os selv og verden.
Foto: PR-foto

Her er en tønde med uløselige gåder

De konstante spejlinger udgør en form for alternativ virkelighed i værket. Evige spejlinger er en besynderlig, men fascinerende oplevelse. Jo flere gange man læser værket, des mere begynder trådene at samles. Den smalle bog er delt op i otteoghalvtreds kortprosaiske tekster af særlig forskellig karakter. Der findes små magisk realistiske fortællinger og sandheder, og der findes små refleksioner eller observationer af fænomener og spejlinger. Det fremstår som et værk, der er ikke nødvendigvis ønsker at blive afkryptiseret, men tværtimod eksistere i kraft af sin absurditet.

I slutningen af tekst treoghalvtreds står der: “Her er en tønde: Denne tønde er velegnet til at smide uløselige gåder i.” Og jeg ved ikke, om det er den tønde, som værket gerne vil lægges i.

Alligevel trækker værket mange interessante tråde, som gør læseoplevelse udfordrende og anderledes. Og ikke mindst ufattelig smuk, for islandske Ómarsdóttir skriver fuldstændig forrygende. Eksempelvis leverer hun sætninger som denne: “Om sommeren skinner solen over vores hoveder, som appelsinjuice der bliver hældt ud af en karton. Om vinteren hældes mørket ud af himlen ligesom blæk.” Det islandske mørke er særligt tilstedeværende, men ofte maskeret af finurlige og humoristiske absurditeter præsenteret som virkelighed. Der er dog også ligefremt mørke med samfundskritiske og selvmordsfikserede passager, som er lettere at afkode. Det giver en mærkværdig vekselvirkning, hvor der bliver trukket på den magisk realistiske tradition. Sproget kan på én og samme tid befinde sig i både drøm og virkelighed, sind og krop, fortid og nuet, absurditet og realisme, og jeg kunne fortsætte.

“Hvorfor er bladene grønne og ikke klare?”

Værket føles som en lang tankerække, der spalter sig ud i associationer. Appelsinerne spejler solen, og regndråberne, der vil spejle bladene. Smukke i deres forunderlighed: “Bladene på træerne er efterligninger af regndråberne. Men hvorfor er bladene grønne og ikke klare? Altså, grunden er simpel. Regndråberne blev skabt til beplantningen, dengang verden var i sort-hvid. Mest af alt ønskede de at være grønne, men skabelsen af dem var afhængig af den sort-hvide verdens begrænsninger. Derfor bliver alt grønt grønnere i regnen. Det bliver smittet af deres længsel. Regndråbernes.”

Værket veksler fra de naturnære betragtninger til den menneskelige identitet og relationer, der spejles i det uendelige. Både den individuelle væren i verden og den kollektive med magt, ulighed og såkaldt civilisation, for der er altid “en usynlig tråd mellem mennesker.” Kristín Ómarsdóttir har et kritisk blik denne spejling i omverden. Hun skriver “Hvad gør jeg, hvis jeg hverken vil være appelsin eller en person i et fremmed menneskes drøm om en eksemplarisk verden? Hvordan bryder jeg ud af en drøm, der tager magten i verden. Hvordan undgår jeg herskerens solstråler?”

Tankerne er som bærrene

Så i en verden af evige spejlinger, hvad stiller man så op, når man ikke vil blive det, man ser omkring sig. Hvis man ikke vil se på sig selv og se omverdenen? I spørgsmålet træder et mørkt islandsk sind frem; tankerne der er som bærrene; “bittesmå og sorte”. Jeg’et spørger, om man skal lade sig forvandle til et uhyre eller slå sig selv ihjel. Der er dog også en optimisme til stede og små perler af håb. Der slås et slag for individet og værdsættelsen af at være sammen med sig selv, uden spejling, uden sammenligning.

Det er observationer af tanker, hvor man kan vende op og ned på virkelighed og fiktion. Alt kan blive sandt, alt kan samtidig fordrejes. Det er en speciel og poetisk oplevelse at læse Evige spejlinger, selvom mange af teksterne er også bevidst ubehagelige at være i. Og det er et værk, der kræver at blive læst mange gange. Selv efter flere genlæsninger, har jeg fornemmelsen af, at skriften løber gennem mine fingre. Og for at bringe ærlighed til bordet, er jeg i tvivl om, hvor meget jeg egentlig har forstået af Kristín Ómarsdóttirs Evige spejlinger. Og hvor meget jeg blot har spejlet min egen forestilling om ordene i dét, der egentlig står på linjerne.

Fakta:

Kristín Ómarsdottir (f. 1962) er en islandsk lyriker, dramatiker og prosaforfatter.

Evige spejlinger udkommer 11. december 2018 på forlaget Jensen & Dalgaard

Værket er oversat til dansk af Nina Søs Vinther og Olga Sigþórsdóttir

På dansk er tidligere udkommet Billie og Rafael (2015) og Omstrejferen (2018)

Kristín Ómarsdottir har tidligere været indstillet til utallige priser herunder Nordisk Råds Litteraturpris
Facebook
Del på facebook

Line Møller Christensen

Kulturjournalist og anmelder
Line Møller Christensen er kandidatstuderende ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. I sit studie beskæftiger hun sig især med feministisk og økokritisk litteratur. Derudover er hun særlig glad for fransk og nyere nordisk litteratur, der behandler de svære eksistentielle spørgsmål midt i hverdagens tenderende trivialitet.
Se Lines artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind