
Hotel Pro Forma går på opdagelse i underverdenen
risk leder Kirsten Dehlholm kan give os mange svar på livet og især døden
Når man træder inden for i Hotel Pro Formas lokaler i Københavns Nordvest-kvarter, kan man med det samme se, at forberedelserne til deres kommende forestilling allerede er i fuld gang. Langs væggene står en række masker - både færdige og ufærdige - der forestiller alt fra sjakaler og ibisfugle til skarabæer.
Spredt rundt på de mange borde i det store åbne rum ligger der alskens papirer og skitser, og på en tavle hænger et foreløbigt dramaturgisk overblik over den kommende forestilling ‘Amduat - En Iltmaskine’.
En solgud i underverdenen og en far i hospitalssengen
Maskerne i rummet omkring os lægger ikke skjul på, hvilket univers forestillingen skal tage os med til. De udstråler uden tvivl, at det er oldtidens Egypten, der skal vækkes til live, og det glæder Kirsten Dehlholm sig til.“Oldtidens Egypten har en meget genkendelig visuel stil. Det er ret utroligt, at de har lavet de samme slags tegninger i årtusinder. Dem har jeg været optaget af helt siden, jeg var barn, og for første gang så de her figurer, der står i både profil og med front til os på samme tid. Så jeg er rigtig glad for, at vi nu kan vække det til live i en forestilling.”
Det er denne rejse, der skildres i forestillingen ‘Amduat - En Iltmaskine’, der samtidig også trækker på teksterne fra forfatteren Harald Voetmanns bog med samme titel. Han har skrevet fortællingen om Ra sammen med en historie om sin far, der døde af en lungebetændelse på Holbæk Sygehus.“Han blander teksterne om sin far med fortællingen fra den egyptiske underverden. Det gør han, fordi hans far var meget optaget af det gamle Egypten, og tog Harald og hans bror med til Egypten, da deres mor døde 25 år tidligere,” siger Kirsten Dehlholm.
“Og så følte Harald, at nu skulle han bringe sin døende far til Ægypten. Det er meget smukt at gøre det på den måde.”
Harald Voetmanns tekst forener nemlig på poetisk vis de brutalt realistiske scener fra hospitalet med det mytiske og fantastiske fra den egyptiske underverden, og han gør det på en måde der på en gang er nøgtern, rørende, sørgmodigt og gribende uden at være sentimental.
“Den forener de to verdener - eller mange verdener i virkeligheden - og det er det sammenspil, som vi gerne vil visualisere,” fortæller Kirsten Dehlholm og fortsætter: “De to dele skal supplere hinanden. Så vi får en verden af noget fuldstændig dagligdags gribende og noget mærkeligt og poetisk, som måske virker mere drømmeagtigt.”
Et liv efter døden
Kirsten Dehlholm startede Hotel Pro Forma for 35 år siden, i 1985. Siden da har teaterkompagniet lavet over 50 forskellige produktioner, og de har næsten altid handlet om store emner som krig, penge, Mellemøsten, Kina, Kosmos og klimaforandringer - for nu bare at nævne et par stykker. Så at dykke ned i underverdenen var et naturligt næste skridt, mener Kirsten Dehlholm. “Nu havde vi været ude i Kosmos, og vi havde været omkring miljøet, krigen og hvad der ellers foregår i vores verden, men vi havde ikke været i underverdenen! Så jeg syntes det var på tide, for der er altså en hel ny verden at udforske der.”Det har udmøntet sig i en trilogi, der startede med forestillingen ‘Gilgamesh’ på Glyptoteket i København sidste år, fortsætter med ‘Amduat - En Iltmaskine’ i år og afrundes med en genopsætning af Hotel Pro Formas måske mest kendte produktion ‘Operation Orfeo’ i 2021.
“Jeg synes, at det er rigtig spændende, hvordan andre kulturer fremstiller efterlivet. Især fordi vi her i den protestantiske verden nok mest bare tror på, at når vi dør, så dør vi. At der ikke er noget efterliv.”
Selv tror Kirsten Dehlholm på, at der er et liv efter døden. “Jeg tror ikke på, at det hele bare stopper, når vi lægger os ned og siger farvel. Jeg ved ikke, hvad der sker. Det er der ingen af os, der ved. Men jeg tror på, at der er noget!”
Netop derfor er hun også fascineret af de mange forskellige fremstillinger af underverdenen og livet efter døden.
“Det kan give os - ikke et - men mange svar på livet og især døden. Jeg tror, at alle kulturer har beskæftiget sig med, hvad der sker, når vi dør. Og de mange kulturer har jo forskellige udlægninger, teorier, versioner og svar på, hvad der sker. Det synes jeg er meget interessant at dykke ned i og undersøge. Der er jo et enormt stort og rigt materiale, vi som kunstnere kan lade os inspirere af og visualisere.”
En besværlig, men spektakulær scene
Det visuelle udtryk har altid spillet en stor rolle i Kirsten Dehlholm og Hotel Pro Formas produktioner. Det er ikke anderledes i ‘Amduat - En Iltmaskine’, hvor underverdenen bliver vækket til live på en 28 meter bred videoskærm, hvor Harald Voetmanns tekster bliver projiceret op blandet med videomateriale. Foran vil der være en smal scene i sort, der illustrerer underverdenen og en smallere hvid scene med en hospitalsseng med den døende far og sønnen, der går ved siden af.“Vi tror, at det bliver meget flot med denne meget brede scene og de meget forskellige videofilm, der kører, mens vi foran videoerne har seks dansere, der bevæger sig iført store dyremasker, der kommer fra den ægyptiske gudeverden,” fortæller Kirsten Dehlholm entusiastisk, mens hun viser en lille model af scenen. “Det kommer til at gøre indtryk! Det gør det altså, når de går deroppe med maskerne på og den store skærm i baggrunden.”
At lave en 28 meter bred scene er ellers ikke helt lige til. For at opnå effekten vender Hotel Pro Forma teatersalen om, så publikum også sidder i færre, men bredere rækker. Det er både besværligt og dyrt, men ifølge Dehlholm bliver det også spektakulært.
Og en af grundene til det er, at Kirsten Dehlholm sjældent er alene, når hun arbejder på Hotel Pro Formas forestillinger. Hun har altid et stort hold omkring sig. “Det er meget vigtigt for mig, at jeg altid arbejder sammen med nogen. Det med at samarbejde er for mig ligesom at trække vejret”, fortæller hun.
Det er nemlig som om, at tingene bliver større, når hun arbejder sammen med nogen, og kan gøre brug af de fælles ideer, input og sparring.
“Det gør noget ved perspektiverne. Det lægger jeg stor vægt på og har stor glæde ved.”
At sætte lyd på to verdener
Brugen af flere samarbejdspartnere og sammenspillet mellem to forskellige verdener, går også igen i forestillingens lyd. Her har Kirsten Dehlholm og Hotel Pro Forma nemlig valgt, at lade to vidt forskellige komponister stå for hver deres del af lydbilledet.“Lyd er en meget stor del af vores forestillinger. Vi har næsten altid musik eller lyd med, og vi har flere gange arbejdet med to komponister, som arbejder hver for sig uafhængigt af hinanden og supplerer hinanden.”
To tredjedele af musikken bliver skabt af Hari Shankar Kishore, der også er kendt under kunstnernavnet DJ HVAD. Det bliver ham, der skal stå for at skabe lydbil-
ledet til den del af forestillingen, der finder sted i den egyptiske underverden. Kirsten Dehlholm spurgte ham allerede for to år siden, om han ville være med.
“Jeg kendte faktisk slet ikke hans musik, men jeg arbejder meget intuitivt, og jeg havde bare en fornemmelse af, at det skulle være ham,” fortæller hun.
Kishore sagde ja, og nu hvor musikken er ved at være færdig er Kirsten Dehlholm begejstret for det endelige resultat. Så meget at hun håber, at de i løbet af forestillingens levetid også kan sætte en separat koncert op med DJ HVAD og den egyptiske sanger Abdullah Miniawy, der har lagt stemme til noget af musikken.
Den sidste tredjedel af musikken bliver skrevet af komponisten, sangeren og sangskriveren Marie Højlund. Hun har tidligere skrevet en PhD om de auditive miljøer på hospitaler, så hun var det oplagte valg, da der skulle skabes et lydbillede til den del af forestillingen, der foregår i hospitalssengen.
“Jeg syntes, at det projekt var meget interessant. At hun havde studeret, hvad lyd er på hospitaler. For der er jo ikke stille. Overhovedet,” siger Kirsten Dehlholm.
“Der er et meget distinkt miljø, som jeg tror alle, der har været på et hospital, kender uden egentlig at lægge mærke til det.”
På den led kommer lyden, præcis som Harald Voetmanns tekst og forestillingens visuelle udtryk, til at veksle mellem de to verdener. Mellem underverden og hospitalssengen. Mellem noget rytmisk med vokaler og mange instrumenter og noget mere ambient.
Døden er altid til stede
Til sidst i vores samtale og nærmest lidt ud af det blå hiver Kirsten Dehlholm så et billede af en maske frem. En maske, som hun havde på, da hun blev strålebehandlet for en kræftsygdom for nogle år siden. Her lå hun på hospitalet og fik en maske på, så hendes hoved blev låst fast, og strålen kunne ramme helt præcist.“Lige her”, siger hun og peger på et punkt midt på panden af masken.
“Dem har jeg så fyrre af, og de kommer også til at hænge og være med i forestillingen.”
Kirsten Dehlholm har altså selv haft både hospitalssengen, sygdom og døden tæt inde på livet for ikke så længe siden. Så hvad betyder det for forestillingen?
“Den slags gør jo også, at det er autentisk, når jeg så tager det op. At døden er til stede, selv når man ikke lige ved det. Den kan komme til os alle, hvornår det skulle være,” siger hun, og jeg kommer til at tænke på en linje fra Harald Voetmann til sin far, der gjorde særligt indtryk:
“Mor viste mig, at man kunne dø ung.
Du viste mig, hvor gammel man kan blive.”
Fakta:
‘Amduat - En Iltmaskine’ spiller på Teater Republique, Østerbro Teater fra 1. - 12. juniForestillingen er 2. del af Hotel Pro Formas underverdenstrilogi 2019–21. Første del Gilgamesh blev opført på Glyptoteket i 2019Og storværket Operation Orfeo, som havde premiere i Aarhus Festuge i 1993 afslutter i juni 2021 trilogien ved en række opførelser i Skuespilhuset fra den 2.-5. juni og i Musikhuset i Aarhus den 8. juni.
Alle tre forestillinger kan ses uafhængigt af hinanden.
LÆS OGSÅ: Hotel Pro Forma fortæller verdens ældste historie
Forestillingen er baseret på tekster fra Harald Voetmanns bog af samme navn.
Musikken til forestillingen er komponeret af Hari Shankar Kishore og Marie Højlund.
Instruktion og scenografi af Kirsten Dehlholm og Jon R. Skulberg
