Musikalsk er hun på én gang støjende og følsom, personligt spøgefuld og kærlig. Netop nu er Signe Høirup Wille-Jørgensen (Jomi Massage) aktuel med en ny teaterforestilling på Københavns Musikteater

Første gang jeg hørte Signe Høirup Wille-Jørgensens intense stemme, var i et støvet musiklokale på Egå Gymnasium. Det var ud på eftermiddagen, og nummeret jeg lyttede til var den filosofiske What to pas on/What to keep fra albummet From Where No One Belongs I Will Sing...

Jeg husker tydeligt det sødmefulde mørke, der bredte sig i lokalet dengang, og siden slap jeg hende aldrig igen.

Selvom det er over 10 år siden nu, bringer mindet stadig gymnasiepigen op i mig. På hoveddøren hænger et falmet reklameskilt for det erotiske massageapparat Jomi Massage, et apparat som Signe Høirup Wille-Jørgensen engang fandt i en håndtaske på et loppemarked og siden valgte at opkalde sig efter.

En melankolsk sky af uro

Jeg har formodentlig røde kinder, da hun åbner døren. Der dufter af kaffe, og jeg fornemmer straks både rummelighed og varme. Hos Signe Høirup Wille-Jørgensen er der tydeligvis højt til loftet i mere end én forstand.

Vi tager plads ved bordet og snakker om Paranoid Android – fængselssange på Københavns Musikteater, som hun i øjeblikket medvirker i.

“Forestillingen handler om den emotionelle tilstand, som de mennesker, der har pårørende i fængsel, har til fælles,” forklarer hun.

Stykket består af en flerstemmig beretning om de svære vilkår, der gør sig gældende, når et familiemedlem rusker tremmer i spjældet. Med hendes på en gang blide og bidske vokal er hun med til at fremhæve karakterernes splittelse mellem tilgivelse og fordømmelse, som bølger frem og tilbage på scenen.

Ud af forstadstågen

Signe Høirup Wille-Jørgensen er måske allermest kendt for støjrockbandet Speaker Bite Me og alter egoet Jomi Massage, men allerede med hendes første band Murmur lykkedes det hende at skære igennem med sin stemme for over 20 år siden.

“Helt fra begyndelsen var det ret hurtigt tydeligt, at jeg var én, der kunne synge både skarpt og rent,” fortæller Signe Høirup Wille-Jørgensen.

“Jeg digtede sange fra jeg var 4 år, og som teenager vadede jeg vejene i Herlev tynde med min walkman i ørene.”

Selv på lang afstand kunne forældrene fornemme, at der under teenagerens tungsind gemte sig noget helt unikt, og derforbesluttede de sig for at forære hende 10 sangtimer hos en dygtig og erfaren sanglærer.

“Pludselig var jeg i gang med at skrige primalskrig og synge smukt samtidig” siger Signe Høirup Wille-Jørgensen og hentyder til den noget skingre sangpraksis, som hun praktiserede sammen med støjrockbandet Murmur i HF’s øvelokaler.

“Min sanglærer lovede mig ellers, at jeg kunne komme til at synge ligesom Aretha Franklin. Men hun forklarede også, at der nok ville gå en 5 år, før det blev rigtig sjovt at synge. Det er sådan noget med at brække alting ned og bygge det op igen,” forklarer hun og holder en lille pause.

“Så jeg valgte at sige hej hej til hende,” siger hun endelig og griner.

Et himmelsk spektakel

Det viste sig heldigvis at være en god beslutning, for allerede efter bandets første koncert hev de pladekontrakten hjem.

På kort tid lykkedes det Murmur at blæse den danske musikscene bagover med deres larmende lydunivers, godt hjulpet på vej af Signe Høirup Wille-Jørgensens til tider vrede, til tider flirtende og andre gange bittersøde følelsesudbrud.

“Jeg husker som en gammel elefant,” fortæller hun og tager en stor slurk kaffe.

“Jeg husker første gang, jeg satte mig ind i en turnébus på vej mod Aarhus. Vi var to bands, der skulle af sted, og jeg tænkte ’okay’, det er ret vildt, at man kan lave noget, hvor man ikke skal skelne mellem at være sig selv og at være på arbejde. Det husker jeg, at jeg tænkte, da jeg sad der og kiggede ud af vinduet.”

“Allermest var vi bare en flok unge, som mente vi havde skudt papegøjen. Og det havde vi jo på mange måder også. Vi fik jo lov til bare at være i vores øvelokale, hvor vi kunne ryge en masse hash... og telefonen den ringede bare. Så vi kunne nøjes med at være unge og smukke og bare drive af sted.”

Uortodokse metoder

“Men der er mange måder at fortælle en historie på,” fortsætter hun. I en anden version startede det hele på en mere eller mindre tilfældig hverdag, da en af vennerne pludselig spurgte om de ville med i svømmehallen, eller om de ville starte et band.

“Vi joker stadig med det den dag i dag,” fortæller Signe Høirup Wille-Jørgensen, men er dog hurtig til at fastholde alvoren i den impulsivitet, der prægede bandet dengang.

“Altså vi trak ligefrem lod om, hvem der skulle spille hvilke instrumenter... og det er ikke engang løgn.”

Dårlig yoga

Selvom det efterhånden er åbenlyst, at modstand ikke ligefrem var en dominerende faktor i bandets vej til stjernerne dengang, indtager begrebet alligevel en væsentlig rolle i den nu 43-årige musikers tilgang til musikken den dag i dag.

“Jeg synes generelt folk skal tage nogle lidt mindre lystbetonede valg og i stedet træffe nogle valg, ud fra, hvad de har brug for. Jeg leder for eksempel aldrig efter den bedste yogalærer. Det kunne jeg aldrig finde på,” forklarer Signe Høirup Wille-Jørgensen.

“Jeg går helst til dårlig yoga, fordi det holder mig opmærksom. Jeg har ikke brug for at føle mig så dygtig som muligt. Jeg har brug for at føle min krop, og det gør jeg bedst ved at tage stilling til den modstand, den møder.

Filosofien bag disse ord spejler sig på mange måder i den musik, Signe Høirup Wille-Jørgensen har skabt med Murmur, Speaker Bite Me og som Jomi Massage. Det er musik, som kan gøres op i friktioner og modsætningsforhold, og som udtrykker en ekspressiv dialog mellem støj og stilhed, det grimme og det smukke og ikke mindst det rolige og det vilde.

Det er dette spændingsfelt Signe Høirup Wille-Jørgensen arbejder indenfor, og det er dét, der gør, at hun i dag får lov til at spille i Big Band, komponere musik til teater, TV og film og i det hele taget slipper så godt af sted med at prøve musikken af, som hun gør.

Fakta:

Sigen Høirup Wille-Jørgensen (f. 1973) underviser i dag på Det kgl. Danske musikkonservatorium og er i øjeblikket aktuel med Paranoid Android – fængselssange på Københavns Musikteater frem til den 14. oktober.

Udover at undervise på Det kgl. Musikkonservatorium optræder Signe Høirup Wille-Jørgensen både som performancekunster, komponist, sanger, musiker, komponist og er desuden kendt fra indierockbandet Murmur, Speaker Bite Me og solobandet Jomi Massage. Tidligere har hun komponeret musik til både TV, radio, film og teater og har desuden udstillet sin kunst på diverse gallerier.