I forestillingen Grounded på Teatret Svalegangen i Aarhus tager Kaja Kamuk publikum med ind i hovedet på en kvinde, som både er soldat, karrieremenneske og mor

At være 'grounded' kan i nogle sammenhænge forstås som en positiv beskrivelse af et menneske, der har begge ben på jorden og er i kontakt med sig selv. Men i Grounded er forestillingens hovedperson, en jagerpilot, nødt til at blive på jorden. Hun er ufrivilligt grounded og har fået karrieremæssig stuearrest i en trailer i Nevada-ørkenen, hvorfra hun styrer dronefly.

Hun er som dronepilot på én gang tusindvis af kilometer fra målet for sine handlinger og på samme tid konfronteret med synet af fjenden på computerskærmen helt tæt på.

Læs også: FORFATTERE PÅ SKRÅPLAN

Pilot med stort P

Forestillingen Grounded er en pilots monolog om at skifte sin hverdag som jagerpilot ud med et job som dronepilot med familieliv ved siden af. Piloten går fra en arbejdsplads med en maksimal hastighed på 2376 kilometer i timen til en skrivebordsstol og en computerskærm.

Det er barnet, der er skyld i de stækkede vinger. Da piloten bliver gravid og får et barn med en mand, hun elsker, må hun opgive sin karriere som jagerpilot. Men hvordan kan man opgive sit arbejde, når arbejdet er den man er? Det er i høj grad identitetstabet, der er omdrejningspunktet i forestillingen, og det er også identitetstabet, der har inspireret til scenografien. Skuespiller Kaja Kamuk fortæller, at instruktøren fik idéen til scenografien, da han en dag sad og legede med en serviet. Når servietten vendte på en bestemt måde, lignede den et identifikationspapir, hvor det hele glider af. Det var inspirationen til scenografien. ”De har lavet en scenografi, hvor jeg rent fysisk er ved at falde af,” siger Kaja Kamuk.

For Kaja Kamuk var det sværeste ved rollen at finde ind til det identitetsgivende i at være jagerpilot og flyve F-16 fly. ”Det jeg havde sværest ved at forestille mig, var at lægge hele sin identitet i at være F-16 pilot. Det havde jeg brug for at undersøge,” siger Kaja Kamuk. Derfor mødtes Kaja Kamuk med en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter på Flyvestation Skrydstrup for at tale om fly, krig og det at være virkelighedens topgun.

På Flyvestation Skrydstrup fik Kaja Kamuk mulighed for at sidde i et F-16 fly og se, hvordan det ser ud, når de letter. Kaja Kamuk fik også mulighed for at spørge adskillige jagerpiloter, hvad de ville gøre, hvis de blev sat til at styre droner i stedet for at flyve F-16.

”En af piloterne svarede resolut at han ville stikke en gaffel i øjet, ” fortæller Kaja Kamuk.

Læs også: DEN DANSKE DRØM - interview om ny forestilling på Teater Katapult

Soldat om dagen, mor om aftenen

I Grounded er pilotens nye job som dronefører kompatibelt med familielivet. Hun kan hver dag tage hjem til sin mand og sit barn. Men at styre dronefly er ikke bare et almindeligt otte til fire job. Det kræver sin professionelle soldat, og skiftet mellem rollen som soldat og rollen som hustru og mor er ikke let. Det er krævende roller at udfylde.

“Hun føler sig ikke tilstrækkelig. Hun kan ikke rumme rollerne som dronepilot, hustru og mor oveni identitetstabet,” siger Kaja Kamuk. Pilotens liv rummer altså noget mange kan genkende: Hun har svært ved at nå det hele og få enderne til at mødes. Samtidigt oplever piloten en virkelighed, som de fleste af os helst glemmer til daglig. Krigens virkelighed.

Læs også: GIGANT UDSTILLING PÅ AROS SKAL SÆTTE AFTRYK I EUROPA

Farven grå

Piloten, der som jagerpilot var omgivet af andre fysisk stærke og modne piloter, er som dronepilot omgivet af blege, tynde unge, der knap er ude af teenage-alderen. Droneførerne sidder bag hver deres skærm i deres trailer i Nevada-ørkenen, med hver deres joystick tusinde af kilometer fra målet for deres handlinger.

Krigshandlinger med droner kan på mange måder virke enormt distancerede og langt fra en virkelighed, hvor soldater står ansigt til ansigt med fjenden. Men samtidigt ser dronepiloter fjenden på meget mere nært hold end jagerpiloterne i luften.

På droneførernes skærme kan de se de mennesker, de rammer. Der er typisk ikke farve på dronernes kameraer, men der er censorer, der kan opfange varme. Det betyder, at man bedre kan skelne mellem levende og døde ting på skærmen. Det betyder også, at man kan se, når noget går fra at være levende til at være dødt. Blod bliver gråt, når det forlader kroppen og mister varmen. Derfor har dronepiloter et helt særligt forhold til farven grå, og det er ikke noget tilfælde at scenen i Grounded er grå. ”Farven grå er rigtig meget med i det her stykke,” fortæller Kaja Kamuk.

Når Kaja Kamuk står på scenen, oplever hun, at den dominerende grå farve og et svært og meget lyrisk manuskript giver hende en følelse af frustration og af, at det hele glider sammen. Den samme følelse som også er på spil for piloten i forestillingen.

”Når jeg vender mig om og kigger på scenografien, kan jeg kun se gråt. Vi taler hele tiden om gråt. Det hele er bare død gråt, og jeg kan ikke finde ud af, hvilken dag det er. Og det er jo fordi stykket er skrevet så godt,” siger Kaja Kamuk.

FAKTA:

Forestillingen Grounded har premiere den 22. april på Teatret Svalegangen.

Spilleperiode: 22. april – 13. maj 2017.

Medvirkende: Kaja Kamuk

Tekst: George Brandt

Instruktør: Lars Junggreen

Scenografi: Aleksandra Lewon

Scenografisk idé: Lars Junggreen

Oversættelse: Kristian Erhardsen

Produceret af: Teatret Svalegangen