Sidste år var han aktuel med den omdiskuterede film En frygtelig kvinde. Nu springer han ud som teaterinstruktør og spidder den politiske korrekthed i Biedermann og brandstifterne, der har premiere på Aarhus Teater den 18. maj

Den politiske korrekthed stortrives. Vi flasher vores næstekærlighed som aldrig før og står med åbne arme, når trængte mennesker banker på vores dør. Men hvad sker der, når de mennesker, vi troede, vi kendte, viser sig at udnytte vores godhjertethed?

Fortællingen om Biedermann er fortællingen om menneskets blinde tillid til det fremmede. Om at vi nogle gange er så optagede af at gøre det gode, at vi helt glemmer at åbne øjnene for den fare, der helt åbenlyst lurer om hjørnet.

Sådan går det den blåøjede Biedermann, der lader to fremmede flytte ind på sit loft. De udgiver sig for at være hjemløse, men for alle andre end Biedermann selv er det indlysende, at de er brandstiftere. De venter på blot på det rette øjeblik til at futte hele hytten af.

Historien har 60 år på bagen. Ikke desto mindre er den mere aktuel end nogensinde. I samtiden var den en kommentar til schweizerne om ikke at lukke øjnene for det, der skete ude i verden. Og tyskerne læste den som et billede på, hvordan de havde ladet Hitler flytte ind i deres ‘hus’ og dermed gravet deres egen grav.

Om man tolker Aarhus Teaters version af Max Frisch’ klassiker som et billede på flygtningekrisen, Trumps fremgang i USA eller noget tredje er op til en selv. Forestillingen er ikke iscenesat med henblik på en specifik samtidig tilstand, fortæller instruktør Christian Tafdrup.

Et moderne greb

For at tilpasse stykket et publikum anno 2018 har Christian Tafdrup været nødt til at finde et greb.

“Vi har redigeret en del, for historien er meget lang. Og så har vi skullet finde et greb og en spillestil, der kan forene alt det, som stykket er: realisme, absurdisme og surrealisme. Det har været en udfordring, men vi har forsøgt at få de forskellige størrelser til at gå op i en højere enhed, så folk ikke sidder og tænker: ‘ej, de har vist sat sig mellem for mange stole.’”

Også Biedermann-figuren er gjort enormt moderne sammenlignet med, hvordan han skildres hos Max Frisch.

“Normalt er han en tysk, sur 70-årig mand. Et rigtig spidsborgerdyr med slips. I vores version har vi gjort ham yngre, smilende, grinende og jovial. Sådan tror jeg ikke, jeg har set opsætningen før,” siger Christian Tafdrup.

“Valget af Nicolaj har givet mig mulighed for at skildre et mere kulturradikalt menneske. Jeg har tænkt meget på Morten Østergaard undervejs. For mig at se er han et godt eksempel på en person, der vil det gode.”

Christian Tafdrup kender det fra sig selv. Og han kunne genkende meget af sig selv, da han læste Max Frisch’ fortælling.

“Man vil jo gerne fremstå som et politisk korrekt menneske, men det er ikke altid, man kan efterleve det. Og det skal man heller ikke,” mener han.

“Jeg opfatter mig selv som meget venstreorienteret, men jeg vil for eksempel ikke lade mine børn gå i skole i Mjølnerparken,” indrømmer han.

På mange måder taler Biedermann-figuren til noget, der ligger dybt i os som mennesker. “Han er vores allesammens indre hykler,” forklarer Christian Tafdrup.

Han håber, at publikum kommer til at kunne genkende noget Biedermann’sk i dem selv, når de ser forestillingen.

Tøvede med at takke ja til jobbet

Det er første gang, at Christian Tafdrup instruerer et teaterstykke, og selvom han er en garvet skuespiller og filminstruktør, så tøvede han, da han for halvandet år siden blev tilbudt jobbet.

“Ærligt indrømmet, så var jeg lidt bange for det, og jeg var i tvivl, om jeg skulle sige ja. Ikke, fordi jeg ikke gerne ville, men jeg synes ikke bare, man skal springe ud i alt muligt; så kan man lave en plade, så kan man lave en kogebog. Jeg har meget respekt for, at et fag tager lang tid at blive god til.”

Ikke desto mindre endte han med at takke ja, og det har han ikke fortrudt.

“Jeg kunne mærke, da vi startede, at det overhovedet ikke var fremmed for mig, for jeg har lavet sindssygt meget teater som spiller, og jeg har været med til rigtig mange forestillinger, hvor vi har lavet det sammen fra grunden. Så jeg synes egentlig, man har et sprog sammen,” forklarer han og uddyber:

“Jeg kender teatrets virkemidler. Det er ikke bare at stille nogen op, der skal snakke på en scene. Det handler om, hvad man kan gøre med lys og sceniske konventioner, og det er rigtig spændende at lege med, synes jeg.”

Han er spændt på premieren på fredag og lettet over, at syv intense arbejdsuger snart er ovre.

“Nu må vi se. Hvis det går godt, kunne jeg godt tænke mig at gøre det igen. Hvis det går dårligt, så kommer jeg nok ikke til at gøre det igen,” griner han. “Sådan er det jo. Men det har i hvert fald været en kæmpe lærerig oplevelse at være på den anden side."

Fakta:

Biedermann og brandstifterne har premiere den 18. maj, og den spiller indtil den 15. juni på SCALA på Aarhus Teater.

Billetter kan købes på www.aarhusteater.dk

Christian Tafdrup er uddannet på Statens Teaterskole i 2003.

Han har desuden markeret sig som filminstruktør på en lang række film. Heriblandt Forældre (2016) og En frygtelig kvinde (2017), der modtog Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle, Robert for årets kvindelige hovedrolle og Robert for årets originale manuskript.

I forestillingen medvirker Nicolaj Kopernikus, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Morten Suurballe, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland og Aarhus Teaters kor.

Oversættelse: Jørgen Engberg

Scenografi: David Gehrt

Komposition af recitativer: Sune ‘Køter’ Kølster

Lysdesign: Anders Kjems

Lyddesign: Kim Engelbredt