Det Kongelig Teaters forestillinge Mens vi venter på Irakkommissionen er en humoristisk forestilling, som med en vanvittig og nørdet karakter formidler en kompliceret sag

★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Mens vi venter på Irakkommissionen er en humoristisk forestilling, der samtidig leverer en omfattende udredning af omstændighederne for Danmarks indtog i Irak, der gjorde os til en krigsførende nation. En prototype på en performance lecture kan man næsten kalde det, men samtidig en forestilling der trækker på Mens vi venter på retfærdigheden, der udredte Tamil sagen i 1992. Her er det den selvsamme “kultursociolog”, skuespilleren Peter Larsens alterego, Jørgen Andersen, der udlægger sagen. Han er en slags en parodi på en nørdet akademiker med tvivlsom tøjsmag og lynsnakkede mundtøj.

Genvisitet med denne karikatur falder i god jord hos publikum, men de største bifald kommer fra den generation, som kan huske den 25 års gamle forestilling. Undertegnede anmelder befandt sig ikke engang i den modne skolealder, da denne karakter fik sin dåb, og derfor falder referencerne for mig lidt til jorden. Tilbage står dog alligevel en ret vanvittig og nørdet karakter, som jeg godt kan grine af og med, selvom jokesne ikke rammer ligeså dybt i mit indre mindeland, som hos det resterende publikum.

Facts drukner i mundvand

Udredningen af sagen om Danmarks indtog i Irak, er temmelig omfattende og temmelig kompleks, men bliver godt belyst igennem forskellige remedier. Der kommer projektor, reenactments, papfigurer og vaskeægte dokumenter i spil, og det gør, at sagen fremstår knap så kompliceret, selvom jeg stadig har ret svært ved at følge med, ikke mindst på grund af kultursociologens affekterede og hurtige tale. Facts drukner i mundvand og tempo.

Og der er en hel bunke af dokumenter og omstændigheder, der skal gennemgås, før vi kan komme til bunds i sagen. Dette illustreres fint igennem Pierces scenografi, som har skabt et forældet arkiv, fyldt til loftet med dokumentkasser. Det tænder nysgerrigheden hos publikum, for jeg vil virkelig gerne vide, hvad der ligger i alle de kasser, mens det samtidig illustrerer sagens størrelse - det er en ordentlig moppedreng!

De mange informationer resulterer også, i at suffløren kommer temmelig meget på bane, for at hjælp med teksten. Men dette udvikler sig til et virkelig fint og charmerende samspil mellem spiller og sufflør, som man faktisk nødigt ville have været foruden.

Forestilling lykkes med at formidle en kompleks sag

På trods af at forestillingen gør sig brug af flere forskellige medier og muligheder for at forklare sagens præmisser, flyder mange af scenerne sammen for mig. Jeg savner et større skift i forestillingen, så vi kunne blivebliver revet ud af dette foredrag. Lige på falderebet bliver vi dog konfronteret som publikum, med vores forhold til demokrati, men det er kort, og det rykker ikke rigtig noget i mig.

På trods af sagens alvor griner vi blot af politikernes uheldigvis duelige forsøg på at deltage i en ulovlig krig. Som en komisk forestilling, er det selvfølgelig præmissen, at vi skal grine, men vi bliver heldigvis også en del klogere. Forestilling lykkes med i at formidle en kompleks sag, selvom jeg nogle gange har lidt svært at følge med.

Fakta:

Mens vi venter på Irakkommissionen havde premiere den 24. november og spiller til den 22. december i Skuespilhuset på Det Kgl. Teater

Iscenesættelse: Simon Boberg
Manuskript: Jens Kløft
Konsulent: Bo Elkjær
Scenografi: Ted Pierce
Kultursociolog Jørgen Andersen: Peter Larsen


Mens vi venter på Irakkommissionen er en co-produktion med SCENE42 v/Christine Bibaud og Erling Larsen

Forestillingen Mens vi venter på retfærdighed om Tamilsagen, hvori man kunne opleve Jørgen Andersen for første gang, ligger i en filmet version på Youtube

Topfoto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Bo Tengberg