Othello på Det Kongelige Teater er en visuel stærk forestilling om jalousi
★ ★ ★ ★ ★ ☆

Kulsort jalousi med en kvinde som Othello

ArtikelSceneSkrevet af: Ida Fredericia25. sept 2017

Elisa Kragerups fortolkning af Shakespeares Othello på Det Kongelige Teater er en visuel stærk forestilling om jalousiens altopædende og fortærende magt

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Shakespeares Othello er en fortælling om jalousi og om, hvordan den kan æde et menneske op. Det er også en fortælling om at passe ind et fremmed sted. I Kragerups fortolkning er Othello fremmed på flere forskellige måder.

Desdemonda og generalen Othello er vanvittigt forelskede og nygifte. Men Desdemonda og Othello kommer fra to forskellige verdener. Desdemonda er venitianer og Othello maurer, og det passer ikke Desdemondas familie at tage “en fremmed” ind i familien. Derfor er Othello og Desdemondas kærlighed i fare, og det hjælper ikke at Desdemonda tilmed er en lækker sag, andre mænd gerne vil have fat i.

Den stærke kærlighed er dog først for alvor i fare, da sergenten Jago, i et drilsk og djævlesk hævntog, beslutter sig for at så tvivl om kærlighedens troskab.

På Inception-lignende manér får Jago plantet den idé i Othellos hjerne, at hendes smukke kone Desdemonda er hende utro. Idéen vokser i Othellos hjerne som en parasit, der fortærer kroppen, og Jago fodrer denne parasit med falske beviser og løgne. Idéen bliver til tvivl, og snart kan Othello ikke kender forskel på sandhed og løgn.
Jens Jørn Spottag kan i Othello ses i rollen som sergenten Jago.
Foto: PR-foto
Det er den stilsikre og prisvindende iscenesætter Elisa Kragerup, der står bag denne version af Othello.
Foto: PR-foto

Kærligheden er den samme uanset køn

Det er den stilsikre og prisvindende iscenesætter Elisa Kragerup, der står bag denne version af Det Kongelige Teaters Othello.

I Shakespeares fortælling er generalen Othello en maurer med mørk hud, en fremmed i Desdemondas hvide venetianske familie. I Kragerups fortolkning er Othello tilmed en kvinde, der gifter sig med en kvinde. På den måde burde hendes fremmedhed, i den hvide heteronormative familie, egentlig stå endnu mere frem. Men på nær en humortisk forvirring karaktererne imellem, om Othello nu skal omtales som en ham eller en hende ved forestillingens begyndelse, bliver køn eller seksualitet slet ikke omtalt. Det ligger som sådan heller ikke i Shakespeares tekst, men det er alligevel forfriskende, at Othellos kønsskifte ikke bliver tillagt mere opmærksomhed. Kærlighed er nu engang kærlighed, uanset om den er mellem samme eller modsatte køn, og jalousien kan altid æde en elskende op, hvis han eller hun (eller hen) bliver fodret med sort tjære til den parasit, vi kalder jalousi.
Shakespeares Othello er en fortælling om jalousi og om, hvordan den kan æde et menneske op. Det er også en fortælling om at passe ind et fremmed sted. I Kragerups fortolkning er Othello fremmed på flere forskellige måder.
Foto: PR-foto
Elisa Kragerups fortolkning af Othello er en stærk visuel og velspillet forestilling.
Foto: PR-foto
Hele vejen igennem forestillingen står Othello ud fra mængden. Othello er klædt fra top til tå i hvidt, mens de andre karakterer er klædt i mørke farver og sort. Othello er dækket, mens de andre ofte afklæder sig.

Hvor Othello fremstår uskyldig og hvid (hun bliver tilmed hejst ned fra loftet som en falden engel i forestillingens begyndelse) er Jago klædt i sort, Og som jalousien vokser, vokser det sorte og mørke også. Munde bliver tilsnusket i sort tjære, som store sorte løgne, og Othellos hænder bliver også tværet til. De sorte hænder ender med at tage livet af Othello og Desdemondas kærlighed.
Munde bliver tilsnusket i sort tjære, som store sorte løgne. De sorte hænder ender med at tage livet af Othello og Desdemondas kærlighed. Her ses Jens Jørn Spottag i rollen som Jago.
Foto: PR-foto
I Kragerups fortolkning er Othello en kvinde, der gifter sig med en kvinde.
Foto: PR-foto

Det visuelle gør Othello til en stærk forestilling

Symbolsproget og legen mellem lys og mørke er ret tydeligt, men det virker aldrig påtaget, og bliver aldrig for meget.

Det går også igen i scenografien af Jonas Fly og lysdesignet af Mårten K. Axelsson, som er mildest talt overvældende. Op ad bag- og sidevægge hænger hundredvis af frakker. Et kæmpe garderobeskab eller et fængsel af mørke uniformer, som karaktererne er fanget i. Store lysstofrør bliver hejst ned fra loftet og bruges til at skabe rum i garderoben, men også til at sætte lys på mørke handlinger. Det er netop i det visuelle udtryk, at forestillingen står virkelig stærkt.

Kragerup har også hentet sine samarbejdspartnere fra Sort Samvittighed med ind i produktionen; koreograf Signe Fabricius og musiker Jeanett Albeck, der giver forestillingen et let kys af kunstnerkollektivets charme. Mens koreografien skaber ofte humoristiske billeder, byder musikken ind med kunstnerkollektivets poetiske og opfindesomme univers, som begge giver en god kontrast, til denne meget dystre fortælling.

Forestillingen er virkelig velspillet, især Jens Jørn Spottags version af Jago, der er umådelig djævelsk og løgnagtig, men det er det visuelle; scenografi, lys, kostumer og koreografi der får forestillingen til at træde frem.

Elisa Kragerups fortolkning af Othello er en stærk visuel og velspillet forestilling, men den afsluttes på en lidt flad tone. I afslutningens sorte blodbad, savner man en epilog eller et rum til at fordøje denne fatale fortællingen, inden lyset slukkes og alt bliver helt mørkt. Så vi kan lære at fra jalousi, hævn og magtbegær, kan der kun opstå kulsort mørke.
Op ad bag- og sidevægge hænger hundredvis af frakker. Et kæmpe garderobeskab eller et fængsel af mørke uniformer, som karaktererne er fanget i.
Foto: PR-foto
Othello spiller på Det Kongelige Teater i perioden 22. september - 4. november.
Foto: PR-foto

Fakta

Othello spiller på Det Kongelige Teater i perioden 22. september - 4. november.

Iscenesættelse: Elisa Kragerup
Scenografi og kostumer: Jonas Fly
Lysdesign: Mårten K. Axelsson
Koreografi: Signe Fabricius
Komponist: Jeanett Albeck
Oversættelse: Niels Brunse

Medvirkende: Lila Nobel, Sicilia Gadborg Høegh, Jens Jørn Spottag, Maria Rossing, Emma Sehested Høeg, Peter Plaugborg, Peter Christoffersen, Morten Christensen, Morten Hee Andersen, Simon Bennebjerg

Forventet varighed: 2 timer og 15 minutter.
Facebook
Del på facebook

Ida Fredericia

Skribent
Ida Fredericia er uddannet BA i Teatervidenskab og Dansevidenskab og har arbejdet med dans og teater i alle afskygninger. Hun er vild med poetisk børnekultur, som formår at fange de mindste uden for megen ramasjang. Ida beskæftiger sig også med børnekultur uden for skrivebordet, hun har bl.a. medvirket i flere børneforestillinger og underviser i dans og ballet for børn. Udover Fine Spind har Ida skrevet for bl.a. Terpsichore, MagasinetKBH, Kulturkongen og administerer til daglig teaterbloggen Kulturshot.dk
Se Idas artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind