Trods et interessant visuelt univers, kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på forestillingen Omsorg på Teater FÅR 302. Og Omsorgen kan jeg slet ikke få øje på

★ ★ ☆ ☆ ☆ ☆

Scenen er klædt i en dunkel belysning. En kvinde kravler ud af bagvæggen og op af en mørkegrøn bakketop. Hendes ansigt er skjult af et viltert hår. Hendes krop er forvreden og hun bestiger bakketoppen, som var hun en zombie, der var på vej op af graven. ”What is the object?” spørger zombien med en forvrænget stemme en kvinde for neden af bakken. Kvinden ser forvirret rundt om sig og svarer forsigtigt.

Lyset går op og bakketoppen afslører sig selv som et tilflugtssted for en gruppe campister, der bebor det med campingstole, pastelfarver og påklistrede smil.

Sådan åbner forestillingen Omsorg. Surrealistisk, mystisk, forvirrende. Og sådan fortsætter forestillingen. Den blander levende tableauer af fortabte sjæle med monologer. Men scenerne er usammenhængende og får aldrig rigtig fast i forestillingens titel og tema: Omsorg.

Enkeltvis står et par af scenerne frem som stærke fortællinger.

Der er fortællingen om Peder, som ikke kan komme ud af 70’ernes nøgen-positive strandbesøg. Hvorfor er der ingen der har fortalt ham, at nu havde alle aftalt at man skulle have tøj på på stranden? Og hvorfor kigger de alle så mærkeligt og medlidenhedsfuldt på ham?

Der er fortællingen om fårene som kan se 300 grader omkring sig, men alligevel ikke kan få øje på det, der er lige for næsen af dem. De fem spillere begynder at græsse rundt på bakken, mens ligheder mellem det langsynede menneske og fåret springer frem.

”Hvornår endte dit liv?” Spørger en mørkhåret kvinde en ung mand. Hans påklistrede smil, krakelerer langsomt, mens hans blik bliver tomt. En anspændt tavshed breder sig. Han svarer ikke.

Det er tydeligt, at i dette univers karakterne befinder sig i, der er der noget der er helt galt. Det er tydeligt, at de måske alligevel ikke befinder os på et fristed af bakketoppe og blå himmel. Er de måske endda endt i dødsriget? Og det er tydeligt, at ingen af karaktererne har en virkelig forbindelse. Men hvordan monologerne hænger sammen, eller hvor omsorgen hører til henne, forbliver utydeligt.

Det understøttes af umotiverede handlinger så som at kravle ind og ud af vinduet og krydse scenen med favnen fuld af klirrende kaffekopper, som aldrig tages i brug.

Og selvom denne mystik og de mærkelige hændelser kunne have udviklet sig til en drømmelignede fortælling, der viser verden med et nyt sløret klarsyn, forbliver man forvirret og uforløst som tilskuer til en forestilling, jeg ikke kan bestemme, hvor vil hen eller hvor kom fra.

Teaterscenen blomstrer i momenter frem med smukke, ominøse tableauer koreograferet af Andriana Seecker, med et foruroligende lydunivers af Andreas Catjar. Det gør scenerne interessante, og får mig til at lede efter betydning, men i resten af forestillingen kan jeg ikke engagere mig i karakterernes fortællinger.

Derfor forbliver Omsorg, trods smukke billeder, forvirrende og usammenhængende. Omsorgen forbliver fraværende. Måske netop dét er pointen.

Fakta:

Forestillingen Omsorg spiller på Teater FÅR 302 fra den 24. august – 16. september 2017, man – fre kl. 20.00, lø kl. 17.

Af og med: Morten Klode, Andriana Seecker (DE), Peder Holm Johansen, Charlotte E. Munksgaard & Birgitte Prins
Instruktion: Johannes Maria Schmit (DE)
Koreograf: Andriana Seecker (DE)
Komponist & lyddesign: Andreas Catjar (SE)
Scenografisk idé: Sille Dons Heltoft-Christensen
Lysdesign: Sonja Lea
Kunstnerisk konsulent: Anders Carlsson (SE)
Dramaturg: René Kruse

Forestillingen varer 1 time, 15 minutter uden pause
Billetpriser: Voksenbillet 140 kr, Studerende o. 25 år 90 kr, Studerende u. 25 år 70 kr, ved 6 unge u.25 år 40 kr per billet.