Legesygt teater hentet i dødsriget
ArtikelSceneSkrevet af: Ida Fredericia20. nov 2014
Husets Teater har fundet den klassiske græske fortælling om Orfeus og Eurydike frem. De genfortolker den i et sci-fi univers, fyldt med monstre, ufoer og masser af computerteknik. Det er blevet til ungdomsforestillingen Impossible
Impossible er ikke den typiske ungdomsforestilling. I stedet for at fokusere på unges daglige konflikter og problemer, tager Husets Teater fat om den klassiske græske fortælling om Orfeus og Eurydike. Myten handler om Orfeus, som mister sin kone Eurydike. Tynget af hjertesorger drager han ned til dødsriget Hades for at hente hende tilbage fra de døde. Denne tur sætter ham på en hel del prøvelser, som tester hans karakter. Det er ikke ligefrem de almindelige traditionelle teenagetemaer, det handler om. Der er hverken skilsmisser, spiseforstyrrelser eller pres fra skolen, til gengæld sætter myten om Eurydike og Orfeus nogle essentielle emner i spil.
Ældgamle fortællinger får nyt liv
Historien i Impossible udspiller sig i et slags sci-fi univers, hvor farlige søslanger, rumraketter og mystiske redningshelikoptere hører hjemme. Forestillingen kombinerer forskellige digitale teknologier, som green screen, computereffekter og –tricks, så det næsten bliver en live-film, man er tilskuer til, opført og live-indspillet midt på teaterscenen. Husets Teater har på sin egen måde været i dødsriget for at hente den gamle myte tilbage fra de døde.

Der bliver vist filmtricks for øjnene af publikum.
Foto: PR-foto / Husets Teater - Henrik Ohsten Rasmussen
Det er en frisk og moderne form, som de ældgamle myter præsenteres i, og måske taler det bedre til ungdommen, end det traditionelle teater. De gamle myter har stadig masser at skulle have sagt. De fremlægger eksistentielle spørgsmål, som er vigtige at snakke om, og som måske ikke bliver taget op i hverdagen. Det er trods alt den græske mytologi og filosofi, som lægger til grund for vores kunstforståelse og samfund.
Superhelte og special effects
For et par sæsoner siden opførte Husets Teater ungdomsforestillingen Greenboy, som handlede om en helt almindelig dreng, som pludselig fik superkræfter og blev til superhelten “Greenboy”. Denne forestilling kombinerede også greenscreen og visuelle computereffekter, men inddragede også dukker som spillere. Forestillingen var så gennemført, at den blev nomineret til en Reumert for bedste scenografi. Teknikken til Impossible er en videreudvikling af den, der blev anvendt i Greenboy.
Forestillingen Green Boy havde en meget legende tilgang til både filmmediet og teatermediet. Karaktererne blev spillet af både dukker og mennesker, som rendte rundt med små kameraer og filmede sig selv og hinanden. Dét, de filmede, kunne man se projiceret op på scenens bagvæg. Filmstumperne blev redigeret live, så man pludselig så den selvsamme skuespiller, som stod på scenen på en kommode, stå på toppen af en skyskraber og være lige ved at falde ned. Fordi man så alle scenerne udspille sig live på scenen, var computertricksene lette at afkode. Denne afsløring dræbte dog ikke teatermagien, men vakte derimod nysgerrigheden. Man fik simpelthen lyst til selv at gå hjem og lege med kameraer og green screen og lave sine egne film og fortællinger.

I Impossible bliver filmmediet blandet ind i teatret.
Foto: PR-foto / Husets Teater - Henrik Ohsten Rasmussen
Fantasiunivers der taler til alle aldre
Det er netop denne nysgerrighed og inspiration, jeg håber, at forestillingen Impossible også kan få frem i publikum. En opfordring til at lege, til at være kreativ og til at finde på sine egne historier. Selvom forestillingen primært er en ungdomsforestilling, skal de voksne ikke skræmmes væk. Forestillingen er med teatrets ord for alle mellem 10 og 1000 år.
Det er en oplagt familieudflugt, og måske et godt afbræk fra alle de juleforestillinger, som ellers er aktuelle i december. Jeg tror, at forestillingen ville kunne få det til at krible og krable i fingrene på både store og små og sætte fantasien og kreativiteten i gang.

Forestillingen har premiere d. 22. november på Husets Teater og spiller frem til d. 20. december. Se spilletidspunkter i vores kalender. Klik her
Impossible er skabt af den Reumertvindende scenograf og iscenesætter Edward Lloyd Pearce i samarbejde med de medvirkende og dramaturg og teaterdirektør Simon Boberg, video- og lysdesigner Turpin Napoelon Djurhuus og med lyddesign af Jens Theede.
På scenen optræder Mia Lerdam og teaterdirektør og skuespiller Mads Wille, som også spillede med i Green Boy i 2011.
Se trailer for forestillingen her: http://www.husetsteater.dk/forestillinger/impossible/
Ida Fredericia
Skribent
Ida Fredericia er uddannet BA i Teatervidenskab og Dansevidenskab og har arbejdet med dans og teater i alle afskygninger. Hun er vild med poetisk børnekultur, som formår at fange de mindste uden for megen ramasjang. Ida beskæftiger sig også med børnekultur uden for skrivebordet, hun har bl.a. medvirket i flere børneforestillinger og underviser i dans og ballet for børn. Udover Fine Spind har Ida skrevet for bl.a. Terpsichore, MagasinetKBH, Kulturkongen og administerer til daglig teaterbloggen Kulturshot.dk
Se Idas artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København