Teater Refleksion fejrer lige nu 25 års jubilæum. De er Danmarks mest internationalt turnerende teater, har fast scene i Aarhus og viser dukke- og animationsteater. Vi har talt med manden som startede det hele

"Der opstår en helt særlig magi, når dukkeføreren forsvinder, dukkerne tager over og fortæller en historie. Så kommer legen til at spille hovedrollen i teatret."

Det mener Bjarne Sandborg, som er kunstnerisk leder på Teater Refleksion, som i disse dage fejrer 25 års jubilæum. Han har budt indenfor i sit teater, hvor der lige nu er masser af lys, og hvor der ligger dukker til aftenens jubilæumskavalkade på alle stole.
For fem år siden rykkede Teater Refleksion ind i deres eget teater. Man skal helt ind i en baggård i Frederiksgade i Aarhus og op af en hel masse trapper, så står man i Teater Refleksion, hvor der spilles dukke og animationsteater for både børn og voksne.

I foyeren bliver publikum budt velkommen af en helt eventyrlig glaskasse med et lille håndsving på siden. Den hænger i en højde, så man sagtens kan nå og dreje rundt, når man er 3-4 år. De mange små trædukker i kassen bevæger sig, og et lille klaviatur spiller, når det ene barn efter det andet drejer på håndsvinget.

Jubilæum med populære forestillinger hjemme på teatret

I anledning af jubilæet viser Teater Refleksion to af deres mest populære forestillinger; Farvel Hr. Muffin og Vejen hjem. Den første er en forestilling med ti år på bagen, som teatret stadig turnerer med. Den handler om Hr. Muffin, som engang var stærk og ung, men som nu sidder træt og alene i sit hus og husker, inden han snart skal dø. Men han har haft et godt liv.

Vejen hjem er teatrets nyeste forestilling, men også den har allerede turneret både i ind- og udland. En dreng opdager en propelflyver på sit værelse og som enhver anden eventyrer ville have gjort flyver han afsted. Han ender med at nødlande på månen, hvor også en lille ung marsmand er nødlandet. Marsmand – menneske, det viser sig at komme ud på et, når man har brug for en ven.

I Vejen hjem er hele salen badet i mørke. Den lille propelflyver flyver rundt med røde og grønne lys, og lander på en lysende hvid måne. Som min knap firårige teatermakker udbrød efter forestillingen, så forsvandt dem, der styrede dukkerne.

Noget af det Bjarne Sandborg holder allermest af ved dukketeater er muligheden for at arbejde med en dobbelthed mellem drøm og virkelighed.

"Skuespillere er mennesker af kød og blod. Der er en realitet ved dem, som det er meget svært at ophæve. Dukker kan uden problemer ophæve tyngdekraften. De kan dø og genopstå, uden at det er svært for publikum at tro på."

Store små fortællinger

Der er ikke mange elementer med i Vejen hjem, og sådan er det med mange af Teater Refleksions forestillinger. For når man arbejder med dukker har man en enestående chance for at fortælle utrolig meget med små virkemidler.

"Dukketeateret viser en stiliseret verden. Derfor er det velegnet til også at fortælle større fortællinger, som det måske kan være svært ellers at præsentere for børn, " siger Bjarne Sandborg.

Han rejser sig fra sin stol i teatersalen, som lige nu er badet i lys fra ovenlysvinduerne, som normalt er skjult for publikum. Han går rundt på gulvet og viser, hvor de forskellige elementer i forestillingen Skabelse stod. To dukkefører stod ovre i den ene side med sand på et bord foran sig. Her stod de og skabte, mens det blev filmet og projiceret op på en storskærm. "Man så dukkeførerne arbejde og spillet mellem dem. Samtidig kom man også helt tæt på den lille verden, de stod med på den store skærm."

Dukkerne er nogle krævende små personligheder

Når Teater Refleksion går i gang med at lave en forestilling, modellerer de figurerne tidligt i processen. Bagefter går de i gang med at lære dem at kende; hvordan kan de bevæge sig, hvordan er deres personlighed, og hvordan kan de forløse den historie, som holdet arbejder med.
"Dukken bliver tit udgangspunktet for forestillingen," siger Bjarne Sandborg. Dukkerne udvikles af Mariann Aagaard i samarbejde med Bjarne Sandborg.

Igen må Bjarne rundt i salen for at vise frem. Der er nemlig mange forskellige dukker på spil i Teater Refleksion. Rundt om på rækkerne i salen ligger et stort udvalg fra de 25 års teaterhistorie. De ligger og venter på at skulle være med i Teater Refleksions Jubilæumskabaret, hvor der er små bidder fra højdepunkter i teatrets historie. De fleste af dukkerne er ikke særligt store, og de vækker heller ikke megen opmærksomhed, som de ligger der på stolene.

Bjarne Sandborg går direkte efter et lille ansigt med hat. "Ham her er en teaterdirektør, og han var med i en forestilling, hvor alle dukkerne havde hænder som kroppe," siger han, mens dukken er blevet levende og spankulerer lidt frem og tilbage.

Dukker giver muligheder

Egentlig var det lidt af en tilfældighed, at Bjarne Sandborg kom til at arbejde med dukketeater. Som ung var han i 1970'erne med i en amatørteatergruppe. De blev bestilt til en festuge i Odder, hvor de skulle lave en udgave af et britisk nationalklenodie, dukketeaterforestillingen "The Punch and Judy Show". Mens han arbejdede sammen med gruppen lavede de dukketeater.

Men op igennem 1980'erne koncentrerede Bjarne Sandborg sig om visuelt teater og kropsteater. Da han i 1990 startede sit eget teater, Teater Refleksion, ville han gerne arbejde videre med det han holdt mest af i det visuelle teater, og det kunne han med dukkerne. Samtidig ville han også gerne lave mere positivt teater, end det han oplevede i tiden.

"Jeg ville gerne gøre op med de herskende dogmer, hvor der skulle være en dramatisk spændingskurve, og hvor teater helst skulle provokere og handle om vold og sex."

Den første forestilling kan stadig fascinere

Den første forestilling blev en voksenforestilling med dukker om Frans af Asissi. Den blev senere videreudviklet til børneforestillingen Broder sol, Søster måne og her i december kan forestillingen igen opleves på Teater Refleksion.
"Da vi for fem år siden tog den op igen, tænkte vi faktisk, at den måske nok var ved at være lidt støvet, men publikum tager stadig virkelig godt imod den" siger Bjarne Sandborg.

Det er en langsom forestilling uden ord, men som han siger, så kan dukker noget særligt:
"Når dukker virker har de enorm tiltrækningskraft. Man læser sine egne referencer ind i dem."


Teater Refleksion har en omfattende international turnévirksomhed og spiller hvert år mellem 70 og 100 forestillinger i hele verden.

Se, hvornår der er forestillinger på Teater Refleksion i Fine Spinds kalender