Line Mortensens sange er historiefortælling og så var det, da hun begyndte at spille sammen med to særlige musikere, at hun begyndte at blive jazzsangerinde, som hun nok egentlig er nu. Hun er enormt inspireret af Peter Bastians tilgang til musik og har aktivt brugt sin musik til at skabe bedre samarbejde mellem mennesker. Men først og fremmest handler musik og kunst for hende om at være forbundet til verden. Da hun begyndte at spille mere jazzede koncerter, hvor hun sammen med musikerne udviklede sine sange fra koncert til koncert, begyndte hun også at føle, at hun bedre kunne fortælle sine sanges historier.

Du kalder din musik historiefortælling, hvordan er den det?

“Musik er jo enormt stemningsbærende og går ofte helt uden om intellektet. Det gode ved musikken (og kunsten generelt) er, at vi ikke behøver at forstå (med hovedet), før vi forstår alligevel. Så på en måde bliver musikken en vej til at fortælle historier om sorg, savn, svigt, omsorg og forbundethed uden vi behøver at kende baggrunden for følelsen. Det er jo følelser og stemninger, som vi alle kender til, men som kan være svært at sætte ord på, uden at det hele bliver lidt forfladiget.
Jeg oplever, at når jeg bliver ramt af et kunstværk eller et musikstykke, så opstår følelsen af blive set og forstået omkring noget, der kan være svært at formidle gennem ord. Og samtidig opstår en oplevelse af en dyb forbundethed, fordi noget er blevet skabt af andre, som vækker resonans i mig. For mig har de historier som kunst og musik fortæller derfor altid været en meget vigtig måde at opleve erkendelser, som går uden om hovedet.”

Hvordan fortæller du historier gennem musik?

“Når jeg skriver musik, tager jeg ofte udgangspunkt i en konkret hændelse, som har berørt mig. Det kan oplevelser fra mit eget liv, men lige så ofte, kan det være en viderefortalt oplevelse fra andres liv. Jeg skrev for eksempel ‘Little Girl’ (fra 1. udgivelse ‘Thoughts’) efter at have set en dokumentar om børn af alkoholiserede forældre. Jeg har ikke selv oplevet det, som de børn har oplevet, men stemningen og følelser som svigt, savn og en trang til at bryde fri og stå selv er jo almene menneskelige følelser, som vi alle i større eller mindre grad kan spejle os i. Derfor er det ikke så afgørende, om jeg har haft samme konkrete oplevelse eller ej. Det er stemningen, der er historien, der afgørende for mig.
Et andet eksempel er sangen ‘Media’, som er skrevet med inspiration i de sociale mediers indflydelse og ‘Weightless In The Water’, som er skrevet som en vuggesang til mine egne piger. Men i virkeligheden er den konkrete baggrund for hver sang ikke så vigtig og måske helt ligegyldig. Jeg har en veninde, som da hun hørte ‘Weightless In The Water’, hørte en fortælling om at turde overgive sig til døden. Hvilket jo måske ikke kunne være længere væk fra, hvad der gik gennem mig, da sangen blev til. Men det er jo fantastisk, at vi hver især hører den historie, vi har brug for at høre alt efter, hvad vi ellers har af temaer i vores liv netop nu.

Hvordan bruger du din stemme til at fortælle de historier, du har skrevet i teksterne?
Jo mere jeg kan være i stemningen eller den historie, som sangen bærer, jo mere fortæller stemmen sin egen historie. Det bedste er, hvis jeg kan slippe min ide om, hvordan jeg gerne vil have, at min stemme skal lyde for at den lyder godt, smukt eller rigtigt. Når det lykkes, frisætter det stemmen til at synge med alle de forskellige nuancer, som er med til at underbygge sangens historie. Det handler om, som Peter Bastian siger, at 'slippe selvbevidstheden' og 'at komme af vejen for sig selv'. Fordi så snart jeg prøver at styre stemmen for meget, bliver den egentlig lidt kedelig - måske korrekt og fin - men kedelig.
Det er virkelig en konstant øvelse. Det er så nemt at blive for optaget af, at andre skal synes, det lyder godt. Men i den optagethed går der noget vigtigt tabt... Jeg oplever, at når jeg tør slippe kontrollen og lade stemmen synge med de nuancer, som den vil lige nu, så er det også her, at publikum bliver mest berørt.
Så egentlig forsøger jeg at forbinde mig med historien, fordi det er herfra stemmen får frihed til at gøre det der skal gøres."

Hvad handler teksterne på det nye album om?

“Albummet Story Of Mind handler overordnet om det Peter Bastian kalder 'Det indre kommentatorspor'. Alle de tanker og forestillinger vi kan have om os selv og de andre.
Tankerne er jo på godt og ondt den linse, som vi ser verden igennem. Hvis jeg for eksempler har tanken "Hun kan ikke lide mig" og jeg tror på den, jamen så vil mit hovede bruge en masse krudt på at lede efter beviser. "Hun så ikke op, da jeg hilste..." Og jeg vil begynde at agere efter den virkelighed... Jeg begynder måske at fortælle andre, hvor irriterende hun er. Det er vilde er jo, at der virkelig kommer meget 'fake news', fra hovedet. Det kunne være, at hun ikke havde hørt mig, da jeg hilste, og at hun var optaget af noget vigtigt på sin telefon.
Men uanset om det, vi tænker er rigtigt eller ej, så handler vi efter det, vi tror vi ser.
Jeg har længe været meget optaget af alle de tanker og forestillinger, som vores bevidsthed er fyldt med. Og jeg er meget optaget af at undersøge de stressfulde tanker, som påvirker mig. Jeg oplever, at der ligger en stor frihed gemt i at opdage, at ikke alle tanker er sande.
‘Story Of Mind’ bygger på denne interesse og er en naturlig efterfølger til mit første album ‘Thoughts’ fra 2017."

Hvorfor bevæger du dig i det jazzede univers - hvad giver det til dine sange?

“Jeg elsker det improvisatoriske element fra jazzen. Det giver en masser liv og frihed til musikken, fordi man ikke er bundet af at skulle spille numrene ens fra gang til gang. De musikere, jeg spiller med i Line Mortensen Trio (Carsten Kær Nielsen, klaver og Jakob Mygind, sax) er dybt forankret i den måde at gå til musikken på. Og det har jeg virkelig lært meget af. Da jeg startede med at spille med de to, var det ofte en anelse angstprovokerende, fordi jeg faktisk aldrig rigtig ved, hvad de finder på. Men den måde at spille på, tvinger mig til at slippe kontrollen, være nærværende og så godt som jeg nu kan gå med det, der foregår i nuet. Det er umuligt at synge noget på autopilot, når forlægget hele tiden ændrer sig.
I virkeligheden kunne man godt argumentere for, at mange af mine sange hælder mere til popgenren i forhold til akkorder og melodilinjer. Men når vi spiller live, er det improvisatoriske element bærende, og på den måde har vi en jazzet indstilling til musikken."

Er det et bevidst valg - eller er det den genre der falder dig naturlig?

“Det er på ingen måde et bevidst valg :) Og jeg er heller ikke sikker på, at man kan kalde mig for en jazzsangerinde - sådan i klassisk forstand...
Jeg tror, at det er indstillingen fra jazzen (det improvisatoriske), jeg rigtig godt kan lide. Hvis jeg skulle synge sangene ens gang efter gang, som kan være idealet i mange andre genrer, så ville jeg lynhurtig komme til at kede mig.
Det, der falder mig naturligt er at gå med historien i musikken. Og hvis den skal være nærværende vil den jo altid lyde forskelligt."

Du har holdt noget, du kalder relationskoncerterne. Hvad går de ud på og kommer du også til at lave dem med din nye musik?

Relationskoncerterne opstod i et forsøg på at koble koncerter med erhvervslivet. Jeg har med min trio spillet flere koncerter for medarbejdere på arbejdspladser. Ideen er at bruge musikken til at illustrere samarbejdet mellem mennesker.
Inden for musikken er der jo nogle universelle regler, der får samspillet til at fungere. De regler kan man også genkende, når mennesker i al almindelighed skal samarbejde. For eksempel skal musikere kunne både tage og give plads, de skal kunne lytte og gå med de andres musikalske ideer, ellers vil samspillet falde til jorden. Og det mærker man med det samme. Med relationskoncerterne kunne folk spejle sig i, hvordan deres egne mønstre var i forhold til samarbejde med kollegaer.

Lige nu spiller vi flest "almindelige" koncerter. Men vi spiller også et koncertkoncept, hvor vi kobler temaer fra Peter Bastians bøger sammen med mine numre. Det er temaer som bevidsthed, kreativitet, inspiration og relationer.
Peter Bastian har sagt meget klogt om musik og bevidsthed og det er virkelig spændende og meningsfuldt at bruge det som en ramme for musikken.

Line Mortensen holder releasekoncert lørdag den 23. april på Julins Cafe i Nibe kl. 13.00