Myrkur er nybagt mor - fra tung metal til folkemusik

Myrkur er nybagt mor - fra tung metal til folkemusik

Amalie Bruun er flyttet fra New York tilbage til en skov i Danmark. Hun har turneret verden tynd som Myrkur - et stort navn indenfor metal-genren. Nu har Myrkur udgivet et album med folkesange
InterviewMusikSkrevet af: Marie Nyeng07. okt 2020
Hjemme i Amalie Bruuns stue hænger et maleri, som også pryder coveret på hendes nye album. Det er et arvestykke fra hendes farmor og er malet af den norske landskabsmaler Hans Dahl.
Da Amalie Bruun var lille, fortalte hendes mor altid en historie om, at billedet forestiller Amalie, som går gennem de grønne landskaber i en folkedragt.
En cirkel er nu sluttet. Amalie Bruun er både mentalt og helt konkret flyttet tilbage til rødderne i den skov, hun legede i som barn.
Foto: Shawn Brackbill
Foto: Rasmus Malmstrøm
Jeg ved ikke, hvem jeg selv er længere – endnu.” For 10 måneder siden blev Myrkur med det borgerlige navn Amalie Bruuns verden vendt på hovedet. Hun blev mor til sønnen Otto. I foråret udgav hun albummet ‘Folkesange’ både med fortolkninger af gamle folkesange, som hun har spillet og sunget, siden hun var helt lille, og seks nye sange, som hun selv har skrevet.
De seneste år har Myrkur ellers spillet hård rock, og metalfestivaler har været hendes hjemmebane, men nu er hun altså begyndt at søge endnu længere mod rødderne og naturen.

Hjemme i Amalie Bruuns stue hænger det maleri, som også pryder coveret på hendes nye album. Det er et arvestykke fra hendes farmor og er malet af den norske landskabsmaler Hans Dahl. Da Amalie Bruun var lille, fortalte hendes mor altid en historie om, at billedet forestiller Amalie, som går gennem de grønne landskaber i en folkedragt.
“Det er et billede, som har betydet utrolig meget for mig, og albummet lyder fuldstændig, som billedet ser ud,” siger hun. På den måde er der er en cirkel, som nu er sluttet. Amalie Bruun er både mentalt og helt konkret flyttet tilbage til rødderne i den skov, hun legede i som barn.
Hun har ellers været langt omkring for at finde tilbage til skoven i Danmark og folkemusikken, som hun føler sig meget tæt knyttet til. Da Amalie Bruun var 23 år, købte hun en flybillet til New York, og her blev hun boende i 10 år. Hun havde allerede udgivet et studiealbum, inden hun tog afsted, og i New York tog hun rundt og spillede på alle de scener, som ville have hende. Hun dannede indie-bandet Ex Cops sammen med guitaristen Brian Harding, og undervejs fandt hun også vej ind i en Chanel-reklame instrueret af Martin Scorsese. Med andre ord levede hun et hæsblæsende musikerliv med en sidegeschæft som skuespiller i byen, som aldrig sover og altid larmer.
Foto: Shawn Brackbill
Hjemme i Amalie Bruuns stue hænger det maleri, som også pryder coveret på hendes nye album.
Foto:

Naturen og de nordiske rødder findes også i Myrkurs tunge metal

I al hemmelighed var hun dog begyndt at arbejde på sit Myrkur-projekt, hvor den altoverskyggende inspiration var naturen suppleret med nordiske rødder og black metal, som hun mener også er ret tæt på folkemusikken.
“En sang som Ramund, der også er med på ‘Folkesange’ er jo meget metallet; både i dramaet og i teksten,” siger hun om sangen, hvor Ramund ville være en bedre mand, hvis han havde bedre klæder og slog jætter ihjel.

Da det første Myrkur album kom ud, var der ingen der vidste, at det var Amalie Bruun, som stod bag. Hun ville gerne have, at musikken talte for sig selv og ikke blev blandet med det navn, hun allerede havde skabt sig. Mens hun arbejde på Myrkur-demoerne, var hun rykket ud af New York City og var flyttet upstate, som de siger derovre. Her var naturen storslået med uendelige skove og vidtstrakte vandfald.
“Det er jo ikke der, de fleste bor, så det var faktisk ret ensomt. Det var simpelthen så fantastisk natur, men jeg ville også gerne have nogen at dele det med, så der kom den der forbandede størrelse ‘andre mennesker’ ind i mit liv igen,” fortæller hun.

Amalie Bruun er nemlig lidt af en enspænder, der kun langsomt og lidt hen ad vejen har fundet ud af, at hun har brug for andre mennesker. Men det meste af sit liv har hun haft billedet af sig selv som hende, der går alene igennem naturen - som på maleriet i hendes stue.
“Jeg kan godt lide andre mennesker og har brug for andre mennesker, men jeg har også brug for ro. Det er jo en af de store eksistentielle erkendelser, jeg har måttet gøre mig. Men andre mennesker er jo også mega besværlige, selvom det måske mest er mig, der er besværlig,” fortæller hun.
Derfor har det også været noget af en udfordring for hende at være på de mange lange turnéer, som hun har gennemført. “Det er sindsygt hårdt,” siger hun. Hendes musikere skal ikke regne med noget rock n’ roll liv fra hendes side.
“Sådan turnerer jeg ikke, for jeg er sopran. Der er ikke nogen gig bag til stemmen. Du kan ikke pakke den ned og så gå ud og feste hele natten, for stemmen tager alle slagene fra whiskyen og smøgerne. Men hvis dem, jeg har med, gerne vil tunere sådan, så fint med mig, så længe de kan stille sig op på scenen næste dag og spille helt perfekt, så er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad de laver, bare de ikke forstyrrer min nattesøvn.”

Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

Skoven hjalp hende videre

Naturen spiller hovedrollen i Amalie Bruuns musik, slår hun fast, for det giver hende livskraft at være i naturen:
“Jeg bruger naturen helt vildt meget i min musik. For det første er det en del af mig og af min krop og min spiritualitet, om man vil.”
I den folkemusik, hun spiller, er der heller ikke rigtig nogen elektroniske instrumenter. Det er træ det hele. Hun har blandt andet brugt en nøgleharpe, som er et mekanisk instrument, der lidt ligner en violin med en masse knapper.
“Hvis man, som jeg tit gjorde før i tiden, går ud i en skov og spiller på et instrument og synger, så er der den helt rigtige akustik der. Der er et samspil mellem træerne og instrumentet, som er helt magisk. Og for mig er naturen også en eller anden form for religion, som jeg har lyst til at hylde og skrive musik til.”

Da Amalie Bruun efter mange år i USA
landede i den danske muld, følte hun, at hun nærmest havde en let PTSD efter de mange år i New Yorks larm.
“Da jeg kom hjem, var jeg bare ude i naturen og sov ude om natten, og det fik mig igennem en masse angst. Det helede mig på en eller anden måde, og det tror jeg virkelig på, at naturen kan gøre.”

Hun havde egentlig aldrig troet, at hun skulle hjem på den måde. Men det blev her, hun skabte sig en familie, for med sig fra New York havde hun ægte New Yorker-trommeslager, som var blevet hendes kæreste. Og han skulle da helt klart vende sig til at være så langt ude i naturen, som man hurtigt kommer i Danmark. Derfor flyttede de også ind i et hus, hvor man nemt kan køre ind til en by.
“Han kan faktisk godt lide, når man kan høre, at naboerne hygger sig, hvor jeg nok har tendens til at blive irriteret,” siger hun.

Amalie Bruun opdagede også, at hun var familiemenneske, da hun kom tilbage til Danmark. Hun havde i lang tid dyrket de mere dystre sider af livet i sin musik, men nu var hun klar til at gå et nyt sted hen.
“Jeg har måske været i en meget mørk fase både menneskeligt og personligt og lavet nogle albums, som har reflekteret det. Men nu er jeg altså kommet til et punkt, hvor jeg har valgt for første gang også at gå efter andre ting, for eksempel sådan noget med, at jeg gerne ville have et barn,” fortæller hun.
Lige pludselig oplevede hun, at hendes fokus ændrede sig, fordi det hele ikke længere handlede om hende selv. “Der sker et eller andet oven i ens hoved, når man skal være mor. Man får en slags overnaturlige kræfter, mens man skaber det der menneske inden i sig. Selvom det er forvirrende og skræmmende, så er det også virkelig empowering - jeg ved ikke, hvordan man skal sige det på dansk - men jeg tror, at det har afspejlet sig på den nye plade.”
Amalie Bruun har tatoveret tegningen af en slange, som har slugt en elefant fra Den lille prins på sin ene arm.
Foto: Shawn Brackbill
Foto: Shawn Brackbill

Når man bliver mor

Inden Amalie Bruun kunne stå med sin Otto i favnen, måtte hun dog igennem det, hun med et gammelt dansk ord kalder misbyrd. Hun aborterede ufrivilligt, da hun var omkring 9 uger henne i sin første graviditet. Det handler sangen ‘Gudernes vilje’ på det nye album om. Der gik ikke så lang tid, før hun var gravid igen, men det kom som en stor overraskelse for hende, hvor smertefuldt det var at komme igennem.
“Jeg har selvfølgelig snakket det igennem både med hekse og psykologer omkring mig. Det er jo på en eller anden måde allerede, når man ser den positive graviditetstest, man bliver mor. Jeg vil absolut argumentere for, at det er værre at miste sit barn jo længere man er henne i gravi-
diteten og gud forbyde det, når man har fået sit barn. Men det var en smerte, som ingen kunne have forberedt mig på.”
Hun indspillede først sangen om sin misbyrd, mens hun var gravid med Otto, og mens hun stod foran mikrofonen, havde hun mange modstridende følelser på en gang:
“Jeg var både fuld af livskraft og glæde, men så samtidig tænkte jeg også på den, som ikke blev til noget.”
Der gik lang tid, før hun havde lyst til at lytte til sangen igen. “Jeg har faktisk ikke rigtig turdet lytte til den, men nu har jeg sluttet fred med den, og nu tror jeg, den har været meget helende for mig at lave,” fortæller hun.
Hun tror også, at hun kommer til at spille sangen live, for efter hun har delt sin historie med andre, har hun fundet ud af, at det er utrolig almindeligt at miste i de første måneder af en graviditet. Hvor hun tidligere måske holdt lidt på sine hemmeligheder, har hun opdaget, at det kan være meget meningsfuldt at dele sin sorg.
“Der var så mange der skrev, at de havde hørt sangen og at det også var sket for dem. De havde følt en eller anden helende effekt ved at sidde og lytte til min sang,” fortæller hun.

Musik skal komme helt naturligt

Lige nu er Amalie Bruun stadig på barsel og har endnu ikke planlagt nogen koncerter hen over vinteren.
“Man skal huske at nyde det - det siger de altid. Det sagde alle også om den tid, hvor man lige har født - ja held og lykke med at nyde det,” griner hun.

Amalie Bruuns far er musiker og sangskriver Michael Bruun. Han skrev fodboldsangen Re-Sepp-ten i 1986 og var sangskriver og guitarist i Tøsedrengene og Ray-Dee-Ohh. Så derfor var Amalie Bruuns eget barndomshjem fyldt med alle mulige instrumenter, og Amalie var ikke ret gammel, før hun samlede dem op og begyndte at spille på dem.
Lige nu spiller hun musik sammen med sin søn hver dag, og han er faktisk begyndt at synge med, når hun synger.
“Det er simpelthen så sødt. Det er klart, vi ville da begge to blive lidt skuffede, hvis han overhovedet ikke har en tone i livet og er fuldstændig ligeglad med det - men børn er jo faktisk deres egne væsener,” siger hun.
Hun er overbevist om, at musik skal komme til børn helt naturligt. Når hun står og river gulerødder i køkkenet, ser hun hvordan hendes søn begynder at danse til rytmen, og han bliver altid helt glad og opmærksom, når hun spiller en sang for ham.
“Når man er musiker, er der mas-ser af instrumenter i hjemmet hele tiden, så opstår musik helt naturligt. Jeg tror tvært-imod, at hvis man er alt for fast besluttet på, at sørge for at gå til klaverundervisning, så bliver børn bare irriterede, og så gider de ikke. Sådan var jeg også, hvis min far så meget som prøvede at vise mig en sang på klaveret, så blev jeg sur. Jeg ville bare selv gøre det. Så kan man spille sammen, det er noget andet og helt fantastisk.”

Som Amalie Bruun selv udtrykker det, har hun været ude på noget af en mørk omvej for at finde ind til kernen i den musik hun oprigtig føler for. Og hun er stadig i gang med at finde ud af hvem hun selv er.
“Jeg skulle meget langt væk, inden jeg kunne finde mig selv. Ja og jeg ved slet ikke, hvem jeg er endnu. Jeg ved ikke, hvem jeg er længere. Min søn er kun 10 måneder nu, og jeg håber at finde noget fodfæste som det nye, jeg er. Men det er sindssygt svært. Det er sådan et frit fald, men det er også smukt.”

Fakta:

Bag kunstnernavnet Myrkur står sangerinde og sangskriver Amalie Bruun (født 1985 i København).

Da Myrkurs første album kom ud, var det en hemmelighed, at det var Amalie Bruun, som stod bag.

Myrkurs seneste album hedder Folkesange, og udkom i marts 2020 på Relapse Records.

Facebook
Del på facebook

Marie Nyeng

Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind