Robotten Shimon kan improvisere, tænke kreativt, lytte og interagere musikalsk med sine omgivelser. ‘We, Robots’ er et nyt værk komponeret til robotten og Aarhus Jazz Orchestra.

Et af de første eksempler på en robot, der kunne spille musik, var Don Cuco El Guapo, der så dagens lys i Mexico i 1992. Den kunne læse noder gennem et kamera og med sine mekaniske fingre omdanne symbolerne til toner på et klaver. Men der er sket meget siden 1992.
Robotten Shimon, der er udviklet af Robotic Musicianship på Georgia Institute of Technology, kan ikke bare spille marimba hurtigere end noget menneske; den kan også improvisere, tænke kreativt, lytte og interagere musikalsk med sine omgivelser.

“Vi har som mennesker på en eller anden måde hævd på kreativitet. Det er det, der adskiller os fra alt andet. Og nu kommer der pludselig noget, som ikke er menneskeligt, og som påstår, det er kreativt. Det udfordrer vores menneskelighed og vores skaberevne. Det er meget inspirerende at skulle forholde sig til som kunstner,” forklarer Morten Riis, der er en af komponisterne bag værket ‘We, Robots’, som robotten Shimon skal spille med Aarhus Jazz Orchestra den 30. september.

Det er menneskeligt at fejle

Idéen til musikstykket ‘We, Robots’ kom fra komponist Signe Bisgaard og Anders Ørbæk, der er kunstnerisk ansvarlig for Aarhus Jazz Orchestra.
“Vi havde en idé om at arbejde med en robot og levende musikere sammen, og vi snakkede rigtig meget om, at det er interes- sant, hvad der opstår i fejl. Vi ville gerne skubbe til nogle ting og udfordre robotten til at lave fejl og arbejde med noget uforudsigeligt,” fortæller Signe Bisgaard.

Siden er Morten Riis også kommet med i projektet. Hans baggrund som komponist er ret forskellig fra Signe Bisgaards, for mens hun har stor erfaring med at komponere til big band, har Morten Riis arbejdet meget med at komponere til maskiner. Men han er også fascineret af fejlens æstetik.
“Det, jeg primært laver, er at prøve at presse maskinerne til at lave fejl. Der sker et eller andet i det øjeblik, hvor man er lige ved at bryde sammen, som er meget interessant rent kunstnerisk. Både som menneske, men også som teknologi,” forklarer han.

Det er menneskeligt at fejle, men hvis robotten Shimon har menneskelige evner som kreativitet og improvisation, har den så ikke også evnen til at fejle? De to komponister vil i hvert fald gøre, hvad de kan, for at udfordre robotten mest muligt.
“Det giver nogle tanker om, hvordan man kan komponere allermest på intuition, eller hvordan man kan distancere sig allermest fra, hvordan en robot ville komponere,” fortæller Signe Bisgaard.

Teknologien er et spejl

Shimon er verdens mest avancerede musikrobot, og uanset om det gør den menneskelig eller ej, så er den ifølge Morten Riis et spejl på vores egen menneskelighed.
“For at kunne komme dertil, hvor teknologien bliver så avanceret, som Shimon er, så bliver man nødt til at formalisere, hvordan vi lytter, og hvordan vi agerer i verden. Man skal skille os selv ad og sætte os sammen på ny. Men der er en masse ting, der mangler, og så er det noget andet, der kommer ind. Men hvad er det for noget andet?” spørger han.

Noget af det, en robot som Shimon stadig mangler, er livserfaring og empati. Derfor vil den tolke nogle symboler anderledes end et menneske, og det er blandt andet det, der vil komme til udtryk i koncerten We, Robots. Der vil være en visuel side i koncerten, som bliver vist fra en gammeldags overhead projektor, hvor både robot og mennesker skal tolke de visuelle symboler musikalsk.
“Hvis man for eksempel skulle spille et billede af Mona Lisa, så ville robotten nok bare spille noget med form og farve, mens man som menneske ville få en masse associationer, man kunne spille efter,” forklarer Morten Riis, der uddyber, at også dette er med til at lære os noget om vores egen menneskelighed, fordi det kan få os til at reflektere over, hvad det er, der får os til at danne vores tanker og associationer.
“Vi agerer ud fra tegn og symboler i vores hverdag, det er vi helt vant til, men Shimon kan få os til at spørge os selv: hvad er det for nogle små celler i mit neurale netværk, der bliver triggered, når jeg ser det her?”

Vi er robotter

We, Robots er verdens første værk for big band og robot. Signe Bisgaard har før komponeret for big band, men udfordringen i at komponere for en robot giver både helt nye muligheder og begrænsninger.
“Jazzmusikere kan improvisere og reagere på hinanden, og det forventer jeg ikke af en robot, men det kan den her robot. Og så kan den også huske, hvad du spillede for 20 minutter siden, så den kan improvisere og respondere på noget, 20 minutter efter det er blevet spillet, og det kan en jazzmusiker ikke,” forklarer hun.

Derudover er der også nogle lavpraktiske elementer ved robotten, der adskiller den fra dens menneskelige kollegaer.
“Den kan spille helt vildt hurtigt, så vi kan skrive noget, et menneske ikke kan spille. Men vi kan ikke skrive kromatik (halvtone-trin, red.), for så støder dens arme ind i hinanden.”

Selvom der er to komponister bag værket, og der bliver komponeret til både mennes-ker og robot, så håber Signe Bisgaard og Morten Riis at opnå et organisk resultat.
“Målet er hele tiden at søge integrationen, så man ikke kan høre, om det er robotten eller et menneske, der har komponeret ud fra sin intuition,” fortæller Signe Bisgaard, og Morten Riis uddyber:
“Jeg tror også, det ligger lidt i titlen. Der er en sammensmeltning i titlen; det er både, vi er robotter, vi er ikke robotter, vi er os og dem. Vi ville virkelig fejle, hvis man så det som to spor, der kørte.

Kunsten er et blik på verden

Det helt store spørgsmål, når man snakker om kunstig intelligens og kunst, er: kan en robot lave kunst? Der findes mange kunstige intelligenser, der kan komponere musik, blandt andre Watson Beat fra IBM og AIVA, men kan vi kalde det, de laver, kunst?
AIVA er verdens første virtuelle komponist, der er anerkendt af et musikalsk forbund, nemlig det franske SACEM, og alene denne anerkendelse vil i den mest gængse kunstdefinition erklære AIVA for at være en
legitim kunstner. Så det korte svar er ja.

Historisk findes der mange eksempler på robotter og kunstige intelligenser, der har lavet kunst. Men så er spørgsmålet i stedet, hvad de kan bidrage med i kunstens verden.
“Kunsten er et blik på verden og dens samtid, og det rejser en mere interessant snak, hvis man vender det på den måde. For har vi eneret på at have det her blik? Eller kan andre ting, maskiner eller dyr, også have et blik på vores samtid?” spørger Morten Riis, der mener, at vi kommer til at se mange flere robotmusikere og -komponister i fremtiden.
Meget af robotternes rolle i fremtidens musik kommer til at være usynlig, ligesom vores smartphones er en helt naturlig og usynlig del af vores hverdag i dag. Morten Riis gestikulerer til den iPhone, der ligger på bordet og optager, mens han fortæller:
“Vi tænker ikke mere på den som en ting, men vi tænker igennem den. Teknologien er en optik på verden, vi forstår verden gennem den, men hvis vi ikke er opmærksomme på, at det bare er én optik, så har vi lige pludselig bevæget os et sted hen, hvor vi ikke længere er herre over vores eget liv.”
Til gengæld bliver teknologien meget tydelig, når man sætter et stort spektakel af en robot ved siden af et jazzorkester, og på den måde kan Shimon være med til at tydeliggøre teknologiens rolle i vores liv.
“Det er jo derfor, vi har brug for kunsten. For vi kan ikke se det i vores hverdag, det går så hurtigt, og vi er tilsyneladende ligeglade. Men kunsten kan formidle kompleksiteten i det. Den kan både sige, at det er mega fedt det her, og samtidig spørge, hvad det er, der sker, når vi bruger det,” forklarer Morten Riis.

Både jazzen og robotten er uforudsigelig

Tilbage i 1992 kunne robotten Don Cuco El Guapo læse noder og spille den musik, noderne foreskrev, hverken mere eller mindre. Det er noget anderledes med Shimon, der kan improvisere, og den reagerer ikke bare på de andre musikere, men også på publikum, når data som svedproduktion og puls måles fra tilskuerpladserne. Derfor er Shimon mindst lige så uforudsigelig som enhver anden jazzmusiker.
“Der er tre koncerter, og de bliver ikke ens. Sådan er det også med jazz, så det er den præmis, jeg er vant til at arbejde under, og det er der, der kan opstå noget, som er helt fantastisk, som bare er lige nu og her,” fortæller Signe Bisgaard.
Både hende og Morten Riis er derfor meget spændte på, hvordan deres kompositioner kommer til at tage sig ud, når de skal spilles af Shimon og Aarhus Jazz Orchestra.
“Vi kan ikke vide, hvad der kommer til at ske. Måske kommer der et eller andet helt magisk ud af det. Måske bliver det bare nog-et helt vildt mærkeligt. Men det vil jo vise sig,” siger Morten Riis.

Fakta

Aarhus Jazzorchestra spiller ‘We, Robots’ sammen med robotten Shimon i Musikhuset i Aarhus mandag den 30. september.
I samarbejde med Hearts & Minds vil der også være talks om lyd og kunstig intelligens, hvor man blandt andet vil have mulighed for at høre Gil Weinberg, der er opfinderen bag Shimon.

Værket ‘We Robots' er komponeret af Morten Riis og Signe Bisgaard