Musikeren Barbro går sine egne veje - INTERVIEW

Musikeren Barbro går sine egne veje

Musikeren Barbro har fået en fremragende start på karrieren som solokunstner, men er konstant i tvivl om, om det giver mening at være en del af musikbranchen
Portræt-interviewMusikSkrevet af: Amalie Møller Dybro11. jan 2022
Barbro Kuypers har spillet musik i årevis, men har først for nylig taget springet som solokunstner under kunstnernavnet Barbro. I oktober udkom en EP af samme navn, men da havde Barbro Kuypers allerede optrådt i DR Koncerthuset, på VEGA og på en lang række festivalscener fra Thy til Møn. Men det er både på godt og ondt, når man som ung debuterer på den danske musikscene, har musikeren erfaret.

Barbro Kuypers har taget en pause fra sit musikvidenskabsstudie for at hellige sig musikken. Det har været nødvendigt, da musikeren har haft seneskedehindebetændelse i fem år.
“Jeg kunne ligesom vælge mellem at spille klaver eller skrive opgaver” griner Barbro Kuypers på sin båd i Sydhavnen, som agerer arbejdssted.
“Så tænkte jeg, at jeg faktisk hellere ville spille” fortsætter musikeren, der betegner sig selv som nonbinær. Det vil sige, at Barbro hverken ser sig selv som entydigt kvinde eller entydigt mand, og derfor gerne vil omtales med pronomenerne ‘de’ og ‘dem’ istedet for ‘hun’/‘han’ og ‘hende’/‘ham’.
I oktober udsendte de EP’en ‘Barbro’, med seks eftertænksomme og intime sange om politik, angst og personlig frihed. Barbro vikler armene beskyttende om overkroppen, da jeg spørger, hvordan det har været at sende EP’en ud i verden. “Det har været virkelig fedt, men også lidt skræmmende faktisk. Fordi den lyder så anderledes end meget af det musik, jeg hører, og det som kommer ud lige nu.”

Lyden er da også helt anderledes end den hedengangne poppunktrio Jenny, som Barbro Kuypers senest var en del af. Barbro’s univers tager udgangspunkt i folk og klassiske kompositioner, med elementer af country, bluegrass og jazz. Instrumenter som bratsch og kontrabas spiller en hovedrolle i flere af sangene, og der er modigt gjort plads til tydelig vejrtrækning og endda en feltoptagelse med småsnak, vejstøj og fuglefløjt i starten af den klimabekymrede “When Your World”.
Alle sangene på EP’en er skabt ud fra et princip om at al sangskrivningen til projektet skulle være rent akustisk.
“Jeg har valgt ikke at digitalisere noget, før jeg var helt færdig med en sang. Det at skulle vælge mellem min computer og mit klaver i så lang tid, gjorde at det gav mening for mig - at jeg var nødt til at spille en sang forfra, hver gang jeg skulle arbejde på den,” fortæller musikeren.
På den måde var sangskrivningen altid under udvikling, og det endelige resultat blev ifølge Barbro Kuypers et stilbillede på, hvordan sangene havde udviklet sig netop den weekend, de blev indspillet.

Barbro Kuypers håber, at folk kan finde trøst og tryghed i musikken. Men samtidig, er det ikke altid nemt for musikeren, når lytterne kan nikke genkendende til Barbros sange. Flere af teksterne tager udgangspunkt i svære personlige oplevelser. Sangen ‘Sweet Liberation’ berører eksempelvis et overgreb og spørger “if I can’t even touch myself, how can I be free?”. Tekstens omdrejningspunkt er dilemmaet i at ville vedkende sig tidens seksuelle og kropslige frigørelse samtidig med, at man ikke selv kan praktisere den form for frihed, fordi tidligere oplevelser har skabt en ufrihed i forholdet til ens egen krop.
Musikeren Barbro går sine egne veje</br>Barbro</br>Foto: Gloria Berenice Moreno
Barbro
Foto: Gloria Berenice Moreno

Kompromiser og plastikforbud

For Barbro Kuypers er det at blive anerkendt for sin musik en drøm, der går i opfyldelse, men den er måske ikke lige så berigende, som de fleste går og tror. Da de i september spillede til et stort arrangement i DR Koncerthuset, var det med hovedet og kroppen fyldt med ambivalens. På den ene side, var det den scene, de havde drømt om at spille på, siden de for mange år siden så Cat Power optræde samme sted. Få dage inden de fik opkaldet om, at de skulle spille der, havde Barbro Kuypers snakket med en ven om, at Koncerthuset var deres drømmescene. Rummet spiller smukt sammen med instrumenterne og skaber ideelle forhold for akustisk musik som den, Barbro og bandet spiller. På den anden side, var de ikke begejstrede for at være en del af et line-up af bands “som alle sammen var hvide,” fortæller musikeren.

Barbro Kuypers har flere gange sagt nej tak til at spille koncerter, hvor de ikke kan stå inde for arrangementets line-up eller de værdier, som ligger bag. Men de gør det aldrig uden at gå i dialog med arrangørerne.
“Jeg prøver altid at indgå i dialog med folk, jeg ikke føler mig helt på bølgelængde med. Jeg har et standardbrev, jeg sender ud til bookingerne, der beskriver, hvordan jeg gerne vil omtales, og hvordan jeg synes, man skal omtale folk generelt, for at gøre det så trygt som muligt for os alle sammen.”
Barbro Kuypers har også flere gange taget møder med arrangørerne for at prøve at uddybe deres holdninger. Hvis de stadig ikke oplever, at de kan stå inde for arrangementet, siger de nej tak. Dialogens vej er dog ikke altid lige nem, og nogle gange siger musikeren allerede fra med det samme, hvis mavefornemmelsen ikke er rigtig.
“Efterhånden som man finder ud af, at der findes rigtig mange rådne hjørner i branchen, i form af alle mulige festivaler og arrangører, så tror jeg, at man bliver mere hårdhudet.”
Desuden oplever Barbro Kuypers, at det tager for mange kræfter at arbejde imod de etablerede arrangementer.
“Det koster bare vildt meget energi, hvis man hele tiden skal tage en kamp op, hver eneste gang man skal spille en sang.”
Derfor går de nogle gange på kompromis med idealerne. Også fordi de godt ved, at forandringerne ikke nødvendigvis kommer fra dem, som står og råber i udkanten af branchen.
“Jeg bliver jo nødt til at tjene nogle penge og komme et eller andet sted hen for at kunne ændre på de her ting. For overhovedet at kunne tillade sig at sige; der må ikke være plastik backstage, så bliver man også nødt til at have en vis status.”

Musikbranchens kasser

Et godt stykke inde i snakken når vi til et spørgsmål, som Barbro Kuypers forsøger at svare på uge efter uge. Hvorfor spiller du musik? Spørgsmålet kommer denne gang fra undertegnede, men normalt er det Barbro Kuypers selv, som stiller det. Nogle gange udspringer spørgsmålet fra negative tanker om, at de ikke føler, at de er god nok og ikke kan se meningen med at blotte sig selv hele tiden.
“Men det kommer også af frustrationer over, hvad det er, jeg bidrager til, når jeg laver musik. Hvad er det for en industri? Den er jo fyldt med meget stramme og statiske kasser og strukturer. Og hvorfor er det overhovedet, at jeg producerer i en verden, der er ved at briste af produkter. Hvorfor skal mit produkt også have plads?
– og tager jeg den plads fra nogen?”
Musikeren Barbro går sine egne veje</br>Barbro</br>Foto: Emil Asmussen / Spot festival
Barbro
Foto: Emil Asmussen / Spot festival

Jeg må godt kræve nogle ting

Barbro Kuypers er et politiske tænkende væsen, og den politiske måde at gå til verden på glider også over i deres kunstneriske arbejde. Mens førstesinglen ‘Sweet Liberation’ handler om kropspolitik, er ‘Demo Dog’ en country-svingende samtale om verdens tilstand, generationskløfter og at se sig selv som en del af en samfundsstruktur. Dertil kommer, at EP’en markerer kulminationen på en personlig udvikling for musikeren.
“For nogle år siden ville jeg, hvis der skete noget for mig, være hurtig til at sige; ‘nå men sådan er det jo bare at være mig, det har ikke noget at gøre med, hvordan folk ser mig, eller hvad jeg laver.’ Gradvist er det gået op for mig, at det behøver ikke være sådan at være mig. Jeg må godt kræve nogle ting, sige nogle ting.”
Det er, hvad de gør med musikken, og derfor har de også fundet frem til et form for svar på spørgsmålet om, hvorfor de spiller musik.
“Jeg tror jeg er kommet frem til, at lige meget, hvor spørgsmålet kommer fra, om det er usikkerhed eller frustration eller dovenskab - så prøver jeg altid at finde frem til en konklusion der hedder ‘fordi det gør mig glad’. Jeg er på mange måder privilegeret, og jeg har mulighed for at lave musik, der gør mig glad, så hvis jeg ikke gør det, er jeg jo først et røvhul. Jeg bliver nødt til at gøre det, fordi det er vigtigt, ikke bare at gøre mig selv glad, men også at kunne give noget.”
Barbro Kuypers har med sin EP indtaget en plads i den danske musikbranche, og de er allerede godt i gang med de næste sange. Barbro kan opleves til marts i København, Aarhus og Svendborg.

Fakta:

D. 11. marts spiller de på Radar i Aarhus.
D. 12 marts på Hotel Cecil i Kbh.
Musikeren Barbro går sine egne veje</br>Barbro</br>Foto: Aleksandra Milanovic
Barbro
Foto: Aleksandra Milanovic
Facebook
Del på facebook

Amalie Møller Dybro

Journalist
Amalie Møller Dybro er uddannet idéhistoriker og journalist fra Aarhus Universitet, DMJX og University of York. Hun skriver blandt andet om film, litteratur og kunst og især om køn, relationer og samfundstendenser.
Se Amalies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind