Bjørnen, som ikke havde været der før er en sød bog om en bjørn, men også en dyb bog om at lære sig selv at kende og om at elske. Det er en højtragende og jordbunden billedbog for børn og deres voksne.

”Der var en engang en kløe. Det var ikke en stor kløe. Det var ikke en lille kløe. Det var sådan en mellemstor kløe. Og kløen ønskede at klø sig.” Sådan starter Oren Lavies børnebog om en kløe, som vokser til at blive en bjørn, som tager ud i verden for at finde ud af, hvem han er. Det er en filosofisk fortælling om identitet og om at lære at elske sig selv. Teksten er ledsaget af tegninger af tyske Wolf Erlbruch, som har mange børnebøger på bagen. For Oren Lavie, er det den første bog.
Historien om bjørnen kan fungere på flere planer, så de mindste kan følge med, mens de ældre kan få noget at forundere over. Her kan en lille kløe blive til en stor bjørn, hvis den får lov til at klø sig længe nok. ”Til sidst, på et sted, hvor der ikke havde været en bjørn før, stod der nu en bjørn, som ikke havde været der før”.

Hvem er jeg

Bjørnen kommer til verden, og før han når at forundres over den, finder han en lap papir i sin lomme med spørgsmålet ”Er du mig?” Når man ikke ved, hvor man kommer fra, er det svært at vide, hvor man skal hen, og hvem man er. Og hvis man er kommet ud af en ivrig kløe, hvordan kan man så vide, om man er sig selv? Heldigvis får bjørnen et par ledetråde; ”mig” er nemlig både, en sød bjørn, en lykkelig bjørn og en rigtig flot bjørn. Bjørnen tager ud i verden for at finde ud af, om den virkelig er alle 3 ting og dermed sig selv.

Det er en sød og poetisk historie, som man ikke kan undgå at blive rørt af, når bjørnen erkender at han både er sød, lykkelig og flot med slående enkelthed. Det kan faktisk være ganske simpelt bare at være glad, i hvert fald for en nyfødt bjørn. Og det kan være et forbilledligt eksempel for både børn og voksne.

Som taget ud af Flora og fauna

Bjørnen, som ikke havde været der før er en skattekiste af visuelle juveler. Den er udformet som en stor billedbog med tykke sider prydet med små billedskatte. Der er ingen pangfarver eller prangende eventyr-prinsesse skove. I stedet er der vilde nordiske skove, mørkegrønne og brunrøde.

Sat sammen og lagt i lag, som om de var klippet ud af et gammelt eksemplar af Flora og Fauna og klistret ind på bogens gulnede sider. I denne skovens dybe og stille ro, møder vi vores ven bjørnen, blød og mørk og med et stort, rødt, varmt smil. Paletten består af rolige jordfarver; okkergul, afbrændte rød, blød sort og skovgrøn. Det giver en vis ro over billedet, som stadig er spændende at gå på opdagelse i uden, at det bliver for overstimulerende.

Bogen har fået en flot modtagelse, bl.a. med 6 stjerner i Politiken, som beskriver bogen som ”rørende i alt din klarhed” og roser den for at være højtragende i sit indhold og jordnær i sin billedelige formidling. Tegneren Wolf Erlbruch har også strøget stjernedrys over andre anmelderroste bøger, f.eks. den over 20 år gamle ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde laver lort på dens hoved”, som er blevet en bestseller. Her er stregen også barnlig og finurlig, men ikke på samme poetiske facon som i ”Bjørnen, som ikke havde været der før”. Oren Lavie er derimod debutant på børnelitteratur-scenen, men er prisvindende musiker og dramatiker. Måske er det netop denne kombination af det lyriske, det poetiske og det filosofiske blandet med den jordnære tegnestil som gør at bogen virker både højtravende og jordbunden.

Bjørnene, som ikke havde været der før er udgivet på forlaget Høst og Søn. Den er skrevet af Oren Lavie og illustreret af Wolf Erlbruch
Oversat fra tysk af Christel Amundsen. Høst & Søn, 48 sider