Det er populært at gå i læseklub: “Samtalen om litteraturen udvider min horisont”

Det er populært at gå i læseklub: “Samtalen om litteraturen udvider min horisont”

Det er blevet populært at samles i privat organiserede grupper, tage på biblioteket eller i boghandler for at tale om bøger, få indblik i andres læseoplevelser og udvide vores horisont
BaggrundLitteraturSkrevet af: Rikke Engsig Nielsen27. okt 2021
Litteratur kan give os store oplevelser. Den kan få os til at grine og til at græde. Den kan få os til at mindes, gøre os berørte, få os til at reflektere, skifte holdning og se verden og livet med nye briller. Men hvad skal man gøre med den store læseoplevelse, når man har lukket bogen igen og stillet den tilbage på hylden? Hvor skal man gøre af de følelser, som litteraturen har vakt til live?
Det er populært at gå i læseklub: “Samtalen om litteraturen udvider min horisont”</br></br>Foto:
Foto:
De seneste år er flere begyndt at dele oplevelsen med andre. En rapport fra 2019 viste, at bibliotekerne det år lagde hus til mere end 3000 læseklubber, hvorimod der kun blev igangsat godt 900 læseklubber af bibliotekerne i 2018. Og efter corona-isolationen er behovet for at dele måske blevet endnu større. Boghandlere har lange ventelister til deres læseklubber og private læsere deler ihærdigt ud af deres læseklub-møder på Instagram.

I læseklubberne læser man samtidigt med andre, som man efterfølgende mødes med for at tale om bogen, og hvordan man har oplevet den. Man taler om, hvilke tanker den har sat i gang, og hvilke følelser den skaber. Samtalen med andre giver læseoplevelsen en ekstra dybde, får os til at reflektere over bogen og udvider vores horisont for, hvordan man kan og skal forstå den.
Det er populært at gå i læseklub: “Samtalen om litteraturen udvider min horisont”</br></br>Foto:
Foto:

Lange ventelister og stærke fællesskaber

Hos boghandleren Kristian F. Møller i Aarhus oplever de en stor interesse for deres læseklubber. Lige nu er de vært for tre læseklubber for voksne og to for børn. Og der er lange ventelister til dem alle.

“Vi har været ret overraskede over, hvor populære de her læseklubber er. Der sidder simpelthen så mange derude, der gerne vil være med. Og der er rigtigt mange, der spørger til det,” fortæller Marianne Møller, som er indehaver af boghandlen og står for de tre voksen læseklubber.

Camilla Pejtersen, som står for de unges læseklubber og er boghandler hos Kristian F. Møller, fortæller, at læseklubberne er et forsøg på at skabe et fællesskab omkring dét at læse. Og at det er et fællesskab, som de oplever, at mange af deres kunder har manglet.

“I hver folkeskoleklasse sidder der jo for eksempel altid én eller to børn, som bare læser rigtig meget. Og for dem kan det nogle gange være svært at finde ud af, at de ikke er alene om at læse, og at det er noget, som de faktisk kan dele med andre,” siger hun.

I læseklubben for 12-15-årige er en pige fra Randers, som er kommet hver måned i flere år. Også selvom hun ikke kender nogen af de andre.

“Hun siger, at det her bare er en bogverden, som hun elsker at træde ind i. Og så tænker jeg jo, at vi gør noget, som virker. Det er virkelig givende, når vi kan mærke, hvor meget de brænder for det, og hvor gode snakke, de har med hinanden,” fortæller Camilla Pejtersen.

I boghandlen er der også altid mange, der spørger dem om anbefalinger til litteratur til en læseklub. Derfor valgte de hos Kristian F. Møller også for tre år siden at lave et tilbud, hvor man får 20 procent i rabat på sine bogkøb, hvis man fortæller, hvilken klub man er medlem af.

“I starten var der ikke så mange, der bruge det, men nu er der virkeligt kommet mange. Vi har tydeligt en fornemmelse af, at der er kommet en større interesse for at være medlem af de her læseklubber indenfor de sidste år,” siger hun.

Det skal ikke være en konkurrence om, hvem der har læst mest

25-årige Rikke Beksgaard Staal bor i Aarhus, læser statskundskab og tog for nyligt initiativ til at oprette en privat læseklub. Hun har altid været glad for både at læse og købe bøger. Men hun har aldrig før snakket så meget med andre om bøgerne.

“Når jeg tidligere har snakket med andre om bøger, har det ofte mere handlet om, hvad vi har læst, og hvad vi kan anbefale hinanden. Og det synes jeg hurtigt kan føles lidt som en konkurrence om, hvem der har læst mest. Men jeg har savnet at komme i dybden med bøgerne,” fortæller Rikke Beksgaard Staal.

Hun valgte derfor at tage initiativ til at samle en gruppe fra sin omgangskreds, som havde lyst til at mødes og tale om bøgerne. De læser hver måned en ny bog og mødes for at spise aftensmad, hvorefter de hiver bøgerne frem og taler om, hvordan deres oplevelse med bogen har været.

“Jeg har nok tit været slem til at være hurtigt videre fra bøgerne. Jeg har altid den næste bog liggende. Men jeg synes, at læseklubben gør, at jeg får afsluttet bøgerne bedre. Det kan jo være en stor oplevelse at læse. Så jeg synes nogle gange, at det virker lidt tomt bare at lukke bogen i og gå videre til den næste bagefter,”fortæller hun.

Hun forklarer, at bøgerne simpelthen også lagrer sig bedre i hendes hukommelse, når hun har læst dem i læseklubben. Fordi hun har reflekteret videre over dem og talt med andre om dem.

At læse alene og sammen med andre

Læsning bliver ofte opfattet som noget, der tilfredsstiller et behov for at have en oplevelse med sig selv. Derfor kan dét at læse og være sammen med andre umiddelbart virke som to modsatrettede handlinger. Men i læseklubber kan denne dobbelthed faktisk også ses som en kvalitet.

Clara Jürgens Kier er 24 år gammel, læser Psykologi og Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet og er medlem af den læseklub, som Rikke Beksgaard Staal har taget initiativ til. Hun synes netop, at det er rart, at man med læseklubben både kan have en læseoplevelse med sig selv og med andre.

“Jeg elsker jo at læse alene. Og den oplevelse får jeg stadigvæk, når jeg forbereder mig til vores møder. Læseklubben giver mig bare noget ekstra krymmel på den læseoplevelse, som jeg i forvejen har med mig selv,” fortæller hun og forklarer, at læseklubben også skubber hende til at læse endnu flere bøger end normalt og til at læse dem mere aktivt med noter og post-its.

For både Clara Jürgens Kier og Rikke Beksgaard Staal kan det føles lidt tomt og ensomt at lukke bogen, hvis man ikke har nogen at tale om den med.

“Jeg bor sammen med min kæreste, der ikke rigtigt læser. Og så synes jeg godt, at det kan blive lidt tomt at sidde med den her store oplevelse helt alene. Det er jo ligesom, når jeg tager i teater eller til koncert og oplever noget, der rører noget inden i mig. Så vil jeg gerne dele det med andre,” fortæller Rikke Beksgaard Staal.

Hun henviser til månedens bog i læseklubben ‘Aftenens ubehag’ af den hollandske forfatter Marieke Lucas Rijneveld. Det er en bog om sorg og traumer, om en ti-årig pige, der mister sin bror. Den satte følelser i gang hos både Rikke Beksgaard Staal og Clara Jürgens Kier.

“Det var en barsk bog at læse. Jeg var virkeligt glad for at have de andre at tale om den med bagefter,” fortæller Clara Jürgens Kier.

Hun forklarer, at behovet for at dele for hende kun blevet forstærket efter, at hun har levet mere isoleret under coronakrisen.

“Jeg har jo altid læst, og jeg har egentligt altid syntes, at det var rart at kapsle mig selv inde i den her bogverden. Men nu tror jeg, at jeg har været så meget kapslet inde i min egen verden med zoom og distance, at jeg har fundet ud af, at jeg virkeligt også har brug for at dele med andre. Og så er det bare hyggeligt og rart at have nogen at dele oplevelsen med,” siger hun.

Samtalen om litteraturen er horisontudvidende

I den læseklub, som Rikke Beksgaard Staal har taget initiativ til, vil de gerne læse meget forskelligt litteratur. Hver måned vælger de et tema, som skal bestemme, hvilken bog de læser. De læser både udenlandsk og dansk litteratur, helt ny litteratur og ældre litteratur og litteratur i mange forskellige formater og genrer.

“Man får virkeligt udvidet sin horisont,” fortæller Clara Jürgens Kier og peger på, at de i læseklubben har besluttet, at de senere skal læse en 600 siders lang science fiction roman:

“Det er virkeligt noget, jeg aldrig selv ville have købt eller læst. Og på samme måde havde mange af de andre det, da jeg foreslog, at vi på et tidspunkt skulle læse noget lyrik sammen. Jeg tror, at vi alle bliver udfordrede på et eller andet tidspunkt. Men det er også hele meningen med det. At vi får øjnene op for tekster, vi ikke normalt ville søge til”

Samtidigt gør samtalen, at de bliver opmærksomme på, at der er mange forskellige måder at forstå og opleve bøgerne på.

“Det er jo egentligt de samme ord og de samme linjer, som vi alle læser samtidigt. Men vi har virkeligt mange forskellige forståelser af bøgerne. Det synes jeg er ret sjovt,” fortæller Clara Jürgens Kier.

“Vi går jo ikke til bøgerne som rene tavler. Vi kommer alle med forskellige forventninger og indgangsvinkler, og det tror jeg gør en stor forskel for, hvordan vi oplever dem”.

Rikke Beksgaard Staal og Clara Jürgens Kier fortæller, at samtalerne om litteraturen bliver et springbræt til mange andre vigtige samtaler i gruppen. At de får dem til at blive klogere på hinanden, og hvordan andre ser på de temaer, der bliver taget op.

Clara Jürgens Kier siger:“Jeg tror jo grundlæggende på, at litteraturen kan skabe samtaler og give os mulighed for at prøve kræfter med en verden, som er fremmed for os. Den gør det nemmere for os at sætte os i en andens sted, fordi vi på distancen får de her oplevelser. Og derfor tror jeg også, at det er horisontudvidende at tale med litteraturen med andre, og se bogen og verden med mange forskellige briller.”
Facebook
Del på facebook

Rikke Engsig Nielsen

journalist
Rikke Engsig Nielsen har en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur og studerer på kandidatuddannelsen i Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hendes hjerte banker især for ny nordisk skønlitteratur, autofiktion og for alle de kulturprodukter, der kommer ind under huden på karaktererne og gør os klogere på, hvad det vil sige at være et menneske.
Se Rikkes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind