“En birgittekrogsbøllsk bog.” Sådan beskriver forlægger Peter H Olesen digtsamlingen 'mys og lørke,' der netop er udkommet på forlaget Melodika. Forfatteren bag bogen er ... nå ja Birgitte Krogsbøll, og derfor kommer det måske ikke som en overraskelse, at forlæggeren vælger at kalde den sådan. En birgittekrogsbøllsk bog, altså.
Men Krogsbøll ER virkelig en ener på den danske lyrikscene - og uden tvivl også sit helt eget adjektiv værd. Alle udgivelser fra hendes hånd er små eksplosioner, der er med til at udvide både ordenes og sprogets båndbredde, og dermed med til at udvide verden og vores oplevelse af den.
Det gør sig også gældende for den nye digtsamling med den i sig selv legesyge titel ‘mys og lørke’, der spænder over rim, remser til lister og hvad jeg vil tillade mig at kalde elegante sproglige flik-flak, som nu dette vidunderlige:

dække bord
skrælle løg
skylle frugt

tørre støv
hænge tøj
feje gulv

smuldre gær
vinde garn
veje mel

synge sang
kysse barn
tænde lys

Læg mærke til bevægelsen i digtet, fra den grådfremkaldende praksis "skrælle løg" til det trøsterigt milde “kysse barn, tænde lys”. En bevægelse fra det tårevædede til det kysudløsende, fra dagligdagens praktiske gøremål (dække bord, tørre støv) til samme dagligdags vidunderligt upraktiske velsignelser - lys, barn, kys

Det gælder stort set alle samlingens digte, at de -på samme måde som det ovenfor beskrevne- rummer alt fra støv til lys og fra leg til alvor. De bliver derfor aldrig til ensidige besyngelser, men forfalder heller aldrig til fodslæbende alvor. Læs bare, hvor lige dele sorg- og håbefuldt digtet her lyder:

savner, skønt du
stadig er her

ligesom med søvnen
insekterne fuglene lyset
som om man måske
kan absorbere
fraværet
på forhånd
eller i hvert fald
fortynde det

blæk i vand
skønt det
stadig er
tørt papir

spættelyde
i mørket

Det er savnet og fraværet, vi møder, men det er også alt det andet: Insekterne, fuglene, lyset. Det er ordene, der godt nok ikke længere bliver skrevet, men stadig findes som “blæk i vand/ skønt det/ stadig er/tørt papir”. Det er mørket, der er tæt, men dog ikke tættere end at spættens bankelyde kan trænge igennem det.
Digtet er så fint, fordi det aldrig forlader det sorgfulde, men heller ikke fortaber sig i det. Savnet bæres af lys og fugle. Spætten banker hul i mørket.

Det er vigtigt at understrege, at Birgitte Krogsbølls digte også "bare" kan læses, som de står. Helt bogstaveligt, ord for ord, liste for liste - uden tanke for hverken tema eller tolkning. Måske er det faktisk sådan, de kommer allermest til sin ret, som her:

formulde
forlade luften
lægge de mange ben
over kors
lune dem under
blade

fra daggry
tælle spætternes
bankelyde
de blir blødere
og blødere

stammerne
enorme, lodret parkerede
saftkanoner
ekkobådene, buerne
de høje, smalle, smidige
celloer

Prøv at læse digtet højt for dig selv, mærk hvordan den ene sætning føder den anden i et uendelig kredsløb:
“ekkobådene, buerne/ de høje, smalle, smidige/celloer”
Det er så godt gjort, at man næsten ikke bemærker, hvor fuldkommen præcist hver stavelse rammer den næste: Hvordan ekko og høj og smal og smidig og buet tilsammen giver omridset af cello.
Det er lige før, det er konkretpoesi, musikken træder jo nærmest frem af papiret.

‘mys og lørke’ er en lille men også meget stor digtsamling. Det er 89 hurtigt læste sider, men det er sider, der kan (og bør) læses igen og igen – for hver gang får man et nyt udbytte med sig. Det gør man, fordi digtene er så vidunderligt fri for et facit.
De er som harerne på græsset. Først er de der. Så er de der ikke. Så er de der igen.
Aldrig de samme men altid sig selv.

Det er svært at skulle sætte ord på en digtsamling, der siger alt så godt og så formfuldendt som Birgitte Krogsbølls ’mys og lørke’. Af samme grund vil jeg overlade den afsluttende replik til et af samlingens digte - i mine øjne måske det smukkeste, en lille lussing med en fjer.

ingen mening i
at korrekse
en due

-nej, det var ikke
et korn!
- nej, det er ikke
solskin...

stramt trænet i
at vælge den
noble vej
plirrer den
og piller videre
i noget græs
eller skider på
en flise
det må man
beundre

Birgitte Krogsbølls digtsamling mys og lørke er udgivet af forlaget Melodika