
★ ★ ★ ★ ★ ☆
Louise Juhl Dalsgaard tænker på stort og småt i snapshot-bog
I Louise Juhl Dalsgaards nye romancollage ‘Ting jeg tænker på’ følger vi en kvinde fra 1970’erne frem til i dag gennem nedslag i hendes tanker. Tankerne kredser om alt fra store emner som venskab, familie og forelskelser, til hverdagsobservationer om mad og gængse vendinger, og tager form som et slags tekstligt fotoalbum
AnmeldelseLitteraturSkrevet af: Nanna Westergaard11. feb 2022
På forsiden af Louise Juhl Dalsgaards nye bog ‘Ting jeg tænker på’ er et kodachrome billede af en lille pige i en gul, hæklet kjole. Fotoet afgiver med sine falmede farver nostalgiske fornemmelser, der passer godt i tråd med bogens bagudskuende natur. Men det er også meget passende at pryde bogens omslag med et fotografi, da teksterne minder om skriftlige fotografier, der viser et øjeblik inde fra fortællerens hoved.
Teksterne varierer fra helt korte (“Jeg tænker på: Fordi.”) til lidt længere nedslag i en kvindes liv, men alle er de dog så korte, at de kun dækker et enkelt øjeblik eller emne, som et snapshot i fortællerens minder.
Med et sprog, der på en gang er ligefremt og skævt, tager Louise Juhl Dalsgaard læseren med på et kig i det skriftlige fotoalbum med billeder fra barndommens naive nysgerrighed over teenagerens kejtede dannelsesrejse til udfordringen i at falde på plads i voksenlivet.
Med et sprog, der på en gang er ligefremt og skævt, tager Louise Juhl Dalsgaard læseren med på et kig i det skriftlige fotoalbum med billeder fra barndommens naive nysgerrighed over teenagerens kejtede dannelsesrejse til udfordringen i at falde på plads i voksenlivet.
Jeg tænker på...
Formen i ‘Ting jeg tænker på’ er inspireret af Joe Brainards poetiske biografi ‘I Remember’, og ligesom Brainard indleder alle tekststykker med ordene “I remember...” åbner Louise Juhl Dalsgaard alle tankebidderne med “Jeg tænker på...”Derfor har bogen ikke nogen klar kronologi, udover at være delt ind i tre dele (1973-1985, 1986-1992, 1993-). Den minder i stedet mere om en tankestrøm, hvor en associationsrække styrer overgangen fra en tanke til en anden. Nogle gange virker overgangen fra en tanke til en anden mildest talt tilfældig:
“Jeg tænker på min bror, der sætter ild til sine prutter med en lighter.
Jeg tænker på: ‘Har man først sagt A, må man også sige B.’ Og at jeg ikke forstår, hvorfor man ikke må sige 2 eller Y.”
Mens andre tankerækker kredser i længere tid om det samme eller i hvert fald lignende emner, som en række tanker om farmoren og i særdeleshed hendes mad, over til en række tanker om faren og ting og minder, fortælleren associerer med ham.
“Jeg tænker på hunden, der bliver kørt over, og på min far, der holder mig tilbage, da jeg vil løbe derhen. Der er en mørk plet på vejbanen rundt om dyrets hoved. ‘Det er nok en bil, der har spildt lidt olie’, siger min far og trykker mit ansigt ind til sit bryst.
Jeg tænker på at blive spurgt, men ikke kunne svare på, om min far har skæg.”
Begge overgange fungerer dog på deres egen måde, netop fordi de begge også er måder, en tankestrøm kan fungere på. Og ser man bogen som et skriftligt fotoalbum, fungerer det også, da man i fotoalbummet både har tilfældige billeder af enkeltstående begivenheder og rækker af billeder fra den samme fest eller ferie.
Der er dog en interessant forskel på ordene “I remember” og “Jeg tænker på” - hvor det at huske tydeligt peger tilbage, kan det at tænke på noget nemlig pege i alle retninger. Alle tekststykkerne i ‘Ting jeg tænker på’ er stadig bagudskuende, men af og til kan man støde på en tekst, hvor det ikke i sig selv er tydeligt:
“Jeg tænker på at købe et meget stort og meget grimt kort. Skrive ‘jeg har et hul i min mave på størrelse med dig.’ Smide kortet ind ad hans brevsprække og fire timere senere få en sms: ‘Står der, hvad jeg tror, der står?’ Jeg svarer ‘ja’.”
Der er dog en interessant forskel på ordene “I remember” og “Jeg tænker på” - hvor det at huske tydeligt peger tilbage, kan det at tænke på noget nemlig pege i alle retninger. Alle tekststykkerne i ‘Ting jeg tænker på’ er stadig bagudskuende, men af og til kan man støde på en tekst, hvor det ikke i sig selv er tydeligt:
“Jeg tænker på at købe et meget stort og meget grimt kort. Skrive ‘jeg har et hul i min mave på størrelse med dig.’ Smide kortet ind ad hans brevsprække og fire timere senere få en sms: ‘Står der, hvad jeg tror, der står?’ Jeg svarer ‘ja’.”
Skævt og relaterbart
Teksterne i ‘Ting jeg tænker på’ er også et billede af tiden, men selvom der er mange elementer, der planter teksterne solidt i 70’erne og 80’erne, er der lige så mange elementer, der gør dem tidsløse og ikke mindst relaterbare på tværs af tid og sted. Der er noget universelt ved livets forskellige faser, og de tanker og følelser, vi mennesker bærer på, som Dalsgaard får indfanget i sine tekster, dog uden at teksterne mister deres skæve unikheder og bliver for overfladiske og generelle.Teksterne må siges at være særligt relaterbare for de introverte, fantasifulde og nørdede - hvis man føler sig som lidt en skæv eksistens eller som en, der står lidt udenfor. Dette er et emne, Louise Juhl Dalsgaard skriver om både i barndommen og i voksenårene, hvor hun i barndommen sammenligner sig selv med klassens stille piger og senere mere abstrakt føler sig mere som “Dem” end som “Os”.
“Jeg tænker på de stille piger i klassen, der rødmer, hver gang læreren spørger dem om noget. Hvad de synes om en bog, for eksempel, eller hvad de har oplevet i ferien. De fleste af de stille piger har langt hår, jeg er klippet helt kort og sidder konstant og flagrer med en finger i luften. Jeg bliver næsten aldrig spurgt.
Jeg tænker på, hvor gerne jeg vil være en stille pige.”
Det er dog ikke kun i de tekster, der eksplicit handler om at føle sig udenfor, at man som læser kan opleve denne skæve relaterbarhed. Louise Juhl Dalsgaards har nemlig et særegent sprog, der på overfladen kan virke ganske simpelt og ligefremt, men som samtidig indeholder alle disse uforudsigelige skævheder, som gør det levede liv i bogen på én gang helt særligt og sært relaterbart.
Fakta
Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973) skrive både romaner, noveller, digte og dramatik. Hun arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning, og hendes bøger er oversat til tysk og svensk.‘Ting jeg tænker på’ udkommer den 11. februar fra forlaget Ekbátana og er hendes ottende udgivelse.

Nanna Westergaard
Kulturjournalist
Nanna Westergaard er uddannet cand.public med en bachelor i Æstetik og kultur. Man kan som regel finde hende til litterære oplæsninger og andre kulturelle arrangementer i byen, men også hjemme i sofaen, hvor hun lytter til ny musik og forsøger at følge med i tidens mest populære Netflix-serier. Det er særligt litteraturen, der fylder i Nannas hverdag; hun har ikke blot en lang to-read liste, men skriver også selv noveller og digte.
Se Nannas artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København