
Opråb: Vi skal gøre, hvad vi kan for at få historien til at ende godt
Sådan står der på en af de første sider i Julie Sten-Knudsens digtsamling ’Syv lag’. En titel, der henviser til de syv lag, en læge skal trænge igennem for at forløse et barn ved akut kejsersnit: fedtvæv, muskelsene, mavemuskler, bughinde, livmoder, fosterhinde. For det er nemlig, hvad digterjeget gennemlever, et akut kejsersnit. En oplevelse hun beskriver således:
det føles som om jeg har været udsat for/ kan ikke huske om jeg sagde/ et overgreb/ vold/ en ulykke
Fødslen og det længe ventede møde med sit barn, ender i et Akut sectio, det latinske navn for akut kejsersnit. Det, der skulle have været en smuk og livsbekræftende oplevelse, bliver i stedet en u-lykke, et overgeb, en utilsigtet hændelse. Ordet hændelse er her vigtigt. Hændelse betyder nemlig ‘noget, der tilstøder en’, altså en udefrakommende begivenhed, noget påført. Digterjeget oplever at blive reduceret fra at være aktiv liv-giver til passivt at tage imod sit barn. Det beskriver hun sådan her:
du må gerne sige: jeg fødte siger én/ men det var jo ikke det der skete/ det her skete: barnet blev født
Menneskets natur
Den glæde og længsel, der lå forud for fødslen, forvandles altså til en voldsom konfrontation med livets og kroppens skrøbelighed. En skrøbelighed, der efterfølgende fører til en skærpet bekymring og eftertanke hos den nybagte mor, hvis blik på verden ændrer sig.Det uprøvede menneske versus virkelighedens rå natur virker pludselig som en ulige kamp:
Et øjeblik endnu er hun sig selv/ I lyset af hende virker civilisationen pervers/ så glider hun ind og bliver en del af den
Men det er ikke kun angst og frygt, der vækkes med barnets tilblivelse, det er også omsorg. En omsorg, der først og fremmest en stærk fællesskabsfølelse med den natur, vi ikke bare er omgivet af, men rent faktisk er en del af:
Jord er et følsomt materiale/ som ved forkert behandling/ let beskadiges. Følsomt og blødt/ som alt hvad der trækker vejret/ alt hvad der kan komme til skade
“Af jord er du kommet, til jord skal du blive” lyder det i det kristne begravelsesritual, og man kunne med denne digtsamling i hånden få lyst til at tilføje: “I mellemtiden må du så gøre dit bedste for at leve i overensstemmelse med denne jord.”
For Julie Sten-Knudsens økolitterære islæt er til at tage og føle på, ikke mindst fordi den får lov at være så konkret: Et barn, der putter mos i sin mund. Efeu, der kravler. Bark, der rådner. Tidligere tiders religiøse riter sidestillet med nutidens klimademonstrationer:
Folk skreg/ da katedralens spir knækkede over/ og forsvandt i flammerne/ Mange bad og knælede/ Det betyder meget for mig/ at vi samles på den måde/ Det er menneskeligt at vi søger hinanden/ når vi står overfor sådan en katastrofe
Og lidt efter:
Mange mennesker bad og knælede/ mens der blev anlagt cykelsti med belysning/ Den sidste Perlemorrandøje flagrede ind mellem træerne/ Mange græd, nogle måtte skjule ansigtet i hænderne
Bønnen har mange udtryk. Religiøse, politiske, litterære. Fælles for dem alle er at søge mod noget andet og mere end sig selv.
‘Syv lag’ er konkrete og levende digte
Som det fremgår af de mange citater, er Julie Sten-Knudsens digte hverken svære eller abstrakte. Tværtimod er de konkrete, sine steder næsten deskriptive - men altid med en levende puls. Det er en kæmpe styrke: Jorden er barket og brun, præcis som skorperne af snavs i barnets hovedbund. Digterjeg’et er fedt og jern og vitaminer, en fødekilde som så mange andre fødekilder i naturen. Også når det gælder lægeterminologi, giver Julie sten Knudsen ordene kød og blod:
perforation er en besværlig proces/ hvor man knuser barnets hoved inde i livmoderen/ for at gøre det lille nok/til at kunne trænge ned igennem bækkenet/ bagefter skal lægen samle stumperne/ tjekke at det hele er kommet med ud
De færreste glemmer efter den beskrivelse næppe nogensinde igen, hvad ‘perforation’ betyder. Det er effektivt udført at Julie Sten-Knudsen, men mest af alt er det stærkt og foruroligende.
‘Syv lag’ er en både rørende og brutal samling digte, der hele tiden bevæger sig lige dér, hvor livet, naturen og mennesket er mest skrøbeligt: Det livstruede foster, den udryddelsestruede sommerfugl. Det er digte om angst for alt det, der kan gå galt, men også digte fyldt med håb om, at det ender godt: At barnet overlever, at sommerfuglens habitater genoprettes, at naturen og mennesket finder sammen i en fælles bøn. Et håb, der eksplicit udtrykkes sådan her:
Hvis hovedpersonen når at løse problemerne i tide, ender historien godt/ hvis hovedpersonen ikke når det, ender historien dårligt
‘Syv lag’ bliver på den måde et (akut) opråb til os alle om at gøre hvert vores til, at historien ender godt: Stikke en finger i jorden, drage omsorg for sommerfuglene, hele jordens sår. Det er en smuk opfordring, og det samme er Julie Sten-Knudsens digtsamling.
Fakta
Julie Sten-Knudsens digtsamling Syv lag udkommer på forlaget Gutkind
