
Albert Mertz – Danmarkshistoriens morsomste kunstner?
Albert Mertz var en farverig skikkelse, som forsøgte at gøre kunst tilgængeligt for folket. Stor bog om en af dansk kunsts centrale figurer er netop udkommet, og Sorø Kunstmuseum viser stor udstilling i anledning af hans 100 år, som rykker til Holstebro
BaggrundKunst og UdstillingerSkrevet af: Elisabeth Saugmann28. okt 2020
Så er den på gaden! Den første store monografi om en af dansk kunsts centrale figurer, Albert Mertz, som var konstant eksperimenterende, søgende og legende, når han ubesværet arbejdede med både popkunst, realisme og konceptkunst. Samt alt muligt andet. Monografien er den første samlede skildring af Albert Mertz’ liv og praksis for et bredere publikum, og bidrager dermed til dansk kunsthistorieskrivning. Selv om han var en anerkendt kunstner i sin samtid, tilhørte hans nyskabende kunstpraksis og radikale tænkning også fremtiden. Den fremtid er vores samtid. Og i dag, 100 år efter sin fødsel og 30 år efter sin død, er han stadig en inspiration for yngre kunstnere.
Albert Mertz ville i år være fyldt 100 år. Han døde i 1990.
Foto: PR-foto / Holstebro Kunstmuseum - Susanne Mertz
Bogen er skrevet af Camilla Jalving, vicedirektør/samlings- og forskningschef på SMK og Christian Hald Foghmar, cand.mag., som de seneste tre år har digitaliseret Albert Mertz’ virke på albertmertz.dk, og som nu forsker i Mertz’ noteværk på Sorø Kunstmuseum. Og bogen, der breder sig over 350 pragtfuldt illustrerede sider, følger Albert Mertz fra de tidlige eksperimenter frem til den mere afklarede fase sent i livet. Men aldrig rigtigt afklaret. For den vej gik han aldrig ned ad.
Allerede som 14-årig havde han sin første udstilling, og året efter kom han ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi, som han dog hurtigt forlod. Resten af livet eksperimenterede han på egen hånd. Det blev til over 1.000 malerier og tegninger, en lang række skrifter, Danmarks første eksperimentalfilm og mange offentlige udsmykninger blandt andet i Snapstinget og på Landbohøjskolen.
Vi hører om hans virke fra 1940’erne og 1950’erne til hans selvvalgte eksil i Paris 1963-75, hvor han udviklede den karakteristiske rød+blå-proposition, samt frem til hans professorat på Kunstakademiet fra 1979-90.
Allerede som 14-årig havde han sin første udstilling, og året efter kom han ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi, som han dog hurtigt forlod. Resten af livet eksperimenterede han på egen hånd. Det blev til over 1.000 malerier og tegninger, en lang række skrifter, Danmarks første eksperimentalfilm og mange offentlige udsmykninger blandt andet i Snapstinget og på Landbohøjskolen.
Vi hører om hans virke fra 1940’erne og 1950’erne til hans selvvalgte eksil i Paris 1963-75, hvor han udviklede den karakteristiske rød+blå-proposition, samt frem til hans professorat på Kunstakademiet fra 1979-90.
Albert Mertz ville lege
I dag er Mertz nok mest kendt af en snæver kreds, men i levende live var han en offentlig person, der tit optrådte i dags- og ugepressens dækning af kunstscenen. Hans drøm var at nå bredere ud med sin kunst end til ”dem, der forstår sig på”. En hentydning til kunsthistorikere, kritikere, museumsdirektører og kunsthandlere, som ”ustandselig omringer kunsten”. Han hoppede kun tilsyneladende med på sin samtids stigende intellektualisering af kunstfaget. For han ville også lege. Men forskellen var ens, når publikum, der altid var i centrum for hans interesse, både skulle smile og have skub i ryggen, så de fløj ud af deres komfort zone. Ud i ubalancen med helt åbne øjne og se med helt nye vinkler.“Kunst er i virkeligheden er røvkedeligt”
Underfundige Albert Mertz’ (1920-1990) tog afstand fra enhver formalisme, når både kunst og meninger strittede på ham. Og som en finurlig kunstner med en krøllet hjerne rakte han tit tunge af kunstens akademiske verden. Han var meget tit meget morsom. Ikke ”sjauw”. Og da han i 1978 skrev, at kunst i virkeligheden er røvkedeligt, skete det som et opgør med det autonome kunstværk – og med kunstneren som en inspireret halvgud på OIympens bonede gulve. Han er blevet kaldt sin generations største tvivler, men i så fald, må man huske, at digteren J. P. Jacobsen sagde, at tvivl er håb”. Og mange betragtede ham som en munter anarkist samt kender og tilhænger af ”uforenelige modsætninger”. Som da han i sine skrifter opstillede en række mulige kunstneriske valg, og besluttede at tage hele pakken på én gang. ”Forskellen er ens”.Bragte Abramović til Danmark og var farve-narkoman
I de seneste år har Mertz været genstand for fornyet interesse, og bogen giver et unikt indblik i hans tanker om kunsten og kunstens rolle. Ofte var han lige så interesseret i eksperimentet og processen som i de færdige værker – det handlede om at undersøge, hvad kunst er, og afsøge grænsen mellem kunst og virkelighed. Hvad er kunst, og hvad er virkelighed? Bogens forfattere har lavet en grundig research i Mertz´ internationale forbindelser, der prægede hans virke og dermed også kunstlivet. For det var hans personlige venskaber med blandt andre Marina Abramović og Lawrence Weiner, der var medvirkende årsager til, at disse kunstnere tidligt kom til Danmark for at udstille og forelæse.Albert Mertz var ikke en traditionel skønhedsdyrker. Han var en ”farve-narkoman”, der altid afprøvede ideer og tanker offentligt, blandt andet i sine mange noter. ”Hvordan laver man moderne kunst til helt almindelige mennesker, der læser ugeblade og ikke går på museer?”, spurgte han. Svaret kom han selv med: ”Folk skal ikke opdrages til at se kunst med andagt. Nej, de skal engagere sig i de tanker, der flyver rundt i kunstnerens hoved.” Monografien har et særligt blik for hans radikale udstillingspraksis, hvor malerierne – nogle gange uden maling – som skulpturer indtog hele lokalet. Andre gange kastede han sig ud i aktionsprægede elementer, der blev udfoldet for fuld skrue i happening-orienterede beskæftigelser. Mest berømte er nok hans foredrags-tur med titlen ”Mød Danmarks Morsommeste Mand – Bedre end Victor Borge” eller hans medvirken på den officielle Fluxus-festival i Nikolaj Kirke i København i 1962.
Fakta
Sorø Kunstmuseum viser stor Mertz-udstilling ”Alt dette er Deres!” frem til den 31. januar
Derefter rykker udstillingen til Holstebro Kunstmuseum , hvor den vises fra 20. februar – 16. maj 2021.
Bogen er udkommet i forbindelse med udstillingen.
Elisabeth Saugmann
Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.
Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København