
Mødre fra 500 års kunsthistorie får stemmer af vor tids forfattere
Museumsinspektør Maren Bramsen, som har kurateret udstillingen, forklarer at museet gerne vil fortælle en alsidig historie om moderskabet. Med udstillingen vil de kigge på hvor vores idealer om kvinder og mødre stammer fra og hvordan de er kommet til syne i kunsten. “Jeg håber, at vi kan være med til at prikke lidt til nogle myter,” fortæller Maren Bramsen.
Kvindelige kunstnere distancerede sig fra moderrollen
Der er 50 kunstnere repræsenteret i udstillingen, som spreder sig over 500 år. Heraf er ti kunstnere kvinder. Det er ifølge Maren Bramsen ganske mange, taget i betragtning at hovedvægten af udstillingen er lagt før år 1900. “Moderskab var faktisk ikke et motiv, som de kvindelige malere - som der kom flere af fra midten af 1800-tallet - beskæftigede sig meget med. De ville ses som noget andet end mødre. Og det er interessant, at nogle af de kvindelige malere, der beskæftigede sig mest med motivet, ikke selv var mødre,” forklarer Maren Bramsen. Hun tilføjer, at én af undtagelserne til denne tendens kan ses i udstillingen med maleren Emilie Mundts billede fra 1886. Mundt var én af sin tids oprører. Hun dannede par med maleren Marie Luplau, der i 1890 adopterede en datter, én af samfundets mange forældreløse børn, som parret opfostrede sammen. Mundt og Luplau var desuden begge aktive i den kvindepolitiske sag omkring århundredeskiftet.
Litteraturen giver stemme til mødrenes kontrastfulde indre
I dag oplever vi en bølge af kvindelige kunstnere, som ikke vil distancere sig fra moderskabet, som deres forgængere i 1800-tallet, men i stedet tager ejerskab over det og bruger oplevelsen som udgangspunkt for deres arbejde. De seneste år har emnet især fyldt i litteraturen. De nutidige forfattere, som bidrager til udstillingen er Olga Ravn, Hanne Højgaard Viemose, Ursula Andkjær Olsen, Agnes Lidbeck, Monica Isakstuen og Stine Pilgaard.Disse unge litteraturstemmer har gravet et spadestik dybere end deres forgængere, forklarer Maren Bramsen. “De beskriver det tumultariske følelsesliv, man kan have som mor, og på udstillingen går citater i clinch med billedkunsten, der i den periode, som udstillingen primært dækker, næsten altid viser os et glansbillede, en idyllisk version af et øjeblik.”
Jeg tænker på at lægge brysterne på køkkenbordet med en seddel
For eksempel kan man opleve Lucas Cranachs maleri ‘Caritas’ fra 1535, der viser barmhjertighedens gudinde som den altid ammende, altid givende, altid nærværende moderfigur - nøgen, ren og from. Maleriet er akkompagneret af en tekst af Hanne Højgaard Viemose:”Jeg tænker på at tage mine bryster og stikke af, så ville drengene tørre ud, svinde ind som skrumpehoveder, jeg kunne komme og hente og hænge i mit bælte eller stille på skrivebordet som trofæer, eller: Jeg tænker på at lægge brysterne på køkkenbordet med en seddel: Tag selv mælk, jeg kommer måske tilbage. Mor”
Det er Hanne Højgaard Viemoses måde, at give stemme til en indre verden, der er mere kontrastfuld end de idealiserende billeder. Maren Bramsen forklarer litteraturens rolle i udstillingen som en kulisse, der giver os et glimt af en mere fuldbyrdig historie. “Grundlæggende er de historiske billeder – ikke løgne – men netop et øjebliksbillede,” siger hun. Hun påpeger at, der på den måde ikke er så langt fra 1800-tallets idylliserende portrætter af mødre og familier til vore dages Instagram, “Det handler om, hvordan man gerne vil ses og tage sig ud”.
At moderskabet blomstrer frem som motiv i kunsten nu, kommer måske som konsekvens af, at kunsten og litteraturen ikke længere kun er mændenes arena. Tidligere har kvindelige kunstnere i højere grad følt sig nødsaget til at lægge kvindelige oplevelser - der blev affejet som banale - til side, for at være med. Nu bliver moderskabet behandlet i kunsten på kvinderne og mødrenes egne præmisser. En foregangskvinde i denne bevægelse er Kirsten Justesen, som allerede i 1968 arbejdede med sit eget moderskab, da hun lavede en række afstøbninger af sin gravide mave. På Nivaagaard er Justesen repræsenteret med værket ‘Klassekampen’.
Det private er politisk - også moderskabet
“Moderskabet har været hot stuff de sidste år,” fortæller Maren Bramsen. Hun uddyber at emnet på godt og ondt har fyldt i debatter, i populærkulturen og på de sociale medier, hvor idealer både lever og nedbrydes. “Det er tydeligt, at det at være mor ikke kun er en privatsag – og at idealer stadig lever,” påpeger hun. Den danske kunstner Gudrun Hasles foto af sin gravide mave med ‘I have to be perfect’ tatoveret på armen, er et både stærkt og sårbart billede på morens kærlige ambition om at gøre det ypperste for sit barn - og leve op til alle forventninger.
Fakta
‘Historier om mødre’ kan opleves på Nivaagaards Malerisamling i Nordsjælland frem til 24. januar 2021.Til udstillingen er udgivet et katalog med tekster af museumsinspektør Maren Bramsen, kunsthistoriker Anne Lie Stokbroe, litteraturformidler Lea Fløe Christensen, filmanmelder Maria Månson og kultursociolog Emilie van Hauen.
