Mødre fra 500 års kunsthistorie får stemmer af vor tids forfattere på Nivaagaard

Mødre fra 500 års kunsthistorie får stemmer af vor tids forfattere

Ikoniske billeder af mødre fra kunsthistorien får selskab af blandt andre forfatterne Stine Pilgaard, Olga Ravn og Ursula Andkjær Olsen i ny udstilling på Nivaagaards Malerisamling
BaggrundKunst og UdstillingerSkrevet af: Julie Margrethe Nyrup01. okt 2020
Den nulevende forfatter Hanne Højgaard Viemose og den tyske renæssancekunstner Lucas Cranach den Ældre og har to ting til fælles. De er født af en kvinde, en mor, og de har skildret moderskab i deres kunst. Fremstillingerne er vidt forskellige, men bidrager begge til Nivaagaard Malerisamlings udstilling om 500 års moderskab i kunsten, fra det romantiske til det kontrastfulde. ’Historier om mødre’ kan opleves frem til 24. januar 2021.
Gudrun Hasle, ‘Uden titel (I have to be perfect)’, 2013. Galleri Tom Christoffersen/Gudrun Hasle
Foto: PR-foto / Nivaagaards Malerisamling - Gudrun Hasle
Får jeg så heller ikke i aften den tid, jeg har længtes efter, muligheden for at tænke i fred, lave mad alene, være krop alene? (fra Monica Isakstuen: ‘Raseri’, 2018)
Foto: Marie Sandholt, ‘Moderglæde’, ca. 1900. ARoS
Moder Jord, Moder Danmark, ‘kunstnerens hustru og barn’, Madonnaen, som sidder i diverse akavede stillinger og ammer den lille frelser. ‘Mor’ har altid været til stede i kunsten. Kunsthistorien er fuld af vidunderlige, inderlige og elskelige skildringer af mødre med børn. Traditionelt, indtil slutningen af 1800-tallet, var kunstneren oftest en mand, som romantiserede og idealiserede moderfiguren. Han kunne stå på sidelinien og male den trofaste hustru med børnene, få bløde knæ over sin egen kære lille mor og fantasere om den guddommelige moder over alle mødre, Jomfru Maria - og så endda få lov til at blotte de hellige bryster. I udstillingen på Nivaagaard får de traditionelle skildringer modspil af en række af vor tids kunstnere og forfattere, som viser en anden mere kompleks og kontrastfuld side af moderskabet.

Museumsinspektør Maren Bramsen, som har kurateret udstillingen, forklarer at museet gerne vil fortælle en alsidig historie om moderskabet. Med udstillingen vil de kigge på hvor vores idealer om kvinder og mødre stammer fra og hvordan de er kommet til syne i kunsten. “Jeg håber, at vi kan være med til at prikke lidt til nogle myter,” fortæller Maren Bramsen.
I kunsthistorien er Maria med barnet arketypen på moderskabet. Den hellige opstilling er malet i hundredvis af udgaver og har dannet grundlag for, hvordan verdslige mødre traditionelt er blevet afbildet.
Foto: ‘Madonna med Kristusbarnet’ 1512-25. Nivaagaards Malerisamling
Billedet sender en hilsen til stalden i Bethlehem, blandt andet ved den udtalte brug af rød, hvid og blå, som i kunsthistorien er Jomfru Marias farver,” forklarer museumsinspektør Maren Bramsen.
Foto: Christian Krogh, ‘Sovende mor’, 1883. KODE, Bergen

Kvindelige kunstnere distancerede sig fra moderrollen

Der er 50 kunstnere repræsenteret i udstillingen, som spreder sig over 500 år. Heraf er ti kunstnere kvinder. Det er ifølge Maren Bramsen ganske mange, taget i betragtning at hovedvægten af udstillingen er lagt før år 1900. “Moderskab var faktisk ikke et motiv, som de kvindelige malere - som der kom flere af fra midten af 1800-tallet - beskæftigede sig meget med. De ville ses som noget andet end mødre. Og det er interessant, at nogle af de kvindelige malere, der beskæftigede sig mest med motivet, ikke selv var mødre,” forklarer Maren Bramsen. Hun tilføjer, at én af undtagelserne til denne tendens kan ses i udstillingen med maleren Emilie Mundts billede fra 1886. Mundt var én af sin tids oprører. Hun dannede par med maleren Marie Luplau, der i 1890 adopterede en datter, én af samfundets mange forældreløse børn, som parret opfostrede sammen. Mundt og Luplau var desuden begge aktive i den kvindepolitiske sag omkring århundredeskiftet.

Det kan da ikke passe, at man hele tiden går og ønsker sig børn, og når de så endelig er der, er man glad, når de sover eller befinder sig et andet sted, og den tanke hver gang skal give én dårlig samvittighed.(fra Charlotte Roche: Fra Skødet, 2011)
Foto: ‘Solskin i dagligstuen. Kunstnerens hustru og barn’, 1888. Statens Museum for Kunst
Foto: Fra asylet i Istedgade. Asylmutter med børn, 1886. Københavns Museum

Litteraturen giver stemme til mødrenes kontrastfulde indre

I dag oplever vi en bølge af kvindelige kunstnere, som ikke vil distancere sig fra moderskabet, som deres forgængere i 1800-tallet, men i stedet tager ejerskab over det og bruger oplevelsen som udgangspunkt for deres arbejde. De seneste år har emnet især fyldt i litteraturen. De nutidige forfattere, som bidrager til udstillingen er Olga Ravn, Hanne Højgaard Viemose, Ursula Andkjær Olsen, Agnes Lidbeck, Monica Isakstuen og Stine Pilgaard.

Disse unge litteraturstemmer har gravet et spadestik dybere end deres forgængere, forklarer Maren Bramsen. “De beskriver det tumultariske følelsesliv, man kan have som mor, og på udstillingen går citater i clinch med billedkunsten, der i den periode, som udstillingen primært dækker, næsten altid viser os et glansbillede, en idyllisk version af et øjeblik.”
Foto: Lucas Cranach d.Æ., ‘Caritas’, 1535. Nivaagaards Malerisamling
Foto: Kirsten Justesen, ‘Klassekampen’, 1976 (2009). Statens Museum for Kunst

Jeg tænker på at lægge brysterne på køkkenbordet med en seddel

For eksempel kan man opleve Lucas Cranachs maleri ‘Caritas’ fra 1535, der viser barmhjertighedens gudinde som den altid ammende, altid givende, altid nærværende moderfigur - nøgen, ren og from. Maleriet er akkompagneret af en tekst af Hanne Højgaard Viemose:

”Jeg tænker på at tage mine bryster og stikke af, så ville drengene tørre ud, svinde ind som skrumpehoveder, jeg kunne komme og hente og hænge i mit bælte eller stille på skrivebordet som trofæer, eller: Jeg tænker på at lægge brysterne på køkkenbordet med en seddel: Tag selv mælk, jeg kommer måske tilbage. Mor”

Det er Hanne Højgaard Viemoses måde, at give stemme til en indre verden, der er mere kontrastfuld end de idealiserende billeder. Maren Bramsen forklarer litteraturens rolle i udstillingen som en kulisse, der giver os et glimt af en mere fuldbyrdig historie. “Grundlæggende er de historiske billeder – ikke løgne – men netop et øjebliksbillede,” siger hun. Hun påpeger at, der på den måde ikke er så langt fra 1800-tallets idylliserende portrætter af mødre og familier til vore dages Instagram, “Det handler om, hvordan man gerne vil ses og tage sig ud”.

At moderskabet blomstrer frem som motiv i kunsten nu, kommer måske som konsekvens af, at kunsten og litteraturen ikke længere kun er mændenes arena. Tidligere har kvindelige kunstnere i højere grad følt sig nødsaget til at lægge kvindelige oplevelser - der blev affejet som banale - til side, for at være med. Nu bliver moderskabet behandlet i kunsten på kvinderne og mødrenes egne præmisser. En foregangskvinde i denne bevægelse er Kirsten Justesen, som allerede i 1968 arbejdede med sit eget moderskab, da hun lavede en række afstøbninger af sin gravide mave. På Nivaagaard er Justesen repræsenteret med værket ‘Klassekampen’.

Det private er politisk - også moderskabet


“Moderskabet har været hot stuff de sidste år,” fortæller Maren Bramsen. Hun uddyber at emnet på godt og ondt har fyldt i debatter, i populærkulturen og på de sociale medier, hvor idealer både lever og nedbrydes. “Det er tydeligt, at det at være mor ikke kun er en privatsag – og at idealer stadig lever,” påpeger hun. Den danske kunstner Gudrun Hasles foto af sin gravide mave med ‘I have to be perfect’ tatoveret på armen, er et både stærkt og sårbart billede på morens kærlige ambition om at gøre det ypperste for sit barn - og leve op til alle forventninger.

Fakta

‘Historier om mødre’ kan opleves på Nivaagaards Malerisamling i Nordsjælland frem til 24. januar 2021.

Til udstillingen er udgivet et katalog med tekster af museumsinspektør Maren Bramsen, kunsthistoriker Anne Lie Stokbroe, litteraturformidler Lea Fløe Christensen, filmanmelder Maria Månson og kultursociolog Emilie van Hauen.
Facebook
Del på facebook

Julie Margrethe Nyrup

Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind