Efter Flugten på Moesgaard - udstilling om savn, kærlighed og håb for syriske flygtninge

Efter Flugten på Moesgaard viser, at krigen ikke er slut, bare fordi man er i sikkerhed

ReportageKunst og UdstillingerSkrevet af: Carl Windahl Bøllingtoft03. okt 2018

Efter flugten på Moesgaard Museum er fortællingen om at krigen ikke er slut, bare fordi man er flygtet til sikkerhed. Det er en fortælling om savn, kærlighed og håb for syriske flygtninge - og om at bygge en ny hverdag langt væk hjemmefra.

Podiet foran mig er fyldt med sand. Projekteret op på væggen er der klart vand. Jeg står og betragter en slags strandbred bygget i kælderen på Moesgaards Museum. Jeg kan rent faktisk dufte den. Vådt sand, saltvand og måske et hint af tang.

En svag lyd af bølgeskvulp fylder rummet, og lukker jeg øjnene, er jeg der næsten. Ved vandkanten, hvor flugtens vidnesbyrd ligger spredt ud i sandet. Et telt fra en flygtningelejr, der ligner et af dem, du bliver træt af efter et par dage på Roskilde Festival. En ladestation til elektronisk udstyr. Skilte der peger mod rent vand og toiletter. En gummibåd, der er blevet brugt til at redde de desperate og druknende mennesker fra overfyldte og kæntrende både i Middelhavet. Efterladte ejendele mistet undervejs. En sko. En koran. Et par bukser i størrelse fem år. Øverst til venstre hænger flere redningsveste, end jeg kan tælle. Det er en historie, vi har hørt før. På TV og i avisen, men her er den pludselig nær. Flugten. Genstandene spredt henover sandet taler deres tydelige sprog.

Pludselig går det op for mig, at arabisk musik har blandet sig med lyden af bølgeskvulp og lidt efter registrerer jeg også en dyb ildevarslende rumlen, der kan høres som i det fjerne. Bomber over Damaskus? Eller tordenvejr på Samsø?
Ved vandkanten, hvor flugtens vidnesbyrd ligger spredt ud i sandet og taler deres tydelige sprog.
Foto: Moesgaard Museum - Iga Kuriata
En gummibåd, der er blevet brugt til at redde de desperate og druknende mennesker fra overfyldte og kæntrende både i Middelhavet.
Foto: Moesgaard Museum - Sophie Hooge Seebach

En intim historie i den store fortælling

På en væg hænger tre portrætter. Et af Mohammed, der ensomt venter på en dag at kunne blive genforenet med sin familie, der er strandet i Tyrkiet. Et af Hani, Asma og deres fire børn, der bygger en ny hverdag op fra bunden. Et af det unge ægtepar Oday og Reham. Mennesker, hvis liv fortæller en intim historie, der ofte bliver glemt i den større fortælling.

Udstillingen på Moesgaard Museum handler nemlig om mere end bare flugten. Bag genstandene og den store fortælling om krigen og flygtningestrømmene er der levende mennesker. Efter flugten er der et liv, der skal leves. For cirka 63 syriske flygtninge leves det nu på Samsø, og det er dem Efter Flugten virkelig handler om. Det er fra dem Moesgaard Museum har indsamlet en række vidnesbyrd om livet efter flugten. Om hverdagen i et fremmed land langt væk hjemmefra.

“Det er noget, der fylder meget nu, alt det her med flygtninge. Det er en lokalhistorisk event, som man kommer til at snakke om og huske tilbage på i fremtiden. Derfor er det noget vi som museum har ansvar for at skildre og dokumentere,” siger Sophie Hooge Seebach, der er museumsinspektør på Moesgaard.

“Vores tanke er ikke at vise det spektakulære, men i stedet vise en side af historien, som publikum kan spejle sig selv i. For på trods af deres fortid, som i de senere år har været meget anderledes end min, så kan jeg spejle mig i de her menneskers liv og hverdag. Det håber vi også kan være med til at sætte nogle tanker i gang? Hvad hvis det var mig? Hvad hvis det var omvendt?”
Asma og børnene til drageflyvning og sommerpicnic i Nordby bakker.
Foto: Line Grüner
Tre stationer spredt ud på gulvet fortæller nære historier fra syrernes hverdag på Samsø.
Foto: Moesgaard Museum - Iga Kuriata

Genkendelse og kontraster

Tre stationer er spredt ud på gulvet. Her sætter jeg mig og betragter de personlige ejendele, der kendetegner syrernes nye liv på Samsø. På video kan jeg følge dem i deres nye hverdag. Mohammed forsøger at åbne en madbod, så han kan få råd til at hente familien op til sig på Samsø. Hani og Asma cykler med deres børn gennem den mørke danske vintermorgen på vej til skole. Her lærer, leger og griner børnene, præcis som børn skal. Oday og Reham laver mad sammen, går på loppemarked og kører gennem Samsøs gader, mens bilradioen skifter mellem arabisk musik og Rasmus Seebach. Oday synger med: “Jeg elsker, elsker, elsker kun dig”. De er unge, smukke og forelskede. På overfladen er deres fortid ikke til at se.

Fortiden er til gengæld synlig i midten af rummet, hvor en bunke af murbrokker fanger min opmærksomhed. Gemt i ruinerne viser tre skærme både minder fra en hverdag, der ikke længere eksisterer, og beviser på den ødelæggelse, der rev den fra hinanden. Et sted kigger jeg ned gennem murstenene og ser en hjemmevideo fra en fødselsdagsfest i Syrien. Det er et år før krigen, og Mohammed og hans familie smiler og griner. Da kagen bliver skåret ud, tænker jeg på alle de kager, jeg selv har set blive skåret ud til familiefester. En halv meter derfra kører en video af et hus i Damaskus. Hvis man da stadig kan kalde det et hus? Det er bombet til uigenkendelighed. Her voksede Oday op. Et barndomshjem i ruiner. Et liv efterladt og ødelagt. Kontrasten mellem det nære og det fjerne er næsten absurd.

På den måde skifter udstillingen konstant mellem genkendelse og kontraster. Mellem det nære og de fjerne. Mellem identifikation og situationer, der knap er til at begribe for en tryg og privilegeret leverpostejsdansker, som mig, der aldrig har været tættere på krigens gru end i film og computerspil.

Det slår mig, hvor let man kan glemme, at bare fordi folk er kommet i sikkerhed, betyder det ikke at krigen er slut. Den fortsætter den dag i dag, og nogle af de sår den efterlader, forsvinder aldrig helt. Heller ikke, når hverdagen vender tilbage.
Fortiden er synlig i midten af rummet, hvor en bunke af murbrokker fanger min opmærksomhed.
Foto: Moesgaard Museum - Sophie Hooge Seebach
I vinduet venter en datter på sin far og onkel, der snart kommer hjem fra sprogskole
Foto: Line Grüner

Fakta:

“Efter Flugten - Syriske hverdage på Samsø” kan opleves på Moesgaard Museum fra 29. september til 30. december.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Nationalmuseet og på basis af deres vandreudstilling “På Flugt”.

De udstillede genstande om flugten over Middelhavet er indsamlet af Nationalmuseet i Grækenland og i Danmark. Genstandende fra Samsø er indsamlet af Moesgaard Museum.
Hani og hans familie pakker de sidste ting ned og siger farvel til den gamle landejendom de har boet i siden de kom til Danmark.
Foto: Line Grüner
“Efter Flugten - Syriske hverdage på Samsø” kan opleves på Moesgaard Museum fra 29. september til 30. december.
Foto: Moesgaard Museum - Iga Kuriata
Facebook
Del på facebook

Carl Windahl Bøllingtoft

Kulturjournalist
Carl er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Han er vokset op med en far, der arbejder med teater og en mor, der skriver. Man kan ikke løbe fra sin sociale arv, og kulturjournalistikken var den naturlige konsekvens. Carl er glad for både teater, bøger og kunst. Det er dog musikken der er Carls helt store kærlighed, og det er mere reglen end undtagelsen, at han køber sig fattig i billetter til koncerter og festivaller.
Se Carls artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind