ARoS sætter fokus på vestens ansvar for afrikansk og afroamerikansk kunst
Med et nyt storværk af britiske Sir Isaac Julien sætter ARoS fokus på arven efter kolonitiden, Harlem og afrikansk kultur på vestlige museer
OmtaleKunst og UdstillingerSkrevet af: Frida Hjeresen08. sept 2025
Publikum har på ARoS mulighed for at opleve Sir Isaac Juliens filmiske installation Once Again ... (Statues Never Die) – et værk, der udforsker forholdet mellem filosoffen Alain Locke og samleren Albert C. Barnes. Samtidig retter installationen blikket mod museernes rolle i fortællingen om afrikansk kulturarv. ARoS er det første museum i Skandinavien, der præsenterer værket.
Med Once Again ... (Statues Never Die) (2022) har kunstneren Isaac Julien transformeret hele Niveau 5 på ARoS.
I centrum af værket står filosoffen og underviseren Alain Locke (1885–1954), der som den første afroamerikanske Rhodes-stipendiat og som en af hovedkræfterne bag Harlem Renaissance samlede forfattere, kunstnere og musikere i 1920’ernes og 30’ernes USA.
Hans antologi The New Negro fra 1925 blev et manifest for en sort æstetik, og gennem hele sit virke insisterede han på, at kunst kunne ændre opfattelsen af mennesker af afrikansk afstamning i det moderne samfund. Locke arbejdede utrætteligt på at skabe forbindelser mellem afroamerikanske kunstnere og deres afrikanske rødder. Blandt andet gennem et planlagt, men aldrig realiseret museum for afrikansk kunst i Harlem. Hans idéer rejste livlig debat om kunstens rolle, identitet og repræsentation, og netop disse temaer bliver bragt til live i Juliens filminstallation.
Allerede når man træder ind i rummet, mærker man, hvordan lyd, billeder, stemmer og spejlinger omslutter én. På to store skærme folder installationen sig ud.
I videoværket møder vi udover Alain Locke også Albert C. Barnes, en af det 20. århundredes vigtigste samlere af afrikanske genstande. Forholdet mellem Locke og Barnes bliver en akse, hvor spørgsmål om magt, ejerskab og formidling foldes ud. Hvem har ret til at fortælle historien om afrikansk kulturarv? Og hvad sker der, når afrikanske objekter havner i vestlige museers samlinger?
“Installationen er en poetisk bearbejdning, der rejser vigtige spørgsmål om museernes rolle i forhold til indsamling og fortolkning af afrikansk kunst,” fortæller Isaac Julien.
I centrum af værket står filosoffen og underviseren Alain Locke (1885–1954), der som den første afroamerikanske Rhodes-stipendiat og som en af hovedkræfterne bag Harlem Renaissance samlede forfattere, kunstnere og musikere i 1920’ernes og 30’ernes USA.
Hans antologi The New Negro fra 1925 blev et manifest for en sort æstetik, og gennem hele sit virke insisterede han på, at kunst kunne ændre opfattelsen af mennesker af afrikansk afstamning i det moderne samfund. Locke arbejdede utrætteligt på at skabe forbindelser mellem afroamerikanske kunstnere og deres afrikanske rødder. Blandt andet gennem et planlagt, men aldrig realiseret museum for afrikansk kunst i Harlem. Hans idéer rejste livlig debat om kunstens rolle, identitet og repræsentation, og netop disse temaer bliver bragt til live i Juliens filminstallation.
Allerede når man træder ind i rummet, mærker man, hvordan lyd, billeder, stemmer og spejlinger omslutter én. På to store skærme folder installationen sig ud.
I videoværket møder vi udover Alain Locke også Albert C. Barnes, en af det 20. århundredes vigtigste samlere af afrikanske genstande. Forholdet mellem Locke og Barnes bliver en akse, hvor spørgsmål om magt, ejerskab og formidling foldes ud. Hvem har ret til at fortælle historien om afrikansk kulturarv? Og hvad sker der, når afrikanske objekter havner i vestlige museers samlinger?
“Installationen er en poetisk bearbejdning, der rejser vigtige spørgsmål om museernes rolle i forhold til indsamling og fortolkning af afrikansk kunst,” fortæller Isaac Julien.
En total installation
ARoS er ikke blot de første i Skandinavien til at vise værket. Installationen bliver også en permanent del af samlingen, som for nu vises helt frem til juni 2026. Det giver mulighed for at vende tilbage igen og igen på samme måde som udstillingen inviterer til. For videoværket varer 31 minutter, men ifølge kurator bag udstillingen Ellen Drude Skeel Langvold, er det oplagt at opleve udstillingen i brudstykker og gentagelser. For i denne udstilling træder man ikke bare ind i et kunstværk, men i et rum, som hele tiden genoplives. Skærmene, de lagdelte lydspor og de strategisk placerede spejle gør, at publikum bliver en del af installationen, hvor det ikke kun er beskueren, der oplever installationen, men den iagttager også beskueren tilbage. Det skaber tilsammen en total installation og denne gensidighed skaber en intens, sanselig oplevelse.Isaac Julien formår at trække publikum ind på en måde, så man ikke kan lade være med at forholde sig til værket. Isaac Julien kalder det selv “a dream place”: et drømmested, hvor kunsten får os derind, hvor historiebøgerne ikke altid kan nå. For Julien er svaret, at kunsten kan skabe et rum, hvor vi ikke blot forstår, men mærker. Publikum bliver en del af værket og tvinges til at stille spørgsmål til sig selv.
Kunstnerisk poesi og politisk nødvendighed
Kunstneren Isaac Julien er kendt for sin omfattende research i arkiver og for at bringe oversete stemmer frem. Hans værker bevæger sig i krydsfeltet mellem kunstnerisk poesi og politisk nødvendighed. “Han kan ikke holde sig fra det politiske,” fortæller kurator Ellen Drude Skeel Langvold “og han har samtidig et stærkt æstetisk blik.”For ARoS er udstillingen ikke kun en præsentation af et hovedværk, men en del af en større kontekst. Udstillingen placerer sig nemlig i en bredere samtale om den arv, de vesteuropæiske lande bærer rundt på fra kolonitiden, repræsentation og magt, men også spørgsmål, der rækker ind i vores samtid – fra queer-kultur til postkoloniale relationer, eksempelvis mellem Danmark og Grønland. Og måske er det netop pointen: at oplevelsen ikke kan fastholdes til én ting. Den skal spejles i os selv, igen og igen.
Også Isaac Julien er begejstret for udstillingen på ARoS.
“Installationen er blevet vist på mange museer,” fortæller han, “men den her på ARoS er klart den smukkeste og jeg glæder mig til, at publikum skal opleve den.”
Fakta:
Once Again... (Statues Never Die) vises på ARoS fra d. 6 sep. 2025 - 7. jun. 2026.
Sir Isaac Julien blev født i England i 1960 og arbejder i London og Santa Cruz, Californien.
Han er en britisk kunstner og filmskaber, der er kendt for sine visuelt fængslende filminstallationer
Han blev for alvor kendt i 1980’erne og har udstillet internationalt på steder som Venedig Biennalen, Whitney Biennalen og Documenta.
I 2022 blev han slået til ridder af Dronning Elisabeth II for sit arbejde inden for kunst og film.
Frida Hjeresen
Journalist
Frida Hjeresen har en bachelor i Æstetik & Kultur og læser en cand.public. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole & Aarhus Universitet. Hun debuterede med sin digtsamling i 2020 og laver skriveworkshops ved siden af skriveriet.
Se Fridas artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København




