Louisiana hylder en vigtig og tragisk skikkelse i kunsthistorien

Louisiana hylder en vigtig og tragisk skikkelse i kunsthistorien

Trods et kort og tragisk liv nåede Jens Adolf Jerichau at sætte sig varige spor i fortællingen om den moderne kunsts fødsel. Lige nu sætter Louisiana fokus på kunstneren
OmtaleKunst og UdstillingerSkrevet af: Elisabeth Saugmann29. nov 2021

“Ars Longa Vita Brevis.”
Det berømte citat om at kunsten varer længe, og livet er kort, i latinsk oversættelse fra Hippokrates' “Aforismer”, er bog- og udstillingsaktuelt. Kunstmuseet Louisiana nord for København sætter lup på maleren Jens Adolf Jerichau (1890-1916) og hans spor i den moderne kunsts fødsel med udstillingen ”Jerichau – De store tider er inde”. Det er den hidtil største præsentation af Jens Adolf Jerichau, der var og er en enestående figur i dansk kunsthistorie og inspiration for senere generationer af danske malere som bl.a. Asger Jorn og Per Kirkeby.
Mathias Ussing Seeberg, museumsinspektør på Louisiana og udstillingens kurator, har lavet et stort forudgående detektivarbejde på den mest lovende og korteste karriere i dansk kunsthistorie.

Louisiana hylder en vigtig og tragisk skikkelse i kunsthistorien</br>J.A. Jerichau, 1914.</br>Foto: PR-foto / Louisiana - J.A. Jerichau-arkiv, Museum Jorn, Silkeborg
J.A. Jerichau, 1914.
Foto: PR-foto / Louisiana - J.A. Jerichau-arkiv, Museum Jorn, Silkeborg

Født til noget stort

Den noget oversete danske himmelstormer, hvis korte, tragiske liv sluttede med et pistolskud, får også langt om længe en velfortjent plads i den europæiske modernisme og i publikums bevidsthed, i medkuratoren og kunsthistorikeren Mikael Wivels bog ”Penslen og Pistolen - Maleren Jens Adolf Jerichau”. Den er blevet til på basis af en årelang forskning, der omfatter research i Jens Adolf Jerichau Arkivet på Museum Jorn i Silkeborg. Wivel har også hentet viden i samtidens breve, i Jerichaus egne skitsebøger og i den nære ven Axel Saltos mange breve og vidnesbyrd om den unge Jerichau . Axel Salto (1889-1961) var altid fortaler for den urolige ven, med hvem han delte interesse for antikkens billedkunst og de berømte myter.
”Jeg følte selv, at jeg var født til noget - det største måske i vor Slægt, ” skrev Jerichau, der var født ind i en dannet, vidt berejst kunstnerslægt med en stor kulturhistorisk viden og indflydelse gennem flere generationer. Jens Adolf Jerichau, der var opkaldt efter sin far, den berømte maler med de store humørsvingninger.
Sønnens lyse sind med masser af livsglæde og højt humør var næret af hans egen lapsede skønhed som ung mand. Men henrykkelse og fortvivlelse kørte på den samme hest på karrusellen. Og den susede hurtigt rundt, mens han levede syv kvarter i timen i det korte liv.
Louisiana hylder en vigtig og tragisk skikkelse i kunsthistorien</br>J.A. Jerichau
<br />Offerfesten, Menneskene søger varsler. Opus II, 1915
<br />Olie på Lærred
<br />Canica Kunstsamling, Oslo</br>Foto: PR-foto / Louisiana - Canica Kunstsamling
J.A. Jerichau
Offerfesten, Menneskene søger varsler. Opus II, 1915
Olie på Lærred
Canica Kunstsamling, Oslo
Foto: PR-foto / Louisiana - Canica Kunstsamling

En kunstner der tog sig friheder

Som ung stak Jerichau ud i flokken af jævnaldrende kunstner-venner fra akademiet i København. Kunstnerisk var han konstant i en dialog mellem tradition og modernitet. Og som noget typisk for hans kunstnerfamilie forholdt han sig aktivt til kunsthistoriens store mestre. Men ikke bare det. Hans eksplosive fase var permanent, fordi han tog sig friheder og krydsklippede mellem tradition og modernitet.
Ifølge Wivel, var han moderne og frastødende for konservative kunstkendere, når han med nye ”takes” på klassiske temaer søgte en ny standard. ”Han lader en ung mand vise sin bare røv under Jesus afsjælede krop eller lader en prostitueret kvinde dele plads og fortælling med de hellige tre konger,” skriver Wivel, og konkluderer, at Jerichau var en vred ung mand med hovedet fuldt af vildtvoksende ideer. ”Han kan selv – og han ved det.” Selv skrev Jerichau: ”Jeg har aldrig troet på det, jeg ser. For jeg ved noget bag det jeg ser – og det tror jeg på.”
Han rejste meget og så masser af impressionisme og ekspressionisme i Paris, hvor han opholdt sig i lange perioder. Og han tog næsten altid noget nyt med sig hjem til København og gik i en slags limbo med det, han havde set. Men også det han vidste og anede, skrev han.

Louisiana hylder en vigtig og tragisk skikkelse i kunsthistorien</br>Installationsfoto
<br />J.A. Jerichau - De store tider er inde
<br />28. oktober 2021 - 6. marts 2022  </br>Foto: PR-foto / Louisiana
Installationsfoto
J.A. Jerichau - De store tider er inde
28. oktober 2021 - 6. marts 2022
Foto: PR-foto / Louisiana
På sine mange rejser og ophold sydpå vakte han ofte uro og røre som kunstner. Han elskede det sydlige Frankrig, hvor han både kunne mærke og møde de andre kunstnere, døde eller levende. Han rejste til Azurkysten hvor van Gogh og Cezanne malede. Og i bogen beskriver Wivel en række venskaber, særligt det tætte venskab med Axel Salto, som sammen med Jerichau besøgte Matisses by, hvor Jerichau skrev hjem, at han fik fornemmelsen af ”herlige, døde violette toner og et uendeligt blåt hav.”
Både udstillingen og bogen fokuserer på møderne med Pablo Picasso (1881-1973), som inviterede Jerichau med på en rejse til Bretagne, så de kunne male sammen. Men unge Jerichau skød sig, inden det kunne blive til noget.
Wivel tager også Jerichaus sindsoprivende kærlighedsliv med i bogen, når han laver en biografisk analyse. Kunst og liv er forbundne kar. Den unge mand med moderbindingerne havde trang til pragt. Forfængelighed og dyrt, lapset tøj var en del af hans væsen. Og erotisk forargede han med sit forhold til en ældre fraskilt kvinde med 4 børn. ”Det er vel ingen forbrydelse,” skrev Jerichau. Familien vred sig. Det gjorde unge Jerichau også. For hun ville ikke have ham alligevel.
Louisiana hylder en vigtig og tragisk skikkelse i kunsthistorien</br>J.A. Jerichau
<br />Udsigt over Middelhavet, 1915
<br />Olie på lærred
<br />Canica Kunstsamling, Oslo </br>Foto: PR-foto / Louisiana - Canica Kunstsamling
J.A. Jerichau
Udsigt over Middelhavet, 1915
Olie på lærred
Canica Kunstsamling, Oslo
Foto: PR-foto / Louisiana - Canica Kunstsamling

Helt ude på kanten

Den smukke unge mand levede sit liv helt ude på kanten. Det var derude, han blev livstræt og fik dødstanker. I lange perioder var det florlette, det friske og det frejdige fremherskende. Men den anden side af medaljen var et tiltagende mørke, befolket med de døde, Rafael, Tintoretti og Veronese. Med en hårdt opvredet psyke havde han en stor dragning mod slægtens afdøde, og under de sidste store mentale tumulter skrev han til sin elskede mor hjemme i Danmark: ”Jeg ser bundløse svælg – og jeg kender blodige klør bestrøet med sukker – men det rører mig ikke. Hvis ikke jeg skal dø, må jeg blomstre – og jeg må have den jordbund, i hvilken, jeg kan sætte blomst.”
Den chokerede Axel Salto mærkede, at den unge mand var ved at blive kaldt hjem. Slægten kaldte. Og Jerichau skød sig en aften i Paris efter at have sagt farvel til Salto. Han havde haft en lille pistol længe, skrev Salto.
I 1917 holdt Den Frie i København den første mindeophængning for Jerichau, der end ikke var medlem af sammenslutningen. Året efter udgav Salto en mappe med Jerichaus raderinger fra Paris. Og senere gjorde Salto hans store Aktæon-maske berømt, da han modelerede den på Den Kgl. Porcelainsfabrik i 1932-33 og fik den brændt som stentøj. Masken er et af Saltos største keramiske arbejder, og et stort kærlighedsarbejde til en ven, der forlod det hele som 25-årig.

Fakta:

Udstillingen ‘Jerichau – De store tider er inde’ vises på Louisiana frem til den 6. marts

Facebook
Del på facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Seneste anmeldelser
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind