Vinterbørnenes røde mor Dea Trier Mørch på Louisiana

Vinterbørnenes røde mor på Louisiana

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Elisabeth Saugmann 25 Feb 2019
Del på facebook
Facebook

Vinterbørnenes røde mor på Louisiana

Med den første samlede udstilling af Dea Trier Mørchs værker, Dea Trier Mørch - Ind i verden, sætter Kunstmuseet Louisiana lup på kunstneren bag de røde paroler. Udstillingen af 60 grafiske værker fra 60´erne og 70´erne kører til 28. april

Ungdomsoprøret havde ikke været det samme uden Dea Trier Mørch. (1941-2001). Som kunstner, forfatter, mor og politisk aktiv huskes hun for en visuel stil, der ramte bredt og lidenskabeligt.
Foto: PR-foto / Louisiana - Andreas Trier Mørch
Se store billeder her →
Dea Trier Mørch fik sit folkelige gennembrud med romanen Vinterbørn, som følger fødende kvinder på Rigshospitalet.
Foto:
Se store billeder her →
Udstillingen Dea Trier Mørch - Ind i verden kan ses på Louisiana frem til 28. april.
Hun var tidens toneangivende kunstner, der så rødt på enhver tænkelig måde. Og frem til 28. april kan man få Dea Trier Mørchs næsten samlede grafiske værker lige i synet fra væggene på borgerlighedens højborg, kunstmuseet Louisiana. Siden åbningen i januar har unge og ældre (mest kvinder) flokkedes i de underjordiske buegange på Louisiana for at se hendes billeder. Særligt de ikoniske linoleumstryk fra Rigshospitalets fødeafdeling. Dem vender vi tilbage til.
Foto: Dea Trier Mørch / VISDA
Se store billeder her →
Dea Trier Mørch,
Skuldrene fødes (fra serien Vinterbørn), 1976,
Linoleumstryk, 24,2 x 14,5 cm,
Privateje
Foto: Dea Trier Mørch / VISDA
Se store billeder her →
Dea Trier Mørch
Vinterbørn, 1976,
Linoleumstryk
Privateje
Som kun 16-årig blev Dea Trier Mørch optaget på Kunstakademiet i København, hvor det abstrakte blev dyrket. Det var bestemt ikke hende. For hun var Marxist og aktivist på venstrefløjen, hvor international solidaritet var et kodeord. Hendes sociale og politiske engagement var stort, og på hendes grafiske tryk smider Black Panthers en hånd i vejret, de revolutionære kæmper i Latinamerika, og andre agiterer for revo-

lutionen på Cuba. Hun gav sin samtids yderste venstrefløj sin stemme, og i kunstnerkollektivet »Røde Mor« mødte hun sin senere ægtemand, sangeren og musikeren Troels Trier.

Dea Trier Mørch indfangede sin generation og var med til at skabe ungdomsoprørets billedsprog, der fik stor betydning i en oprørsk tid. Men det særlige er, at der hos Dea Trier Mørch løb levende, varmt hjerteblod mellem det intime hverdagsliv og de ideologiske samfunds kampe. Hun ramte rent med sanselige linoleumstryk, der viser cykelmødre med børn, fødende kvinder og nøgne følsomme fædre. Og hvis man selv levede dengang i tiden med blomsterbørn og politiske aktioner, husker man måske især hendes hit med bogen Vinterbørn, der senere blev filmatiseret med stor publikumssucces.
Foto: Dea Trier Mørch / VISDA
Se store billeder her →

Dea Trier Mørch
Vinterbørn, 1976,
Linoleumstryk
Privateje
Foto: PR-foto / Louisiana
Se store billeder her →
Udstillingen med Dea Trier Mørch vises i buegangen på Louisiana.
Trier Mørch talte meget tydeligt og direkte til folks hjerter med sin plakatkunst. Hendes linoleumssnit blev mangfoldiggjort i stort antal, og hun sagde selv, at publikum interesserede hende mere end kunsten. Alligevel skete det, at hun mødte modstand i sit eget miljø. For eksempel afviste tidens toneangivende venstrefløjsforlag, Demos, at udgive romanen Vinterbørn med henvisning til, at den var for upolitisk. Kan moderskab blive til kunst? Det mente de gæve røde redaktører ikke.

Men da det gamle hæderkronede forlag, Gyldendal udgav bogen i 1976, blev den det helt store samtaleemne, og ”Vinterbørn” med de mange linoleumssnit af mødre, fædre og børn blev solgt i over 200.000 eksemplarer. Bogen, der blev hendes store gennembrud, skildrer gravide kvinder på Rigshospitalets fødeafdeling. Men store dele af rødstrømpebevægelsen var ikke bevæget over hendes skildring af mødres søsterso-

lidaritet på tværs af sociale skel. Ok, det var en hyldest til moderskabet, men for mange af tidens feminister var børn lænker, der bandt kvinder fast i gamle kønsroller.
Foto: Dea Trier Mørch / VISDA
Se store billeder her →
Dea Trier Mørch,
Bolshoi Teater, 1967,
Zinkografi, 22,3 x 25 cm,
Privateje
Foto: PR-foto / Louisiana - Andreas Trier Mørch
Se store billeder her →
Dea Trier Mørch arbejdede i sit hus i Kartoffelrækkerne, hvor hun boede sammen med sine børn.
Også i dag er der divergerende meninger om Dea Trier Mørchs politiske holdninger. Når man tænker på hendes udbredelse og betydning, er det opsigtsvækkende, at hun har været en usynlig kunstner på kunstmuseerne, siden dengang hun var den store røde stjerne. Ophængningen på Louisiana er da også den første store værkvisning. Og det er ikke populært alle steder, for mange mener, at hvis kunst spændes for en politisk og ideologisk vogn, er det ikke længere kunst, men propaganda tømt for æstetik.

Kunstmuseet Louisiana lægger vægt på, at det er en kunstudstilling, ikke et politisk eller kulturhistorisk indspark. For Dea Trier Mørchs kobling mellem det intimt hverdagsprægede og den glødende socialisme byggede tydeligvis på humanisme. Hun så altid mennesket.

Fakta:

Udstillingen Dea Trier Mørch - Ind i verden kan ses på Louisiana indtil 28. april.

Dea Trier Mørch blev født i 1941 og døde i 2001.

1958-64: uddannes fra Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedskolerne i København.
1964-67: studerer på kunstakademier i Prag, Kraków, Leningrad, Beograd og Warzawa.
1968: vender tilbage til Danmark og debuterer med rejseskildringen Sorgmunter Socialisme med tekst og billeder fra Sovjetunionen.
1969-1977: medstifter af kunstnerkollektivet ’Røde Mor’, der forener billedkunst, rockmusik og teater, og hvor Dea Trier Mørchs grafiske arbejde spiller en væsentlig rolle.
1976: får sit folkelige gennembrud med romanen Vinterbørn, der følger 18 kvinder på Rigshospitalets fødegang, og udgiver i de følgende år en række romaner.
1977-1979: gift med musiker Troels Trier med hvem hun får tre børn.

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: