Når dørene til Johannes Larsen Museet i Kerteminde åbner til efterårets store særudstilling, bliver publikum mødt af et kor af fuglestemmer. Der er tale om et bredt udvalg af installationer, skulpturer, fotografier, grafik, malerier, keramik og hele fem værker, hvor lyd spiller hovedrollen.

"Med FUGL 2025 tager vi pulsen på fuglekunsten i vores egen tid og giver samtidig perspektiv på den forpligtende arv fra Johannes Larsen," fortæller museumsinspektør og kurator på udstillingen Troels Malthe Borch.

Hvor fuglene synger, er kunsten stor

Johannes Larsen (1867-1961) tilhørte den fynske malerskole, hvis gennembrud fandt sted omkring 1890. Johannes Larsen er en af hovedfigurerne inden for retningen og har med sin intense naturiagttagelser og kunstneriske styrke skabt imponerende værker. Larsen opnåede stor popularitet som kunstner og skabte efter manges mening det billede af dansk natur, som svarer bedst til dansk sind: det naturlige, frie eller idylliske landskab.

I 1901 flyttede han ind på Møllebakken i Kerteminde - samme år som han blev gift med kunstneren Alhed Warberg. Møllebakken blev derefter deres hjem og samlingssted for mange af Fynbomalerne.

På Møllebakken i Kerteminde var fuglene altid til stede. Johannes Larsen, også kaldet ”fuglemaleren”, gjorde gennem sit liv fuglene til et motiv, der både rummede kunstnerisk fordybelse og naturglæde. Fuglene bandt hans virke sammen og i dag er de stadig et bærende tema for museet, der er skabt i hans hjem.

Men hvor Johannes Larsen indfangede fjer og vingeslag i mere klassisk forstand, går FUGL 2025 nye veje. Her undersøger samtidskunstnere fra blandt andet Danmark, England, Portugal og Israel, hvad fuglekunsten kan være i dag gennem forskellige kunstformer.

Rejsen frem mod udstillingen begyndte med et såkaldt fuglekald, hvor museet inviterede kunstnere til at indsende værker til museet. Interessen var enorm. Omkring 1.450 forslag fra hele verden blev sendt ind digitalt.

En jury bestående af billedkunstner Maja Lisa Engelhardt, Fugleværnsfondens formand Martin Iversen og museumsinspektør Marianne Ager fra Kunstmuseum Brandts sorterede og diskuterede de værker, der først var indsendt digitalt og senere blev et mindre udvalg af kunstnerne inviteret til at sende deres værker ind fysisk. Til sidst stod museet med 120 værker, der tilsammen danner en udstilling, som både rummer tradition og radikal nytænkning.

"Det var et team, der for det meste var enige," fortæller kurator Troels Malthe Borch, "Og det bliver en rigtig god udstilling."

Fuglekor og frække måger

At billeder af fugle kan rumme alt fra poesi til protest, bliver tydeligt i værkernes spændvidde. Nogle kunstnere beskæftiger sig med døde fugle som symboler på truet biodiversitet og menneskets indgriben i naturen. Andre har kastet sig over de “frække måger”, der insisterer på at være en del af det moderne landskab.

"Der er en stor alsidighed i år," fortæller kuratoren. "Nogle værker tager os helt ind i fuglens øje, andre arbejder med lyden, bevægelsen eller fuglen som kulturelt symbol. Det betyder, at alle besøgende kan finde et værk, som de kan få en eller anden oplevelse ud af eller måske endda genkende sig selv i eller lære noget om livet af.

Fem af udstillingens værker kredser på forskellig vis om fuglenes lyd og de måder, vi kan opleve og sanse den på.

I værket Fuglekor har keramiker Katrine Würtz og komponist Sandra Boss skabt et særligt lydværk, hvor keramiske “piv-i-røv fugle” spiller hovedrollen. Gennem et system af rør og en pumpestation pustes der luft ind i de små figurer, som dermed frembringer toner. Systemet er programmeret til at spille et komponeret stykke, så de keramiske fugle træder frem som et kor af både lyd og form.

Kunstnergruppen LYD PORT har arbejdet med lyden af den nu uddøde urfugl under titlen “Urfuglens Ekko”. Med mekaniske klange forsøger de at genskabe fuglens karakteristiske kald og skabe et ekko fra en parabol, af en lyd der ellers er forstummet i naturen.

I værket Lydlandskab vender Anne Mølleskov lyden på hovedet med et lydløst lydværk. Her er fuglenes kald optaget og omdannet til selvstændige visuelle værker – en oversættelse af lyd til billede.

”Lyden er jo den måde, vi typisk registrerer fugle på i naturen,” forklarer Borch. ”Derfor giver det god mening, at kunsten også tager fat i fuglesangen og gør den til et sanseligt værk i sig selv.”

Fugle som spejl af mennesket

Hvorfor er fugle så fascinerende for kunstnere – og for os andre? Troels Malthe Borch peger på fuglenes stærke symbolske kraft:

"Fugle har fulgt mennesket i tusindvis af år. De er gennem tiden blevet brugt som symboler på frihed, sorg og fred, men også på magt og undertrykkelse. Blandt andet på flag. De er derfor både konkrete væsner og åndelige metaforer. Derfor tror jeg, at de bliver ved med at inspirere kunstnere. Fordi de taler til os alle," uddyber han.

Fugle kan sige noget om mennesker, når vi lader dem folde vingerne ud i kunsten, og på Johannes Larsen Museet taler de til os både som naturvæsner og som spejle for menneskelige erfaringer.

“For seks år siden viste vi en række værker, hvor fugle var placeret på issen af et hoved. Det var et motiv, der gik igen i flere af kunstnernes arbejde. Det gav en umiddelbar mening, for det, der flyver rundt i hovedet, er gennem tiderne blevet skildret som fugle – i kunsten, i litteraturen og i sproget,” fortæller Troels Malthe Borch. Også følelser får vinger, når vi bruger fugle.

“Et gammelt ordsprog om mennesker i sorg siger: du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår,” fortsætter han. Så selvom en fugleudstilling kan lyde som en nicheudstilling, så er udstillingen på Johannes Larsen Museet ikke det, understreger Borch.

Et vingeslag for naturen

FUGL 2025 er ikke kun en kunstudstilling. Museet samarbejder med Den Danske Naturfond, Better Birdlife, Fugleværnsfonden og Kerteminde Kommune med det formål at skabe opmærksomhed på fuglelivet i Danmark.

Et særligt initiativ er salget af Johannes Larsens træsnit Fløjlsandrik (1920). Værket sælges som et naturbevis, hvor alle indtægter går til at bevare 25 kvadratmeter dansk natur gennem Den Danske Naturfond.

"Det giver mening, fordi Johannes Larsen selv var en naturforkæmper," fortæller kuratoren. "Han arbejdede for at få dansk natur fredet – og det føles helt i hans ånd, at museet også har fokus på dette."

For alle – også dem med fuglefobi

Et spor i udstillingen er henvendt til de yngste. Børnene kan tage et ark med fuglesilhuetter og gå på opdagelse i værkerne lidt som små ornitologer, der lærer at genkende fuglene på deres form og silhuet, også når de ser dem i modlys mod himlen. For de ældre aldersgrupper handler det om at lære at fange fuglens jizz – det særlige helhedsindtryk, ornitologer bruger, når de beskriver fuglens form, bevægelse og flugt. Nogle af kunstnerne arbejder også med dette blik på fuglene og har fundet inspiration i en bestemt fugls farver og oversat dem til tekstiler eller andre materialer.

"Det handler om, hvilket blik vi har på naturen," fortæller Borch. "Nogle fokuserer på formen, andre på farverne eller bevægelsen. Kunstnerne kan hjælpe os til at opdage, hvordan vi ser forskelligt – og hvordan vi kan skærpe vores blik."

Udstillingen er skabt til at være tilgængelig. Man behøver ingen kunsthistorisk baggrund eller biologisk viden for at opleve den.

"Man kan se en fugl i øjnene og føle, at den ser tilbage. Det er en umiddelbar oplevelse, som taler direkte til øjet eller lydværkerne som taler til øret," lyder det fra kuratoren. Og med et grin tilføjer han: "Også dem med fuglefobi er velkomne – måske er udstillingen netop stedet, hvor man kan udfordre sin fobi."

FUGL 2025 udspiller sig i museets særudstillingsbygning Vingen, men publikum vil også møde fugle udenfor. Haven ved Johannes Larsen Museet rummer nemlig levende fugle som gæs, ænder og høns.

Fakta:

Sted: Johannes Larsen Museet, Kerteminde

Periode: September 2025 – vinteren 2026

Kurator: Troels Malthe Borch, museumsinspektør ved Østfyns Museer

Værker: 120 værker udvalgt blandt ca. 1.450 indsendte forslag

Kunstnere: 61 kunstnere og kunstnergrupper fra ind- og udland har sendt værker til Fugl 2025.
Med på udstillingen er følgende kunstnere: Anne Mette Daa Natorp, Anne Mølleskov, Anne Vilsbøll, Anne Østergaard, Ben Woodhams, Bjarne Riis Nygaard, Camilla Boman Jensen, Charlotte Jacobsen, Charlotte Sølling Knudsen, Dorthe Kudsk Harbo, Ellen Jepsen & Dorthe Dencker, Elna Christiansen, Eva Louise Buus, Finn Rudbeck-Larsen, George Koutsouris, Gitte Skovmand, Hanne Nowack, Henrik Brahe, Inga Vestergaard Sørensen, Jan Nielsen, Jan Oskar Rønnow, Jannik Kvetny, Jens Frimer Andersen, Jens H. Petersen, Jon Fjeldså, Karin Lykke, Katarina Egsgaard, Katrine Würtz & Sandra Boss, Kent Zahll, Kirsten Muchitsch Hesselager, Kirsten Thune, Klaus Larsen, Kristian Mainz, Lars Skovfoged, Lea Esther, Linda Fuglsang, Lise Tang, Lone Vivian Petersen, Luise Faurholt, LYD PORT, Marco Brodde, Maria Louise Hoeg Colbjørn Nielsen, Marianne Lindberg Jepsen, Marius Mallet, Melissa Clark Nielsen, Nini Hansen, Noah Adam Norrid, Pauline D. Christensen, Peter M. Larsen, Poul V. Rasmussen, Rina Kjeldgaard, Roger Jan Fohlmann, Simon Bang, Simone Freiheit, Tokyo Blue, Torben Harbo, Torben Klostergaard, Tune Andersen, Uri Kloss, Violise Lunn og Vita Bente Pedersen.