Titlen på Karoline Stjernfelts tegneserieværk ‘I morgen bliver bedre‘ klinger af håb og forandring, men i hjertet af hendes historiske trilogi gemmer sig en tragedie. En tragedie fra 1700-tallets danske kongehus, der stadig føles nærværende i dag. Med udgivelsen af tredje og sidste bind, I morgen bliver bedre 3: Lægen, afslutter Karoline sit storværk om Christian 7., Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee – en fortælling om magt, idealisme, kærlighed og menneskelig sårbarhed. Da Karoline begyndte arbejdet på serien i 2012, var det tænkt som et overskueligt projekt, der skulle tage et år eller to. Men et enkelt 100-siders bind er nu blevet til en trilogi på over 600 sider, og arbejdet med at forvandle historiske kilder til en graphic novel viste sig at være langt mere opslugende end forventet. Over ti år senere nærmer hun sig nu afslutningen på sin trilogi, som har etableret hende som en markant og prisvindende stemme inden for danske tegneserier.

Fra sin plads på en tegnestue i København arbejder hun med at forene historisk research med et visuelt fortælleformat, der gør fortidens begivenheder mere levende. Hun har altid elsket tegneserier, og med sin trilogi håber hun at åbne flere menneskers øjne op for kunstformen og vise, at tegneserier både rummer humor og superhelte, tragedie og drama.

Hun har i løbet af vinteren været i gang med at forberede en soloudstilling til Augustiana kunstpark og kunsthal på Als. Den åbner 3. maj og tager udgangspunkt i historierne fra trilogien.

At leve med et ekstra kreativt spor

Karoline Stjernfelt er født i 1993 og voksede op på Nørrebro i København i et hjem, hvor kunsten og kreativiteten fik lov til at fylde. Hendes far er Fredrik Stjernfelt, en dansk professor og forfatter, mens hendes mor, Agnete Stjernfelt, er litterat og oversætter. Karolines storesøster, Agnes, arbejder i dag som grafisk designer, og som børn brugte de to søstre sammen utallige timer på at tegne og opfinde historier.

“Vi tegnede hele tiden. Det var det, vi lavede hjemme hos os. Jeg tænkte aldrig over, at det var noget særligt – det var bare en del af mig. Jeg har nok altid haft det her ekstra spor kørende i mig, hvor jeg skaber historier og visuelle verdener. Jeg kan ikke forestille mig andet,” fortæller hun.

I gymnasiet overvejede Karoline både en karriere som forfatter og illustrator. Men så kom hun i tanke om, at hun kunne forene de to interesser ved i stedet at skabe tegneserier. Efter gymnasiet blev hun optaget på Serieskolan i Malmø, hvor hun som blot 18-årig var langt den yngste på holdet.

“Jeg var nok virkelig irriterende dengang – fuld af idéer og fremme i skoene. Men det var en gave at få tid på studiet, hvor jeg bare kunne fordybe mig i tegneserier og udvikle mit eget projekt,” siger hun.

Det var her, hun begyndte at skrive manuskriptet til ‘I morgen bliver bedre’, en fortælling, der dengang blot skulle være en enkelt bog på 100 sider – men som hurtigt voksede sig til en trilogi.

Fra danmarkshistorie til menneskeligt drama

Karoline Stjernfelt har altid haft en passion for fortællinger. Hun begyndte sin tegneseriekarriere tidligt og debuterede i 2015 med første bind af trilogien, Kongen. Tegneserien er hendes foretrukne medie, fordi det kombinerer det bedste fra litteratur og film – her kan hun være både forfatter, instruktør og illustrator.

“Jeg elsker at kunne styre hele processen selv. Det giver en enorm frihed,” forklarer hun.

Men i processen har hun også måttet lære at give slip på noget af kontrollen og perfektionismen. Og hun har lært, at det nogle gange er bedst at springe over, hvor gærdet er lavest og at invitere andre med ind i arbejdet. Blandt andet ved for første gang at samarbejde med en farvelægger.

“Det bliver ikke dårligere, fordi man arbejder sammen med andre. Det er en gave at kunne trække på andres kompetencer. Det løfter værket.”

Med værket har Karoline skabt en dybt menneskelig fortælling, hvor de historiske skikkelser bliver mere end blot figurer i et kongeligt drama. ’I morgen bliver bedre’ er ikke blot en genfortælling af historiske begivenheder - det er et psykologisk portræt af mennesker fanget i politiske og personlige dilemmaer.

“Struensee var en mand, der forsøgte at forandre et helt samfund, men han nåede ikke at redde sig selv. Caroline Mathilde mistede sig selv i kærligheden, og Christian 7. mistede sig selv til sin sygdom. Det er temaer, der stadig er relevante i dag,” siger Karoline.

Historien er både en gave og et benspænd

En historisk tegneserie som ‘I morgen bliver bedre’ kræver omfattende research. Karoline Stjernfelt har brugt utallige timer på arkiver, gamle breve og historiske skildringer for at sikre autenticiteten i sin fortælling.

“Det er en balancegang. Jeg vil være tro mod kilderne, men samtidig skabe en levende fortælling, der føles nutidig. Man kan ikke gengive alt én til én – det handler om at forstå menneskene bag historien og formidle deres indre liv på en måde, der føles relevant,” siger hun.

Men samtidig er det et spændende benspænd for hende at lade tegneserien afspejle virkeligheden. Hun ændrer ikke på historiske begivenheder, men bruger dialog og dramatiske virkemidler til at illustrere og give liv til karaktererne.

“Nogle gange ville det være federe, hvis tingene havde udviklet sig anderledes, men jeg har valgt at holde mig til de faktiske hændelser. Det er både en gave og en udfordring at arbejde med en virkelig historie og forme den til en stærk fortælling.”

For Karoline har det været spændende både at arbejde med manuskriptet og at illustrere karaktererne. Hun har lagt vægt på at tegne dem realistisk, for eksempel med hår på benene, for at gøre dem mere menneskelige og relaterbare.

Tragedien i os alle

Karoline Stjernfelt faldt for historien om Struensee, Christian 7. og Caroline Mathilde, da hun som teenager læste om den for første gang. Det tragiske element greb hende, og hun kunne ikke lade være med at læse alt, hvad hun kunne finde om perioden. Da hun senere skulle skabe sin egen tegneserie, var det oplagt at bruge netop denne historie som materiale.

“Noget af det, der gør ‘I morgen bliver bedre’ så dragende, er dens tragiske struktur. Historien om Struensee og Chri-stian 7. er som en klassisk græsk tragedie: Vi ved fra starten, at det vil gå galt, men vi håber alligevel på en anden slutning.”

“Struensee får så mange advarsler, men han vælger alligevel ikke at lytte. Det er noget, vi alle kender – vi ser det hos venner, der er i dårlige forhold, vi ser det hos politikere, der ikke kan stoppe sig selv i tide. Vi er måske alle lidt selvdestruktive,” siger Karoline.

Hun henter også inspiration fra sine egne oplevelser og fra mennesker i sin omgangskreds.

“Jeg har set folk miste sig selv i kærlighed. Man vil så gerne give alt, men nogle gange glemmer man, hvem man selv er. Det er forfærdeligt at se på, og det er en tematik, der går igen i både historien og i vores liv i dag.”

Tragedien om Struensee greb hende allerede som teenager – og det blev drivkraften bag det værk, hun i dag er kendt for.

Ikke kun humor og superhelte

Tegneserier har i mange år været en niche i Danmark, og det var en udfordring, Karoline Stjernfelt var bevidst om, da hun valgte sit materiale. Hun har altid elsket tegneserier og læst dem i store mængder, men har også oplevet, at mange ikke tager kunstformen seriøst.

“Det er svært at skabe opmærksomhed omkring tegneserier, fordi mange stadig forbinder dem med noget for børn, superhelte eller ren komik. En ‘lillebror’ til seriøs litteratur. Jeg ville gerne vise, at tegneserier kan være lige så komplekse, rørende og visuelt slående som film og romaner,” siger hun.

Udover sin personlige fascination af historien om Struensee, Christian 7. og Caroline Mathilde, var valget af den fortælling også en mere strategisk beslutning:

“Jeg tænkte lidt kynisk, at en historisk fortælling ville have lettere ved at nå ud – og det har vist sig at være rigtigt. Mange af dem, der læser min trilogi, er historisk interesserede og har aldrig læst en tegneserie før,” siger hun.

Hendes trilogi har dermed været med til at åbne genren op for et bredere publikum – ikke kun tegneseriefans, men også folk, der normalt ikke ville række ud efter en grafisk roman.

“Det er noget af det fedeste, når folk, der normalt ikke læser tegneserier, tager den til sig. Jeg ville gerne lave noget, der blev taget seriøst som litteratur og kunst – og det føler jeg, at jeg er lykkedes med,” siger hun.

For at gøre trilogien endnu mere tilgængelig og folkelig valgte hun at farvelægge den, selvom det ikke var hendes oprindelige stil.

“Farverne gør den mere imødekommende. Jeg ville ikke have, at folk blev skræmt væk af et sort-hvidt format. Det skulle være en bog, man fik lyst til at tage ned fra hylden og åbne.”

Tegneserien som kunstform har ifølge Stjernfelt et unikt potentiale til at gøre historier både mere nærværende og følelsesmæssigt engagerende.

“Jeg har selv fået så meget ud af tegneserier gennem mit liv, og jeg synes, andre også skal have muligheden for at opleve det. Man får både den visuelle og den narrative dimension, og det skaber en helt særlig læseoplevelse, hvor læseren selv er med til at forme fortællingen,”

Fremtiden efter trilogien

Efter ti år med projektet står Karoline Stjernfelt nu over for en ny virkelighed: For første gang i et årti skal hun ikke arbejde på det næste bind. “Det er en vild følelse. Jeg glæder mig til at nyde det her bind og følge dets rejse i verden,” siger hun.

Men selvom trilogien er slut, er Karoline langt fra færdig med historiske fortællinger.

“Jeg kan ikke lade være. Der er allerede nye ideer i gang. Historiske tegneserier giver mig noget unikt – jeg får byggeklodserne fra virkeligheden, men jeg får også lov til at fortolke og skabe min egen version af dem. Det kan jeg nok ikke lade være med at lege videre med.”

Karoline Stjernfelt har allerede markeret sig som en af Danmarks mest markante tegneseriekunstnere, og hun har modtaget flere priser for sit arbejde, herunder Statens Kunstfonds Litteraturlegat og Kulturministeriets Illustratorpris. Men vigtigst for hende er, at tegneserier bliver taget seriøst som kunstform.

“Tegneserier kan være lige så komplekse og nuancerede som film og litteratur – og det vil jeg gerne være med til at vise.” Med ‘I morgen bliver bedre’ har hun gjort netop det. Og så har hun bragt en gammel historie ind i en ny tid, givet den nye lag og betydninger, og vist, hvordan tragedien fra 1700-tallet stadig kan ramme os i dag.

Fakta

Karoline Stjernfelt er født i1993. Har studeret på Serieskolan i Malmø.
I 2012 begyndte hun at skabe sin historiske tegneserietrilogi
‘I morgen bliver bedre’ om det danske kongehus i 1700-tallet.
Har modtaget Statens Kunstfonds Litteraturlegat i 2016, Claus Deleuran-prisen for Bedste danske debut i 2016 og
Kulturministeriets Illustratorpris i 2020.