
Fredsskulpturen der skabte røre i andedammen
Viborg Kunsthal åbner 18. september udstillingen ‘STILL (for) PEACE’ med Elle-Mie Ejdrup Hansen, kunstneren bag den laserstråle, som i 1995 blev skudt ned langs den jyske vestkyst
InterviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Julie Margrethe Nyrup17. sept 2020
Da Danmark for 25 år siden fejrede 50 året for befrielsen, blev der skrevet Danmarkshistorie - af en kunstner med en laserstråle. I to timer, torsdag aften den 4. maj 1995, ville Elle-Mie Ejdrup Hansen hylde freden med en 532 km lang laserstråle over den jyske vestkyst - fra Skagen til Sild i Tyskland. Med en ny udstilling på Viborg Kunsthal reflekterer hun nu over, hvad der skete, og hvilke magter projektet satte i røre.
Elle-Mie Ejdrup Hansen tager imod i sit værksted i det kunstnerdrevne atelierfællesskabet Den Blå Hest i Højbjerg, Aarhus. Her deler hun værkstedet med kunstneren Birgitte Ejdrup Kristensen, som hun fortæller lige nu arbejder med en stor skulpturopgave i Ikast - så Elle-Mie har god plads i det store lokale op til udstillingsåbningen. Der er dog ikke meget i værkstedet, som vidner om det store arbejde, der ligger forud for en udstillingsopbygning. Der hersker ro og orden, og alt er pakket og klar til at blive kørt til Viborg.
Elle-Mie Ejdrup Hansen tager imod i sit værksted i det kunstnerdrevne atelierfællesskabet Den Blå Hest i Højbjerg, Aarhus. Her deler hun værkstedet med kunstneren Birgitte Ejdrup Kristensen, som hun fortæller lige nu arbejder med en stor skulpturopgave i Ikast - så Elle-Mie har god plads i det store lokale op til udstillingsåbningen. Der er dog ikke meget i værkstedet, som vidner om det store arbejde, der ligger forud for en udstillingsopbygning. Der hersker ro og orden, og alt er pakket og klar til at blive kørt til Viborg.
STILL (for) PEACE, 2020, Elle-Mie Ejdrup Hansen, Viborg Kunsthal. Fredsskulptur 1995.
Foto: Jan Henselder, Jyllands Vestkyst
“Jeg skabte det og det skabte mig”
Elle-Mie er forberedt på mit besøg. På et bord midt i værkstedet ligger plantegninger over Viborg Kunsthals sale - som er lavet i samarbejde med assistent Jakob Brask - klar til den minutiøse gennemgang af udstillingens opbygning, som hun giver. Vi sætter os og Elle-Mie begynder. Rum for rum gennemgår hun de enkelte værker. Hun har ikke selv italesat ‘Fredsskulptur 1995’ endnu - hvad det var, og hvad der skete - men vi ved, det er det, det hele handler om, og som alle værker i den aktuelle udstilling peger tilbage på.‘Fredsskulptur 1995’ var et omfattende kunstprojekt, udviklet af Elle-Mie Ejdrup Hansen og realiseret i samarbejde med en række samarbejdspartnere. Kunstprojektet blev afviklet 4. maj. 1995 for at markere 50 års fred. 22 kendte kunstnere fra begge sider af krigen skabte 56 kunstværker langs kysten og jazzmusikeren Palle Mikkelsborg lavede en komposition, som blev opført af over 1.000 danske kunstnere på forskellige lokationer. Mest opsigtsvækkende skabte Elle-Mie Ejdrup Hansen selv værket ‘Linien-Lyset’, en grøn laserstråle, som i to timer blev sendt de 532 km fra Skagen til Sild i Nordtyskland - fra bunker til bunker. Værket skabte Danmarkshistorie, både som det største kunstværk, men også som ét af de mest omdiskuterede. Det affødte heftige debatter. På den ene side om det økonomiske omfang af projektet, men også om retten til at behandle historisk materiale - hvilke historier skulle fortælles om befrielsen, af hvem og hvordan.
Hændelserne op til og efterskælvet, som fulgte er en del af Elle-Mie selv, ligesom det er en del af Danmarkshistorien, men i løbet af vores samtale kommer jeg til at forstå udstillingen i Viborg som et forsøg på at hæve sig over den personlige fortælling og se polemikken og dens mekanismer oppefra.
“Projektet udspringer af, at jeg for 25 år siden lavede det her værk, som skabte så meget furore, og trak 500.000 mennesker til,” siger hun og slår ud med armene. “Så man kan sige, at jeg skabte det, og det skabte mig,” fortsætter hun, imens hun nøje udvælger sine ord - som om hun hele tiden overvejer, hvilket lys hun stiller sig selv i med sine udtalelser. Hun vælger enhver formulering med omhu, og hver sætning bliver afbrudt af den ene uddybning efter den anden - her skal ikke herske nogen misforståelser. Hun skynder sig da også at tilføje, at hun er en voksen kvinde nu, som er kommet videre. “Men på et tidspunkt starter hele arbejdet med at sige ‘Hvorfor... Hvad var det, der skete?’. Derfor søgte jeg aktindsigt i rigsarkivet og statsministeriet.”
Som at åbne en Stasi-sag
Hun vidste selvfølgelig, at projektet havde været en stor sag, men hun havde aldrig forestillet sig, at det hun skulle finde, da hun første gang fik adgang til Statsministeriet sidste efterår, ville være hele 57 arkivkasser med notater, referater og dokumenter om sagen. Hun griner, mens hun fortæller om, hvordan det var at opdage, at der faktisk fandtes så mange kasser om hendes arbejde, og med store øjne udbryder hun: “Altså... Det var vildt! Jeg vil tro, at de mennesker, der har søgt aktindsigt i Stasi-arkiverne har haft den samme underlige fornemmelse, når de har opdaget, hvor meget der var om deres sag.” Hun får hurtigt en alvorlig mine igen, da hun fortæller hvordan opdagelserne i Statsministeriet har været med til at forme hendes selvfortælling på ny. “Imens jeg stod midt i orkanen dengang, kom jeg til at vende det indad og spørge mig selv: “Hvad var det, der gik galt, hvad havde jeg kommunikeret forkert?”. Det jeg har forstået efterfølgende er, at det slet ikke var en orkan, jeg kunne sætte i værk, men jeg var kommet i berøring med en meget, meget stærk magt, som satte det her i værk.”Blev sammenlignet med Hitlers arkitekt
Fredsmonumentet affødte en voldsom folkemodstand, som op mod afviklingen lagde så meget pres på regeringen, at kulturminister Jytte Hilden, som den første danske politiker siden 2. Verdenskrig måtte have livvagter. Modstanden havde to sider. På den ene side oplevede de gamle modstandsfolk fra krigen lysværket på tværs af den dansk-tyske grænse som en hyldest til samarbejdspolitikken. For nogle vakte konceptet mindelser om Hitlers foretrukne arkitekt Albert Speers såkaldte ‘Lyskatedral’ omkring paradepladsen Zeppelinerfeld i Nürnberg, som var centrum for store nationalsocialistiske forsamlinger i 1930erne. Speer var også arkitekten bag de tyske bunkers på den jyske vestkyst, som laserstrålen, skulle kastes over. Den anden side af modstanden udsprang af en stor folkelig forargelse over det imponerende pengebeløb, 14 millioner kroner, som det lykkedes Elle-Mie Ejdrup Hansen og den øvrige organisation at få indsamlet til realiseringen af projektet. Debatten kom så vidt, at Fremskridtspartiet fremstillede et lovforslag om at forbyde udførelsen af værket af respekt for modstandsbevægelsens protester, som Folketinget debatterede flere timer, inden det til sidst blev afvist.Omfanget af debatten illustreres i udstillingen på Viborg Kunsthal blandt andet med et arkivskab med en skuffe på 5,32 meter med Statsministeriets mapper fra sagen. Længden på skuffen, uddyber Elle-Mie, er 1/100.000 del af længden på laserstrålen fra 1995. På udstillingen kan man også opleve en papirrulle med en 34 meter lang liste over navne få folk, som har ytret sig om projektet i pressen.
Arkivet 532 meter 1 / 100.000 af Linien-Lyset, 2020. Elle-Mie Ejdrup Hansen, STILL (for) PEACE, 2020, Viborg Kunsthal.
Foto: Camilla Davidsen
Midt i en shitstorm
I perioden omkring 4. maj 1995 blev der udgivet over 6000 artikler om Elle-Mie Ejdrup Hansen og projektet, og hun var med egne ord hovedpersonen i dét, som man i dag vil kalde en shitstorm. Derfor har hun til udstillingen i Viborg inviteret lydkunstner Marie Koldkær Højlund til at lave en bearbejdning af shitstorm-fænomenet i form af en popsang med 200 citater, som afspilles i ét af udstillingsrummene. Elle-Mie Ejdrup Hansen fortæller, hvordan hun i sin research har fundet ud af, at mange, som bliver udsat for shitstorms, selv overtager shitstormens diskurs og bliver en del af stemmerne mod sig selv. “Men min stemme er ikke med i værket, fordi det nu er 25 år siden, og jeg er videre end det. Men hvis du stiller dig ind midt i værket, oplever du refræner, som bliver gentaget igen og igen. Værket prøver at skabe en følelse - en fortælling om, hvad en shitsorm betyder.”Retten til at definere historien
Elle-Mie Ejdrup Hansen har efterfølgende brugt mange år på, at forstå, hvad konflikterne bundede i og forklarer, at hun oplever, det har været et spørgsmål om modstridende læsninger af værket og dets intention. Niels Arne Sørensen, som er historiker og professor ved Syddansk Universitet, skriver i en artikel til udstillingskataloget, at ‘Fredsskulptur 1995’ brød med en tradition for, hvordan besættelsen og befrielsen blev markeret. Elle-Mie Ejdrup Hansens intention med ‘Fredsskulptur 1995’ var at pege frem og hylde freden og fremtiden, men den blev modtaget og aflæst, som et traditionelt krigsmonument, der talte tilbage til besættelsestiden og den kontroversielle samarbejdspolitik.På den måde havde Elle-Mie Ejdrup Hansens kunstværk udløst en strid om, hvem der har retten til at fortælle vores fælles historie. Den nye udstilling på Viborg Kunsthal kan ses som hendes forsøg på at lade den oprindelige intention med værket komme til sin ret.
“Når jeg gør det her nu, håber jeg på at udstillingen taler ind i fremtiden. Jeg håber, at det her med at tale om erindring, er med til at skabe den fremtid vi har.”
ART IS POWER, 2020. Elle-Mie Ejdrup Hansen, STILL (for) PEACE, 2020, Viborg Kunsthal.
Foto: Camilla Davidsen
Charlottenborg Linien 2020
I anledning af 75 året for Danmarks befrielse, 4. maj 2020 - midt under den danske corona-lockdown - blev værket genopført i København, i en betydeligt mindre udgave. Denne gang blev laserstrålen sendt fra Kunsthal Charlottenborg i Nyhavn til landets to mest markante magtinstitutioner, Amalienborg i den ene ende og Christiansborg i den anden. Historien om værket er denne gang en helt anden. “Mega fin!”, er Elle-Mies beskrivelse af modtagelsen. Hun uddyber at hun oplever, at mange flere er mere villige til at reflektere over værket i dag. Samtidig oplever hun også, at hendes værk i dag er en del af kunstverdenen, mens hendes projekt i 1995 blev overskygget af polemikken i den offentlige debat.Alle var imod, men der kom 500.000 mennesker
Netop den måde ‘Fredsskulptur 1995’ blev modtaget på kan stadig undre Elle-Mie den dag i dag. I medierne blev værket revset dagen derpå. “Dengang viste de billeder, som var skidegode, og så stod der ‘Fiasko’ under. Hvordan hang det sammen? Og ‘Alle var imod’, men der kom 500.000 mennesker ud til stranden for at se værket. Der var virkelig mange modsætninger, som var uforståelige.” Frustrationen er stadig til stede nu, 25 år senere.Men også kunstverden havde sine forbehold. Ud over at værket skabte en kampplads om retten til at definere historie, så skabte det også en kampplads om, hvem der havde magten til at lave kunst, fortæller Elle-Mie Ejdrup Hansen. “Og med de reaktioner, jeg fik, blev det i hvert fald tydeligt, at det havde jeg ikke.” Projektet blev jo gennemført, og hun ønsker ikke at tale det eller det store arbejde, der lå bag ned, fortsætter hun. “Men det fik ikke lov til at få nogen plads som værk i kunstverdenen på det tidspunkt.” Hun fortæller, at hun oplevede, at en del af kritikken fra kunstverden gik på, at hun ikke var uddannet kunstner, men væver - en baggrund og en tradition, som hun selv udtrykker stor stolthed omkring. Hun beskriver hvordan hun med ‘Linien-Lyset’ - selvom det i høj grad var et konceptuelt værk - var optaget af lysets materialitet i det mørke klitlandskab, som væveren der trak sin tråd ned over kysten.
“Men der er selvfølgelig lang vej fra at arbejde med tekstil og væv og til at arbejde med en hel kystlinie på 532 km. Det er selvfølgelig utilstedeligt, det kan jeg godt se,” siger hun med et skævt smil og holder en lang pause. “Men ikke desto mindre så var det det, der skete.”
FAKTA:
Udstillingen STILL (for) PEACE kan opleves på Viborg Kunsthal fra 18. september til 29. november 2020.
I forbindelse med udstillingen afholdes kunstsalonen VISION med undertitlen ‘Historien som kunstnerisk materiale – erkendelse og erindring’, tirsdag den 6. oktober, klokken 19.00 - 20.30.
Her vil et tværfagligt panel diskutere aktuelle spørgsmål som; Hvilke statuer og mindesmærker bør vi have i det offentlig rum? Hvem "ejer" historien, og hvordan den fortælles? Hvilken rolle spiller kunsten i forhold til at stille de vigtige spørgsmål omkring erkendelse og erindring?
Panelet består af:
Jeannette Ehlers (billedkunstner),
Ulrikke Neergaard (direktør, KØS – Kunst i det offentlige rum),
Annette Warring (forfatter og professor, Institut for Kultur og Identitet, RUC),
Halfdan Pisket (kunstner, tegneserietegner / graphic novelforfatter og VJ).
Ordstyrer: Stinna Toft (kunstfaglig chef, Kunsten Museum of Modern Art).
Tilmelding via Viborg Kunsthals hjemmeside: www.viborgkunsthal.viborg.dk

Julie Margrethe Nyrup
Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København