
Katastrofe eller en drømmefremtid - det er spørgsmålet på Aros
InterviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Carl Windahl Bøllingtoft04. apr 2019
Med ARoS’ udstilling Tomorrow is the Question sætter en række store internationale kunstnere fokus på fremtidens udfordringer, men også på dens muligheder. For gennem kunsten kan vi både drømme stort, stille spørgsmål og lære noget nyt
“Vi står i en brydningstid lige nu. Vi er midt i et paradigmeskifte, hvor der er behov for, at der sker nogle ændringer i vores mindset, så fremtiden for livet på jorden bliver bedre,” siger Jeanett Stampe, der er kurator på ARoS og ansvarlig for udstillingen Tomorrow is the Question.Gennem skulpturer, videoværker, installationer og interaktive værker fra blandt andre Doug Aitken, Hito Steyerl, Rirkrit Tirvanija, Allora & Calzadilla, Alfredo Jaar, Mona Hatoum, Simon Denny, Rags Media Collective, teamLab og Cao Fei dykker udstillingen ned i vores fælles fremtid. Den sætter fokus på de udfordringer, som menneskeheden står overfor lige nu og inviterer publikum til at reflektere over morgendagen.
Hot Spot III af Mona Hatoum. Installation at Fondazione Querini Stampalia Onlus, Venice
Foto: © Mona Hatoum. Courtesy Fondazione Querini Stampalia Onlus, Venice (Photo: Agostino Osio)
Kunstnere tør tænke i utopier
Tomorrow is the Question er skabt i samarbejde med kuratoren Luise Faurschou. Hun er grundlægger og direktør hos ART 2030, der bruger kunsten til at arbejde med FN’s globale verdensmål.Verdensmålene består af 17 konkrete mål og 169 delmål, der frem mod 2030 skal hjælpe verden i en mere bæredygtig retning. Målet er at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Det skal ske gennem social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde.
ART 2030’s mål er, at bruge kunsten som et middel til at opnå FN’s verdensmål. Kunsten skal: “Åbne folks hjerter, sind og fantasi og inspirere til handling for en sund og bæredygtig fremtid”.
Derfor kan publikum på udstillingen opleve en række værker fra 15-16 internationale kunstnere, der favner bredt, men alle har en ting til fælles.
“De kunstnere, vi har med, har det til fælles, at de påpeger de problematikker og udfordringer, verden står overfor lige nu. Men de undersøger lige så meget de mange muligheder, som fremtiden rummer,” fortæller Jeanett Stampe.
Hun mener nemlig, at kunstnere tør drømme og se muligheder, hvor vi andre stopper os selv.
“De tør tænke i utopier og italesætter det visuelt, så vi andre måske kan få nye perspektiver på verden omkring os.”
Denne drømmende og utopiske visuelle stil kan blandt andet ses i Tomás Saracenos værk “Aerocene”, der spekulerer i, hvordan vi som mennesker kan forholde os til den øgede befolkningstæthed ved at tage luftrummet i betragtning. Her svæver der byrum rundt i bobler eller sfærer på himmelen. Det er mere drøm end realisme, men kan måske alligevel lede tankerne i nye retninger, når fremtidens udfordringer skal løses.
TeamLab. Installation view of teamLab: Transcending Boundaries, 2017, at Pace Gallery, London
Foto: © teamLab, courtesy Pace Gallery
Dialog og ping-pong
Titlen på udstillingen er taget fra et af dens værker. Tomorrow is the Question af Rirkrit Tiravanija består af fem bordtennisborde. Her kan de besøgende spille mod hinanden, og ideen er, at man imens kan tænke over og tale om sætningen Tomorrow is the Question, der er skrevet på bordene i fem forskellige sprog.“Det handler om at få folk til at snakke sammen. En slags ping-pong frem og tilbage. Men også om at sige, at det ikke nødvendigvis altid er svarene, der er interessante, men ligeså meget spørgsmålene. De spørgsmål, som vi stiller i dag, er med til at forme i morgen.”
Netop kunstens evne til at skabe dialog er også en af dens helt store styrker, når det kommer til at italesætte fremtiden. Ifølge ARoS kan kunsten nemlig få os til at reflektere anderledes over tingene.
Kunsten kan hjælpe os med at se tingene fra flere sider og turde stille spørgsmål, og når man stiller spørgsmål, begynder man at interagere med både kunstværket og omverdenen. Når man stiller spørgsmål, deler man erfaringer, tanker og følelser med sine medmennesker og sætter sit verdensbillede på spil. Man åbner sig op, og hvis man er åben, modig og modtagelig, kan man måske lære noget nyt. Få ændret ens syn på verden og bryde med ens umiddelbare ide om, hvordan tingene hænger sammen.
“Vi tror, at kunst kan hjælpe folk med at tænke mere komplekst, abstrakt og kreativt,” siger Jeanett Stampe.
Vi skal turde drømme om fremtiden
Vi lever i en tid, hvor fremtiden let kan se håbløs ud. Mange af de udfordringer, vi står overfor, er så store og omfattende, at det for mange kan føles svært at gøre en forskel.“Man kan hurtigt føle sig som en lille dråbe i et kæmpestort hav, og hvis alt, man hører, er dommedagsprofetier, så får man mest lyst til bare at lukke øjnene for det.
Udstillingen arbejder derfor både med at understrege alvoren i de udfordringer, som vi står overfor, men også på at give folk et mulighedsrum, hvor de tør tænke utopisk. Det handler om at få publikum til også at tænke over, hvordan deres drømmefremtid kunne se ud, i stedet for entydigt at fokusere på udfordringerne. Derfor lysner udstillingens bud på fremtiden også mere og mere op, når man bevæger sig igennem den. På den måde bliver håbet bevaret, og folk kan gå fra udstillingen med mere end bare følelsen af en løftet pegefinger.
“Hvis ikke vi tør visualisere vores drømme for fremtiden, er det heller ikke den vej, vi bevæger os hen imod. Uden håb er der kun håbløshed. Så kan man ligeså godt give op, og det er jo ikke i vores interesse.”
Fakta:
Tomorrow is the Question åbner på ARoS d. 6. april og kan opleves helt til d. 4. august.
Udstillingen er initieret og kurateret af Luise Faurschou, grundlægger og direktør hos ART 2030 og Faurschou Art Resources, i samarbejde med ARoS’ direktør Erlend G. Høyersten.

Carl Windahl Bøllingtoft
Kulturjournalist
Carl er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Han er vokset op med en far, der arbejder med teater og en mor, der skriver. Man kan ikke løbe fra sin sociale arv, og kulturjournalistikken var den naturlige konsekvens. Carl er glad for både teater, bøger og kunst. Det er dog musikken der er Carls helt store kærlighed, og det er mere reglen end undtagelsen, at han køber sig fattig i billetter til koncerter og festivaller.
Se Carls artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København