Vi har inviteret debattørerne Fie Sommer og Marie Biering med på SMK’s udstilling Bagsider for at snakke om, hvad der sker med os, når vi ser store kunstnere kikse

“Man hører sjældent om, at Asger Jorn lige har fejlet en dag,” siger Marie Biering. “Vi forestiller os, at store kunstnere altid har styr på det, de laver – at de aldrig kikser.”

Marie Biering står foran et værk af den danske billedkunstner Asger Jorn sammen med Fie Sommer. De er på udstillingen Bagsider, som man kan opleve på SMK indtil marts 2019. Udstillingen er en del af festivallen Golden Days, der med temaet Historiens B-sider blandt andet forsøger at konfrontere vores præstationssamfund ved at belyse fodfejl og kiksere i kulturhistorien. Både Fie Sommer og Marie Biering er vigtige stemmer i den offentlige debat om et samfund, der har presset dem til at præstere i mange områder af deres liv.

“Det er en aktuel og væsentlig idé i vores tid. Man ser aldrig bagsiden, men vi kan enormt godt lide at se bagsider i dag. Det har vi brug for,” fortæller Marie Biering. Maleriet af Asger Jorn er et værk, som almindelige mennesker aldrig har set før. Det er bagsiden af et andet værk, hans “rigtige” værk, og har indtil nu været kasseret af Asger Jorn selv. Værket er tydeligvist ikke færdigt. Man kan se det grålige kanvaslærred igennem oliemalingen, men for det uskolede øje er det ikke til at se, hvorfor det lige var en fejl.

“Det ser ud som om, han bare har leget for at komme i gang med den kreative proces. Det er mere interessant at få et indblik i processen. Værket bliver levende, fordi vi forstår, at der er et helt almindeligt menneske bag,” siger Fie Sommer. Asger Jorn er også et menneske, som har begået fejl, og på trods af det – eller nærmere på grund af det – er han blevet en af Danmarks mest anerkendte kunstmalere. Den fortælling må man ikke glemme.

Selv store kunstnere laver dårlige værker

SMK har taget Golden Days festivallens tema bogstaveligt og vendt malerierne om. Hanne Kolind Poulsen, som er en af kuratorerne på udstillingen, fortæller, at det på mange måder har været en besværlig udstilling: “Værkernes bagsider er ikke noget, vi registrerer systematisk på samme måde, som vi gør med forsiderne. Det er derfor ikke lige til at finde nogle interessante bagsider. Det afhænger af, om vi kan huske det.” Der er altså et hav at kulturhistorie, som efterhånden må gå i glemmebogen, når museer hverken registrerer eller udstiller dem.

”Selv store kunstnere laver dårlige værker. Når man ser et færdigt maleri, ser man ofte ikke processen forud og alle fejlforsøgene, der er blevet kasserede,” siger Hanne Kolind Poulsen og tilføjer: “Det er interessant, hvorfor kunstnere har valgt at kassere værker. Der er en historiskhed over, hvad der er god kunst, og hvad der ikke er. Udstillingen kan være med til at skabe en opmærksomhed om, at det, vi forstår som forkert i en tid, forstår vi som rigtigt i en anden.”

Kunsten er den frække dreng i klassen

Men har kunsten overhovedet en vigtig stemme i debatten om præstationssamfundet? Ja, mener Anders Petersen, der er sociolog og forfatter til bogen Præstationssamfundet. For ham er kunstens deltagelse i præstationsdebatten en kærkommen udvikling, fordi kunsten netop har mulighed for at agere kritiker overfor samfundet: ”Kunsten har altid haft mulighed for at være den lidt frække dreng i klassen. Den kan give en kritik af måden, hvorpå vi har opbygget vores samfund uden at ligge under for akademiske eller politiske kriterier.”

Anders Petersens forskning handler blandt andet om det uhåndgribelige og uendelige pres, som ligger på vores skuldre og tynger så meget, at flere bukker under. Og det er skamfuldt. Især yngre generationer kan hverken gennemskue eller leve op til de forventninger, de møder i skolen, på sociale medier og blandt venner og familie. Det er en individuel kamp med en individuel skam, så det er vigtigt, at man tager fælles ansvar for opstille alternativer. Her mener Anders Petersen, at kunsten kan hjælpe os: ”Kunsten kan bidrage til en form for modkultur, og det skal den bare gøre!”

Vi har kun værdi, når vi præsterer

For en modkultur skal der til. Anders Petersen fortæller, at kurven over stressede og deprimerede unge mennesker kun er stigende. Fie Sommer og Marie Biering er blandt de mange unge mennesker, som har følt et stort pres for at præstere. Marie Biering skrev for nogle år tilbage et debatindlæg i Politiken, hvori hun problematiserede skolernes rigide karaktersystem og sin personlige kamp for 12-taller: “Jeg følte et enormt pres i skolen. Der var hele tiden den fortælling om, at hvis jeg ville noget med mit liv, så skulle jeg klare det godt i skolen. Det er angstprovokerende, når det at klare sig godt, kan måles i tal. Hvis jeg fik 10, følte jeg ikke, at jeg var den bedste version af mig selv. Det var 12-tallet, jeg skulle ramme, hvis det skulle være godt nok.”

Fie Sommer forklarer: “For mig handlede det om, at jeg kun følte, jeg havde værdi, når jeg præsterede godt. Jeg syntes kun, jeg var noget værd i kraft af det, jeg gjorde, og ikke bare fordi jeg var.” Fie Sommer har blandt andet medvirket i DR3-dokumentaren De perfekte piger om fire unge kvinders personlige kamp mod præstationssamfundet. “Hele mit liv var bundet op på præstation: Jeg skulle gå i det rigtige tøj, have en veltrænet krop, et godt job og mange venner. Det blev min identitet. Det lykkedes mig at opbygge en facade, hvor det så ud som om, at alt kørte for mig, men indeni var jeg alt for presset,” fortæller hun.

Alle begår fejl – vi ser det bare aldrig

Marie Biering og Fie Sommer har i dag et mere afslappet forhold til det at præstere, men det har krævet aktiv handling. De tog blandt andet begge stilling til den perfekte verden, de møder på sociale medier. “Jeg slettede alle på Instagram, som gav mig dårligt selvværd,” fortæller Fie. “I dag følger jeg kun ægte kroppe. Jeg har faktisk aktivt opsøgt at følge kvinder, som eksempelvis har hår på benene. Jeg har førhen syntes, det var klamt at se kvinder med hår på benene, og det er jo sindssygt, at vi kan tænke sådan. Men når jeg nu ser det oftere, bliver det mere okay.” Ifølge Marie Biering er vi nødt til at udsætte os selv og hinanden for flere menneskelige fejl: “Den rationelle del af mig ved jo godt, at alle ikke er perfekte, men hvis det er det eneste, jeg ser, så bundfælder det sig aldrig helt,” siger hun.

På udstillingen får de en følelse af, at lidt af det samme er på spil. Her hænger der en række kendte og anerkendte kunstnere, som har fejlet. “Jeg synes, det er rart at se, at kunstnere selv har syntes, det gik galt. Det er mere jordnært og i øjenhøjde. Man kan mærke, at der er et helt almindeligt menneske bag værket, og det gør det lettere at spejle sig i,” siger Marie Biering. De oplever, hvordan kunstnerne har forsøgt sig frem og følt, at de ikke var gode nok. ”Selvfølgelig,” siger de til hinanden, imens de går rundt i udstillingen, men hvor er det befriende, at der så også bliver sat ord på det.

Ifølge Fie Sommer er der et behov for en alternativ fortælling, som ikke handler om fremgang og succes. “Jeg tror, at folk higer efter en menneskelighed, de kan spejle sig i. Det perfekte glansbillede er ikke spændende længere. Vi vil se den levende og menneskelige proces bag værket med alle de fejl, den indebærer,” siger hun. Selvom Bagsider blot er et lille udstillingen, som mange ikke ser, så går man derfra med billeder på nethinden fra Asger Jorns uperfekte skitse og Richard Mortensens farverige sidespring.

Fakta

Udstillingen Bagsider kan opleves på SMK frem til den 10. marts 2019.

Golden Days Festival gik med årets temaet Historiens B-sider bag om vor tids fejlforsagede præstationssamfund gennem en række samfunds- og kulturarrangementer, herunder SMK’s udstilling Bagsider. Festivallen varede fra den 7. til 23. september 2018.

Fie Sommer har medvirket i DR3-dokumentaren De perfekte piger tidligere på året, og har siden på sin hjemmeside og Instagram forsøgt at gøre op med samfundet perfekte facade på de sociale medier. Hun laver også empowerment-workshops for piger og unge kvinder.

Marie Biering er tredjeårselev på Nørre Gymnasium. Hun har i 2015 deltaget i præstationsdebatten i forhold til presset om at skulle præstere i skolen med debatindlægget”Jagten på 12-taller er blevet en forbandelse for os perfektionister” i Politiken.

Hanne Kolind Poulsen museumsinspektør og seniorforsker på SMK. Hun har sammen med Eva de la Fuente Pedersen, Anne Haack Christensen, Karen Esser, Mette Rung Houlberg og Katrine Bruun Jørgensen kurateret udstillingen Bagsider på SMK.

Anders Petersen er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Han har blandt andet skrevet bogen Præstationssamfundet, der handler om menneskers psykiske lidelser under præstationssamfundet og blev udgivet i 2016.