NyhedSkrevet af: Fine Spind06. apr 2021
Ny rektor til Det kgl. Kunstakademi fundet
Efter bare to år og stor mediebevågenhed får Det Kgl. Kunstakademi igen ny rektor. Det bliver Lars Bent Petersen, der indtil nu har været rektor på Det Fynske kunstakademi

Foto: Brian Dooley - CC0
Kulturministeriet har udpeget en ny rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Det bliver Lars Bent Petersen, som skal stå i spidsen for Kunstakademiet. Lars Bent Petersen kommer fra en stilling som rektor for Det Fynske Kunstakademi. Han er udøvende kunster og har været ansat som studieleder og prorektor på Kunstakademiet. Med andre ord er det en leder med stor erfaring fra en lignende stilling, som nu rykker ind på Kgs. Nytorv.
I efteråret opstod der for alvor uro omkring ledelsesstilen på kunstakademiet og Det Kgl. Kunstakademi i det hele taget, da en gipsbuste af Frederik V blev smidt i Københavns havn. Daværende institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld stod frem i medierne og fortalte, at hun stod bag. Hun blev fyret, og ved årsskiftet stoppede Kirsten Langkilde som rektor ved årsskiftet efter aftale med Kulturministeriet. Kirsten Langkilde blev ansat som rektor i 2019 og nåede altså ikke engang at sidde to år i stolen.
I det hele taget har de seneste år været turbulente på skolen. Der har både været en mistillidserklæringen til den forhenværende rektor, diverse krænkelsessager og så sagen om busten i havnen. I en rapport, som var bestilt af kulturministeren, fandt ikke belæg for, at det seneste års “identitetspolitiske og sexismerelaterede hændelsesforløb” skulle adskille sig nævneværdigt fra lignende sager, som man i disse år finder på tilsvarende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Til gengæld konkluderede rapporten, at “Kunstakademiet repræsenterer en udtalt mangel på ledelseskraft og kompetencer til at styre pædagogiske-ideologiske processer”. Opsummeret lyder det: “Lidt sat på spidsen befinder Kunstakademiet sig i en situation, hvor det ikke synes at være ’problemerne’ der er problemet – men snarere den måde mange taler om og positionerer sig i forhold til problemerne både internt og eksternt”.
Kulturminister Joy Mogensen siger om den nye rektor
"Lars Bent Petersen skal som rektor sikre, at Kunstakademiet først og fremmest har fokus på at uddanne kunstnere. Og så har jeg naturligvis en klar forventning om, at han tager hånd om de grundlæggende udfordringer, som den uvildige undersøgelse har belyst."
Lars Bent Petersen selv siger:
"Jeg glæder mig til arbejdet og håber, at jeg med min erfaring fra området kan medvirke til, i samarbejde med de studerende, Billedkunstskolernes og Kunsthal Charlottenborgs medarbejdere, at videreudvikle en samtidig og relevant institution, der kan rumme alle de mange forskellige, ofte modsatrettede, kunstsyn, praksisser, ideologiske og metodiske tilgange samtidskunsten har. Sådan at Kunstakademiet også i fremtiden kan rumme de nødvendige diskussioner og samtaler, der skal danne grobund for, at der kan skabes den viden og de kunstværker, vi endnu ikke kan forestille os."
Lars Bent Petersen er selv uddannet billedkunstner på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han tog sin afgang tilbage i 1992.