Den store Thorvaldsens fødselsdag - 250 år torsdag den 19. november
NyhedSkrevet af: Elisabeth Saugmann18. nov 2020

Den store Thorvaldsens fødselsdag - 250 år torsdag den 19. november

I morgen er det Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag. Om nogen formede Thorvaldsen kunsten i 1800-tallet og derfor fejrer hans museum ham med pomp og pragt
Den store Thorvaldsens fødselsdag - 250 år torsdag den 19. november</br>Bertel Thorvaldsen</br>Foto: PR-foto/Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsen
Foto: PR-foto/Thorvaldsens Museum
Tillykke med de 250! Det er ikke hver dag, man hører det. Men nu kommer der en lejlighed til det. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen fylder 250 år den. 19. november, derfor inviterer Thorvaldsens Museum, på Bertel Thorvaldsens Plads 2 i hjertet af København, til storstilede fejringer over flere dage med musik og events, samt rig lejlighed til at lære Thorvaldsen og hans kunst at kende på omvisning på museet. Man kommer også ud til Thorvaldsens grav i museets gård, hvor Siiku oplyser Thorvaldsens grav med en lyspyramide.

Thorvaldsens Museum rummer en lang række af Bertel Thorvaldsens værker: Originale gipsmodeller, der blev brugt ved fremstillingen af hans endelige marmor- og bronzeværker. På grund af corona-restriktioner kræves der tilmelding på forhånd, hvis man ønsker at deltage i en gratis omvisning. Til gengæld kræver det ikke tilmelding på forhånd at besøge museet på egen hånd, når der på selve fødselsdagen den 19. november er gratis adgang til museet fra kl. 16.00 – 21.00.
Jeanette Ehlers' værk i udstillingen 'Ansigt til ansigt: Thorvaldsen og portrættet'
Foto: PR-foto/Thorvaldsens Museum
Thorvaldsen havde værksted i Rom
Foto: PR-foto/Thorvaldsens Museum

Særlig mulighed for børn

Lørdag den 21. november er det børnenes tur til at få gaver og hylde den gamle billedhugger. På museets åbne lerværksted for børn og deres voksne er der åbent 11.00 - 15.00 i den storslåede forhal, hvor alle børn kan få et gratis portrætmodelleringskit med hjem. Billedkunstner Louise Hindsgavl faciliterer eftermiddagen med det tredimensionelle portræt i fokus og uddeler små fif til, hvordan man modellerer sig frem mod den svære portrætkunst. Børn under 18 år kommer som altid gratis ind på museet, men der vil være begrænsede pladser ved bordet i forhallen.

 

Kira Skov i hyldetskoncert

Bertel Thorvaldsen elskede musik. Han spillede selv guitar og fløjte og støttede op om musikere i sin samtid. Derfor fejrer museet ham ved at byde musikken indenfor i hans museum. Så der er sat vand over til at fejre Bertel Thorvaldsen med en stemningsfuld aften i musikkens tegn. Det sker som sidste led i 250 års fødselsdagsfejringen med en eksklusiv intimkoncert med Kira Skov Duo søndag den 22. november kl. 19.00. Den er ikke gratis, og der er ikke mange pladser i museets forhal, så tjek museets hjemmeside.
Thorvaldsens Museum var den første offentlige museumbygning i Danmark
Foto: PR-foto/Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum åbnede i 1848
Foto: PR-foto/Thorvaldsens Museum

Kira Skovs sjælfulde stemme har høstet roser for hendes hyldest til Billie Holiday fra 2011 og de senere års udspil i samarbejde med bl.a. Peter Peter, Marie Fisker, The Cabin Project samt hendes soloudgivelser, der er produceret af stjerneproduceren John Parish. I 2018 kom hendes kritikerroste album “The Echo of You”, der er dedikeret til hendes afdøde mand Nicolai Munch-Hansen, og året efter fulgte Kira Skov op med albummet ‘I nat bliver vi gamle’, som også er hendes første dansksprogede album.

 

Læs også: INTERVIEW - Kira Skovs første plade på dansk skulle have været en bog om tabet af hendes mand

 

Ansigt til ansigt med 1800-tallets store player

Frem til 30. december kan man også se den store smukke særudstilling ‘Ansigt til Ansigt’, der har været vist på museet siden marts i år med fokus på Thorvaldsens meget sanselige skulpturelle portrætter. På guidede ture gennem udstillingens temaer kan man blive klogere på det skulpturelle portræt og Thorvaldsens tilgang til det. Man kan for eksempel nyde Thorvaldsens to berømte portrætter af den engelske digter Lord Byron, som var berømt og berygtet for politisk og seksuel vildskab samt en selviscenesættelse, som en af vor tids rockmusikere.

Under et besøg i Rom i 1817 sad Byron model for Thorvaldsen, der har skildret ham i en antik dragt, med et afmålt ansigtsudtryk. Byron fandt busten selvhøjtidelig. “Den lugter langt væk af foregivet forevigelse og higen efter offentlig berømmelse,” sagde den urolige player. Men portrættet blev et af Thorvaldsens mest berømte. Efter Byrons tidlige død i 1824 fik Thorvaldsen en ny portrætbestilling. Nu på en portrætstatue, hvor Byron er iscenesat som en antik digter-filosof, men iklædt samtidigt tøj. En lang række symbolske tegn refererer tildigterens liv og forfatterskab, men denne gang havde Byron i sagens natur ingen mening.

 

Kopier og kommerciel kunst

Da Thorvaldsen første gang kom til Rom i 1797 for kongens penge, var det hans opgave at dygtiggøre sig, og hans mentor, maleren Nicolai Abildgaard, anbefalede ham derfor at kopiere antikke buster i marmor for at få det antikke formsprog ind under huden og samtidig at lære at hugge i marmor. Kopieringen af de antikke værker fik stor betydning for Thorvaldsen, fordi dette arbejde førte ham ind på det klassiske formsprog og den stil, som blev så karakteristisk for ham.

Som et curiosum har stormagasinet Illum i København valgt at bruge Bertel Thorvaldsen i deres juletema i år, hvilket lanceres fra den 19. november. Hvis man slet ikke orker at bruge penge, kan man bare cykle forbi Thorvald Bindesbølls smukke store museum og hviske ”tillykke” til Thorvaldsen og nyde facaden, der er oplyst af Mads Vegas i anledning af 250 året.
Facebook
Del på facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind