Store kunstnere fra Vadehavets historie i ny udstilling på Ribe Kunstmuseum
Kunstnerpar og enlige kvinder
De tidlige værker fra Vadehavet har mange ting til fælles med den “friluftskunst”, der i første halvdel af 1800-tallet blev skabt af kunstnere, der forlod storbyerne og drog ud og bosatte sig i kunstnerkolonier under åbne himle med havet som nabo. Værkerne fra disse kunstnerkolonier blev til i et fællesskab, som kunstnerne dyrkede med faste sommerophold. Alle kender Skagen, hvor der dannedes en decideret kunstnerkoloni, som virkede deroppe i en længere årrække.Men der tales kun sjældent om kunstnerkolonier i marsken. Dels af geografiske grunde, idet stedets kunstnerfællesskaber var fordelt på områdets mange øer som Fanø, Sild, Før og Amrum. Dels fordi kunstnerkolonierne i samtiden generelt blev opfattet som rene broderskaber, imens kvinderne agerede modeller, sørgede for husholdning og var klar med sværmeri til husbehov. Men netop broderskabsfornemmelsen har nok været til at overse på Fanø, hvor kunstnerfællesskaberne i højere grad end steder langs de danske kyster byggede på kunstnerægtepar og enlige kvinder.
Ifølge udstillingsprogrammet, beskrev kunstneren Hedvig Frydensberg i et interview 1951, hvordan de var mange kunstnere på Fanø. Hun nævner kunstnere som Wilckens, Forsberg og Nøbbe, men i stedet for “koloni” kalder hun sine kolleger for “faste sommergæster”. Det vides ikke, om hun i sit stille sind også opfattede tidens berømte “vaginal-ganster”, Holger Drachmann som en lys og luftig sommerturist, imens han flere gange arbejdede på øen mellem 1875 og 1894 på anbefaling fra marinemaleren C.F. Sørensen, der var hans lærer.
Opgør med Det Kgl. Kunstakademis monopol
I tiden efter 1800-tallets kunstneriske friluftstrend, da kunsten havde bevæget sig længere og længere ud i den uspolerede provins, kom det moderne gennembrud med nye retninger, der havde fokus på den enkelte kunstners søgen efter individuel udtryksmåde. I København dannedes Kunstnernes frie Studieskoler i 1883 og Den frie Udstilling i 1891, som gjorde op med Det Kgl. Danske Kunstakademiets monopol på uddannelse af kunstnere og de lukkede censurerede udstillinger.
Modernismen fandt vej også til Vadehavet. Det samme gjorde radikale retninger som ekspressionisme og symbolisme. Og helt frem til i dag har kunstnere fundet Vadehavet tillokkende med dets vekslen mellem ebbe og flod, årstidernes skiften og fuglenes træk. På den nye udstilling er man helt fremme ved den den tyrkisk-nederlandske kunstnerduo Kaneli & Smit (Irem Kaneli og Stijn Smit), der fokuserer på den voldsomme side af Vadehavet. I deres ”Sæ-earm”, hvis titel bruger et oldengelsk ord for munding eller ligefrem malstrøm, er brændingen det eneste, der lyser op i mørket. Her overvælder stormens ankomst. Også ny fotokunst viser Vadehavets ekstremer.
Med udstillingen ‘Stilhed før storm. Vadehavets kunst’ præsenterer Ribe Kunstmuseum et stort udvalg på mere end 75 værker af danske, tyske, svenske og hollandske kunstnere heriblandt Holger Drachmann, C.F. Sørensen, Emil Nolde, Marie Louise Exner, Trine Søndergaard, Carl Johan Forsberg, Jan Altink, August Wilckens med mange flere. Ud over malerier fra Ribe Kunstmuseums egen samling kan man opleve værker fra Museumsberg Flensborg, Fanø Kunstmuseum, Museum Belvédère (Heerenveen, Holland) og private samlinger.
Fakta:
Stilhed før Storm. Vadehavets kunst er den første nogensinde, der samler kunst fra hele vadehavsregionen og sætter den i en fælles ramme.
Se mere om udstilling på Ribe Kunstmuseums hjemmeside
Elisabeth Saugmann
Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier