Københavns museum | Børnenes by | børn i byen historie

Børnenes by gennem 100 år

ArtikelKunst og UdstillingerSkrevet af: Julie Nørbæk Jensen20. apr 2015

Lige nu kan man gå på opdagelse i børns byliv gennem 100 år på Københavns Museum. To 5. klasser fra byen har sendt en del af deres liv på museum. Det udstilles side om side med historier om børnelivet i far, morfar og oldefars tid


Udstillingen Børnenes By er bygget op omkring 5.A og 5.B fra Blågård Skoles udvalgte genstande, der fortæller, hvad fælleskab betyder for dem. Fra Matador-spil til bambusrør lukkes vi ind i elevernes idéverden og får med børnenes egne ord forklaret, hvad genstandene betyder for dem. Besøgende bliver budt velkommen af de spørgsmål, skoleklasserne har arbejdet med inden udstillingen: Hvad skaber et godt samarbejde og et godt fællesskab? Eleverne har også reflekteret over deres egne fællesskaber versus deres forældres børnefælleskaber, hvor rollespil står overfor, at pigerne hinkede på vejen.
Baggårdene var legepladser på 1950ernes Nørrebro.
Foto: Pr-foto / Københavns Museum
Foto: Pr-foto / Københavns Museum - Jens Otto Nielsen
Sidsel Bjerregaard Kirk er undervisningsansvarlig på Københavns Museum. Hun har arbejdet sammen med eleverne og fortæller, at børnene har været eksperterne på udstillingen. ”Vi har ikke blandet os i, hvilke ting de valgte at tage med, da vi hele tiden har arbejdet med eleverne som specialisterne på området. Derfor har de ting og de historier, de har haft med været de rigtige.” siger hun.

Historiefortællingen om børnene i København

Den historiske kontekst skitseres af Blågård Skoles 5. klasser med deres overvejelser om deres forældres barndom. Men udstillingen fortæller også gennem gamle fotos og erindringer om perspektiver, der rækker tilbage til 1800-tallet. Kristian Hasselbalch Jensen er historiker og har stået for kuratering og opbygning af udstillingen. Han fortæller, at udvælgelsen af det historiske materiale tog udgangspunkt i de fælleskaber, som børnene i projektet arbejdede med. “Tanken var at udvælge et historisk materiale, som kunne understøtte og supplere børnenes fortællinger, og som samtidig kunne give fortiden en stemme på lige fod med nutidens børn i udstillingen,” siger han.
5. klasses elevernes hverdagsting er blevet til museumsgenstande.
Foto: Pr-foto / Københavns Museum - Jens Otto Nielsen
Der var også duer på Rådhuspladsen i marts 1951.
Foto: Pr-foto / Københavns Museum
I 1800-tallet var idéen om barndommen som noget værdifuldt ny, og det kan ses på byens udvikling. I udstillingen kan man læse mere uddybende om, hvordan rammerne for barndommen og fællesskabet har udviklet sig gennem temaerne fritid, familie og skole på tablets. F.eks. blev den første legeplads i København etableret i Ørstedsparken fra 1876-1879 og bestod af en grusbane med bænke rundt om til mødre og barnepiger.

Elevernes udvalgte ting, som nu er blevet til museumsgenstande, kan på samme måde være med til at fortælle historien om børn i byen i 2015. Om hundrede år vil genstandene og beretningerne kunne fortælle og illustrere, hvilke fællesskaber datidens børn anno 2015 indgik i, fortæller Kristian Hasselbalch Jensen. ”Det er samspillet imellem genstandene og børnenes fortællinger, som om hundrede år vil gøre dem til vigtige genstande til at fortælle om vores tid,“ siger han.

Fra ting til genstand

At elevernes ting er blevet til museumsgenstande har også fyldt meget i projektet, fortæller Sidsel Bjerregaard Kirk. ”Vi har i høj grad italesat, hvilken betydning deres genstande har for samlingen, for projektet og for museet i fremtiden. Vi har desuden inddraget de kolleger, der arbejder med samlingerne, så eleverne vidste, hvem deres genstande kommer i hænderne på. Jeg tror og håber, at eleverne ikke er i tvivl om at vi passer godt på deres tinge – som altså nu er blevet til genstande,” siger hun. Udstillingen er bygget op, så den proces og de problemstillinger, de to klasser fra Blågård Skole har arbejdet med, kan følges. Udstillingens forskellige virkemidler og remedier indbyder i høj grad til dialog for den besøgende familie. Det er næsten uundgåeligt ikke at komme til at snakke om, hvilken ting man selv ville vælge, og hvordan det må have været at være barn for dem, der er vist på billederne.
Leg i Fælledparken i 1920erne.
Foto: Pr-foto / Halks Samling – Københavns Museum
Hvilke genstande fra din egen barndom, ville du sende på museum?
Foto: Pr-foto / Københavns Museum - Jens Otto Nielsen

Børn som historieskabt OG historieskabende

Museumsoplevelsen bliver dermed et virkemiddel til refleksion og giver besøget en aktuel dimension. For udstillingens hovedpersoner, eleverne fra 5.A og 5.B, har projektet også åbnet op for en forståelse for historien.Sidsel Bjerregaard Kirk og resten af museet har arbejdet med at styrke elevernes oplevelse af at være både historieskabt og historieskabende. Hun siger: “Det er ret sjovt at se, hvordan deres historieoplevelse kommer tydeligt frem, idet flere af dem faktisk reflekterer over historie i deres små genstandstekster. De har taget noget, som fortæller om dem, da de gik i de mindre klasser, eller noget, som fortæller om deres relation til et menneske, som har levet engang”

Udstillingen fylder et enkelt stort rum, hvilket gør den overskuelig – også i børnehøjde. Bagefter kan det anbefales at besøge museets øverste etage, hvor kæmpe mængder af Lego indbyder til at bygge sin egen by i Drømmen om en by.
Børnehave på udflugt i Gothersgade, 1955.
Foto: Pr-foto / Københavns Museum
Se info om udstillingen i Fine Spinds kalender

Eller læs mere på Københavns Museums hjemmeside

Læs mere om Drømmen om en by her


Facebook
Del på facebook

Julie Nørbæk Jensen

Julie læser en kandidat i historie på Københavns Universitet. Hun har sideløbende med sit studie arbejdet på arkiv og museum, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med formidling af danmarkshistorien til skolebørn. Hun ønsker at åbne op for historiens univers i børnehøjde, og hverdagsliv samt leveforhold i Danmark gennem tiden er hendes hovedinteresse.
Se Julies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind