Brandts dykker ned i Lars von Triers filmkatalog i ny udstilling

Lars von Trier – Det gode med det onde

ArtikelKunst og UdstillingerSkrevet af: Ditte Madsen13. nov 2017

Brandts i Odense er dykket ned i Lars Von Triers omfattende filmkatalog i deres nye udstilling: Lars von Trier - Det gode med det Onde. Målet er at give publikum et retrospektivt blik på Lars von Triers virke, fra ungdommen i København over instruktørdebut til de mange filmpriser

En nyskabende fortællestil og en skarp tunge er velkendte karaktertræk hos én af Danmarks største instruktører, men der er meget mere at hente bag tæppet.

Brandts vil med deres nye udstilling: Lars von Trier - Det gode med det Onde give publikum et retrospektivt blik på Lars von Triers virke. Udstillingen spænder fra ungdommen i København over instruktørdebut til de mange filmpriser.
Lars von Triers filmkatalog er omdrejningspunktet i Brandts nye udstilling.
Foto: Christian Geisnæs
'Det gode med det Onde' giver publikum et retrospektivt blik på Lars von Triers virke.
Foto: PR-foto / Brandts

Kig Lars von Trier over skulderen

Udstillingen starter ved verdens ende. På store skærme glider en scene i slowmotion fra Melancholia, hvor Jorden er på vej mod undergang. En anden planet truer med at kollidere. Den bliver større og større, men det går så langsomt, at det er mest fristende at blive stående og stirre.

Liberty Paterson, museumsinspektør på Brandts, fortæller, at museet har forsøgt at bevare von Triers kronologi og temaer. Hoveddelen af udstillingen er bygget op som en åben labyrint, hvor man kan bevæge sig rundt, som en opdagelsesrejse i von Triers filmunivers. Udover rekvisitter og billeder fra filmene, er der mulighed for at høre lydspor fra både skuespillerinterviews og von Triers egne offentlige optrædener. Det giver et unikt indblik både i filmene og i manden selv. Det viser sig for eksempel, at den berømte Gyldenhjerte-trilogi, der omfatter dogmefilmen Idioterne, dramaet Breaking the waves og musicalen Dancer in the dark, har fået navn fra en børnebog, von Trier havde som barn.
Udstillingen er tilgængelig på Brandts i perioden 10.11.2017-29.7.2018.
Foto: PR-foto / Brandts
I Lars von Triers film bliver klichéer vendt om og paradokser bliver udpenslet.
Foto: PR-foto / Brandts

Livets paradoks

Prologen fra folkesuccesen Riget har spilletid i sit eget hjørne. Den mørke, karakteristiske stemme fortæller, hvordan Rigshospitalet blev bygget ovenpå de gamle blegedamme. Tågen præger skærmen, og fugten trænger ind i krogene i det store, moderne hospital, der langsomt begynder at smuldre. Det uhyggelige og hjemsøgte vinder frem i et center for videnskab, hvor det absolut ikke hører hjemme.

Det er en generel tendens hos Lars von Trier, at alt, der burde ligge fast, står til diskussion, og alt, der burde gemmes væk, hives frem til offentligt skue. Klichéer bliver vendt om, paradokser bliver udpenslet. Der er masser af sex, vold og ødelæggelse, men det bliver sat op som en komplementærfarve mod store mængder medmenneskelighed og intens kærlighed.

Udstillingen ender i en cirkel. Klip fra de tre film i Depressionstrilogien, Antichrist, Melancholia og Nymphomaniac, glider rundt oppe på skærmene. Det er både gruopvækkende og ekstremt ømt at se op på de umage billeder. Alle har det til fælles, at de er skæbnesvangre; eksplosive. En puls, der dunker, et barn, der vælter et stykke legetøj, et ansigt forvredet i orgasme, en såret ræv med maven sprættet op. Det er umuligt at se på, men også umuligt at se væk fra. Selv i alt det grimme findes der ro, mens der også findes uro i skønheden. Med Händels sørgelige aria, Lascia ch’io piagna i baggrunden, er det svært at vide, om man skal græde eller lægge sig ned på gulvtæppet og smile. Det er pludselig nødvendigt at tage det gode med det onde.
Udover rekvisitter og billeder fra filmene, er der mulighed for at høre lydspor fra både skuespillerinterviews og von Triers egne offentlige optrædener.
Foto: PR-foto / Brandts
Hoveddelen af udstillingen er bygget op som en åben labyrint, hvor man kan bevæge sig rundt, som en opdagelsesrejse i von Triers filmunivers.
Foto: PR-foto / Brandts

Fakta:

Udstillingen er tilgængelig på Brandts i perioden 10.11.2017-29.7.2018.

Der er fri entré torsdage fra 17-21.

Se mere her

Udstillingen 'Det gode med det onde' er et unikt indblik i Lars von Triers film og manden selv.
Foto: PR-foto / Brandts
Prologen fra folkesuccesen 'Riget' har spilletid i sit eget hjørne af udstillingen.
Foto: PR-foto / Brandts
Facebook
Del på facebook
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind