Med en baggrund som danser er Sophie Dupont interesseret i spændet mellem vores fysiske og mentale tilstedeværelse i verden. Det tema har hun i en årrække udforsket som performer og nu med sin første soloudstilling på Overgaden i København

Jeg møder Sophie Dupont i byggerodet på Overgaden ved Christianshavn, hvor hendes nye og første soloudstilling snart åbner. På førstesalen, hvor Dupont udstiller, er de fleste af hendes værker allerede på plads. Sophie Dupont forklarer, at udstillingen er centreret omkring spændingsforholdet mellem det horisontale og det vertikale, da det er på den måde hun oplever at være i verden. Med det mener hun, at livet er et spænd mellem de to poler; vores horisontale tilstedeværelse; hvor vi forholder os og reagerer på den verden vi er en del af og den vertikale; vores indre dialog og refleksion.

Kroppen som medie

Konkret kommer det til udtryk i en række installationer, organiseret i det Sophie Dupont kalder det horisontale rum og det vertikale rum. Centralt i det horisontale rum står en karrussel, hvis platforme udgøres af geometriske konstruktioner, som hver især repræsenterer en følelsesmæssig tilstand. Sophie Dupont har valgt karrusellen som model, fordi den ligesom det menneskelige følelsesliv ikke er statisk: “Når den ene figur drejer, drejer de alle sammen med”. Midten af karrusellen er en abstrakt figur skabt på baggrund af Sophie Duponts egen massefylde. Ligeså er de simple geometriske figurer der udfylder gangen mellem det horisontale og det vertikale rum. Besøgende må sno sig igennem de spinkle jern- og en enkelt glasfigur, når de bevæger sig rundt i udstillingen.

Spændet mellem det abstrakte og det figurative har Sophie Dupont undersøgt meget som performer, og netop ideen med at konkretisere sin egen massefylde i objekter, er noget der går igen i performanceværker som We Always Carry Our Body og My Weight In Salt Transformed into Cut Piece, som hun har vist ved flere lejligheder.

Hvor det horisontale rum repræsenterer vores fysiske tilstedeværelse blandt vores omgivelser, går det vertikale rum indad og fokuserer på indre refleksion, hvor åndedrættet her bliver omdrejningspunktet.

Åndedrættet har Sophie Dupont arbejdet med siden 2011 i performanceværket Marking Breath, som hun har udført i en række forskellige steder overalt i verden. Her markerer hun sit åndedræt fra solopgang til solnedgang på et materiale, der relaterer sig til det pågældende sted. I Rio markerede Dupont således sit åndedræt på en guldplade, fordi Brasilien har guldminer, i Norge på sølv, fordi de har sølvminer, i Nikolaj Kunsthal på en kobberplade på størrelse med kobbertagpladerne på Nikolaj kirke. På Overgaden den 21. oktober vil Sophie Dupont markere sit åndedræt på en sandsten fra Bornholm, fordi sandsten er blevet brugt som byggemateriale på Christianshavn. Under performancen inviterer hun publikum til at deltage og dermed markere sit eget åndedræt.

Med den meget monotome og rituelle handling forsøger Sophie Dupont at undersøge noget så abstrakt som sindet. ”Det, hele mit værk egentlig handler om, er alt det, vi tager for givet.” Ved at knytte rituelle handlinger til vores vejrtrækning, vores fysiske vægt og andre kropslige funktioner, forsøger Sophie Dupont at skærpe opmærksomheden på disse selvfølgelige handlinger, og hvordan de knytter sig til den mere abstrakte del af vores liv; til alt det, der foregår i det vi kalder sindet.

Som tidligere danseelev på London Contemporary Dance School er det faldet hende naturligt at bruge sin egen krop som medie til at udtrykke denne almenmenneskelige erfaring.

Pladerne fra ”Marking Breath” er at finde i det vertikale rum på udstillingen. Ligeså er en “åndedrætsmaskine”, som fastspændt til Sophie Duponts krop aftegner åndedrættets fysiske bevægelser på hvidt papir. Hun demonstrerer den for mig.

Figurative abstraktioner

Flere af de udstillede objekter peger således tilbage på Sophie Duponts praksis som performancekunster, og i udstillingsperioden vil hun opføre flere performances i udstillingsrummet.

Selvom Duponts værker denne gang kan opleves som selvstændige objekter, som ikke forudsætter en oplevet performance, så er der tydeligt de samme tematikker på færde som i hendes mange performances.

Hun forsøger at henlede opmærksomheden på de ting vi er, men som vi ikke tænker så meget over, selvom de er grundlaget for vores eksistens. ”Åndedræt, gang, balance og vægt er alt sammen konkrete handlinger, som man kan føre over på nogle større, abstrakte spørgsmål om, hvad det er at være menneske.”

Med soloudstillingen prøver Sophie Dupont at undersøge det mentale rum, som eksempelvis svingningerne mellem vores forskellige følelses-stadier, som hun har repræsenteret i udstillingens karrusel.

Hele udstillingen bygger på en undersøgelse af de fysiske erfaringer af levet liv. ”Det vigtige er den uendelige omskiftelighed, men vores fysiske tilstedeværelse er jo konstant, så længe vi lever.”

Fakta:

Sophie Dupont er aktuel med udstillingen: This will also change på Overgaden, Institut for Samtidskunst fra d. 26. august til d. 22. oktober.

Fredag d. 25. august er der fernisering fra kl. 17 – 20.

Samtidig med Sophie Duponts udstilling kan man på Overgaden også opleve lydinstallationen Vestindiske Forestillinger af Jacob Kirkegaard og Niels Lyhne Løkkegaard.

Mere information om programmet findes på Overgadens hjemmeside