Vrede i den midtjyske skærsild
Grådighed, fråseri, misundelse, hovmod, begær og dovenskab. Kristendommens utilgivelige synder er blevet vendt af danske og internationale kunstnere på 7 Midtjyske kunstmuseer. Nu er vi nået til den sidste dødssynd: vreden.
På Horsens Kunstmuseum er Martin Erik Andersen, René Schmidt og kunstnerkollektivet Vinyl Terror & Horror (Camilla Sørensen og Greta Christensen) gået sammen om at indrette én af museets store sale med værker, der strækker lige fra klassisk billedhugning til skamskudte vinylplader. Noget af en spændvidde i udtrykket, men tilsammen skal det give indtrykket af vrede, den sidste dødssynd, jeg besøger på min tur rundt i den midtjyske skærsild.I begyndelsen var vreden
Bildæk og beton er bare nogle af de materialer, René Schmidt bruger i sin serie af “monolitiske” skulpturer. Det er simple, farveløse figurer, der tilsyneladende ikke har meget med vrede at gøre. Men med titlen Dr. David Bowmans black monolith model I-II refererer han til Arthur C. Clarkes Space Odyssey-romaner, hvor monolitterne er maskiner, der satte gang i menneskets evolution ved at lade os begynde at bruge redskaber.
Flere kender formentlig åbningsscenen til Stanley Kubricks filmatisering, 2001: A Space Odyssey: En gruppe aber bliver forvist fra et vandhul. De vågner op og ser den store monolit foran sig, og den drager én af dem til at samle en knogle op. Richard Strauss’ tonedigt Also sprach Zarathustra spiller, og menneskeaben begynder at slå vildt omkring sig med sit nye redskab. Det er et våben. Den forviste stamme vender tilbage til vandhullet, hvor de slår de fjendtlige aber ihjel.
I forlængelse af Clarke og Kubrick tegner René Schmidt med sine monolitter et negativt billede af mennesket som et grundlæggende vredt dyr. Vreden og volden er menneskets naturlige tilstand.
Læs også: ANTIKKE DØDSSYNDER PÅ MODERNE KUNSTMUSEER
Leviathan - et mytologisk søuhyre
Martin Erik Andersen bygger videre på denne fortælling med sine værker, der går under den samlede titel Anger, Levithan, micry. Her handler det om vredens tilstedeværelse i samfundet, og hvordan vi kan arbejde med og mod den.Man kan sige, at Martin Erik Andersen tager skridtet videre end René Schmidt: Måske er vreden civilisationens begyndelse, men frygten for denne dødssynd er dét, der gør, at vores samfund kan opretholdes.
Leviathan er et havuhyre, der går igen i mange gamle mytologier. I Jobs Bog fortæller Gud om monsteret, at den spyr ild, og at der kommer røg ud af dens næsebor. Havet koger, hvor den svømmer hen, og når den stiger op til overfladen, gribes selv guder af frygt. Leviathan er ofte blevet skildret som en gigantisk hval, men hos Martin Erik Andersen tager den en noget anden form: en slangelignende krop af stål med et hoved lavet af dele af indianerkanoer. I værket Leviathan Hydra er det bibelske udyr smeltet sammen med det græske havuhyre Hydra og slynger sine syv hoveder ud i lokalet.
Leviathan er et symbol på boblende vrede, men i Leviathan or The Matter, Forme and Power of a Common Wealth Ecclesiasticall and Civil får den en anden betydning. Det er nemlig også titlen på en bog af den engelske filosof Thomas Hobbes.
Hobbes sagde, at mennesket i naturtilstanden altid må frygte for sit liv, da der ikke er nogen lov eller orden. Vreden og volden hersker. Men frygten får mennesker til at skabe politiske fællesskaber, som hjælper dem ud af naturtilstanden. Vi kan indgå en kontrakt med vores medmennesker om ikke at skade hinanden for at beskytte os selv.
Læs også: BEGÆRET ÆDER SJÆLEN OP
Vredens dobbeltmoral
Martin Erik Andersen siger i udstillingskataloget, at vreden er “den menneskelige reaktionsform, som er mest tabubelagt i vores socialitet”. Det er skamfuldt at miste besindelsen i det offentlige rum, for så er man hysterisk, og man bryder med selve det rationelle grundlag for at kunne leve sammen.I kunstnergruppen Vinyl Terror & Horrors totalinstallation Off Track indgår en video, der viser i hvilket omfang, vi er villige til at dyrke besindelsen som en ærkedyd: Sangerinden Hetna Regitze Bruun synger Siébels arie, Faites-lui mes aveux fra Charles Gounods opera Faust, mens hun bliver skubbet til. På trods af de mange provokationer, synger Bruun urørt videre.
Men selv om vreden er undertrykt, så ulmer den under overfladen. Det er som om, hele vores samfund bygger på vrede, mens at det er et tabu at udtrykke den. Vreden er samfundets kollektive skjulte skam. Spørgsmålet er, om vi kan rumme sådan en dobbelthed i os, eller om det begynder at slå sprækker?
Læs også: RODEN TIL ALT ONDT...
Anarkistiske vredesudbrud
Vinyl Terror & Horror viser i deres værker, hvor verden er begyndt at slå sprækker på grund af vrede.
Installationen Off Track er et væld af sindrige lydinstallationer og mekaniske himstregimser, der spiller på syns- høre- og følesansen. Modsat René Schmidts og Martin Erik Andersens temmelig rolige udtryk, er der ingen tvivl om, at Vinyl Terror & Horror har arbejdet med vrede som tema i deres produktion. I udstillingskataloget ser man da også én af kunstnerne stå på skydebanen med en 308 kaliber pistol og tage sigte mod en sagesløs vinylplade.
Vinyl Terror & Horror er et anarkistisk indslag, et udbrud, der viser, at den dobbeltmoral, som Martin Erik Andersen påpegede ikke kan opretholdes. Vi lever i et skizofrent samfund, der på den ene side er grundlagt på volden og på den anden har forbudt sig selv at udtrykke den.
Hvis samfundet, der er bygget op ved at undertrykke vreden, viser sig at være uretfærdigt, så må vreden bryde ud og nedbryde samfundet for at gøre det retfærdigt igen. Når der ikke er plads til vreden, så er der ikke plads til indignationen over de uretfærdigheder, samfundet godkender.
Fakta
René Schmidt, Martin Erik Andersen og Vinyl Terror & Horror udstiller på horsens Kunstmuseum indtil d. 28. maj.
