Christian Lemmerz | Cisternerne | Kunst for børn

Magisk kunst i mørket

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Malthe Sommerand 31 Oct 2014
Del på facebook
Facebook

Magisk kunst i mørket

Den dansk-tyske kunstner Christian Lemmerz har sat stearinlys op i de bælgmørke Cisterner på Frederiksberg. Det skaber både magi og uhygge

Her lugter sært af en blanding af sod og mudder, gulvet er dyngvådt, og der er en konstant enerverende dronetone. Jeg går rundt i smattet i de underjordiske Cisterner, der ligger under Søndermarken i København. Disse utrolige, bælgmørke lokaler huser for tiden Christian Lemmerz’ udstilling Andante, og skulptur- og installations kunstneren har virkeligt udnyttet rummets tjenstlighed. Han har ophængt store, flotte kandelabre med stearinlys i de hvælvede lokaler. De hænger i træk, så stearinen flyder ud over kandelabberne og citerer Cisternernes drypsten.
Der er et godt sammenspil mellem stearinlyset og det fugtige gulv, der gengiver lysenes skær på magisk vis. Det er oplagt at skjule sig for hinanden i cisternernes hjørner og kroge, men et ”kuk-kuk” bliver meget afslørende for en dreng, der forsøger at blive fundet af sin mor, da lokalet har en genklang på 13 sekunder, runger det rundt i de store rum i evigheder.

Magi – uden grisekadavere
Christian Lemmerz har tidligere været meget omtalt for kontroversielle kunstværker. I forbindelse med en udstilling, der skulle vise forholdet mellem liv og død, lavede han et kunstværk med døde grisekroppe i glasmontrer. I 2009 udstillede havde han en afstøbning fra en grav med i udstillingen LARGO, der handlede om døden.
Foto: Pr-foto / Cisternerne - Møstings hus
Se store billeder her →
Foto: Pr-foto / Cisternerne - Anders Sune Berg
Se store billeder her →
Stearinen flyder ud over kandelabberne så de ligner drypsten.
Men med udstillingen, Adante, har han skruet ned for det kontroversielle, der står i kontrast til omgivelser på eksempelvis et moderne kunstmuseum. Istedet lader han Adante citere omgivelserne i de cisterner. De underjordiske cisterner ville under normale omstændigheder være vildt uhyggelige og utrygge, men de smukke kandelabre skaber varme og tiltrækning. Det er kunst på rummets præmisser, det er ikke kontrastfuldt, men organisk og magisk, hvilket de levende lys også understreger.

En total sanseoplevelse
Det er uvant at gå rundt i de kæmpestore underjordiske lokaler. Selvom der er højt til loftet og langt mellem væggene, er det en tryggende oplevelse. Det skyldes luftfugtigheden, der konstant ligger på omkring 100 procent, hvilket blandt gør, at ens udåndings-ånde kondenserer. Der er bælgmørkt i nogle områder af Cisternerne, men ens øjne falder på skæret fra de store ophængte kandelabre, der nærmest lokker én hen imod lyset. Lugten er meget svær at beskrive, nærmest ukendt ved første møde, når man kommer ned ad trappen fra den smukke indgangs-glaspyramide på plænen i Søndermarken. Der lugter af sod fra stearinlysene, af mudder og råd fra de mangler liter vand, der ligger i et tyndt lag over hele gulvet og af fugtramt kælder i syvende potens. Det er med andre ord en total sanseoplevelse, som Christian Lemmerz’ udstilling Andante skaber.
Foto: Marie Nyeng
Se store billeder her →
Christian Lemmerz har skruet ned for det kontroversielle i Andante.
Foto: Pr-foto / Cisternerne - Møstings hus
Se store billeder her →
Der er vand at trampe i overalt i cisternerne
Historisk reserve og modeuge
Cisternerne ligger under Søndermarken overfor Frederiksberg Slot og blev første gang åbnet for offentligheden i forbindelse med Kulturby ’96. Det er et gammelt vandreservoir, der lå på toppen af Valby Bakke for lettere at kunne fordele drikkevandet til Københavns borgere. Det holdt op med at fungere som drikkevandsreservoir i 1933, men blev først tømt i 1981. Cisterne består af tre sammenhængende rum af beton og granit, der hver er omkring 50 kvadratmeter store. Cisternerne har de senere år været brugt som ramme både for Københavns modeuge, lancering af et gyser-konsolspil og under Strøm-Festivalen i 2013 spillede elektrokunstneren The Haxan Cloak for fulde huse i de underjordiske lokaler.  

Andante kan besøges til og med den 30/11, men Cisternerne åbner igen til februar, hvor man kan opleve de utrolige lokaler på en egen hånd. Det er også muligt at leje Cisternerne til arrangementer. Se mere på Cisternernes hjemmeside: http://www.cisternerne.dk/en/
Topfoto: 
Pr-foto / Cisternerne - Anders Sune Berg
Del på facebook
Facebook

Malthe Sommerand

Malthe Sommerand er i gang med sin kandidatuddannelse i journalistik på Roskilde Universitets Center. I sit Bachelorprojekt skrev Malthe om kulturjournalistikkens problemer i den hurtige og moderne medieverden. Han har i mange år arbejdet på et fritidshjem og er den næstældste af en søskendeflok på seks, så der er mange børn og unge i hans liv.
Se Malthes artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind