Skam Foreningen Nordens Sprogpris nordiske sprog tv

Snakkis of the year

Kort og godt Skrevet af: Fine Spind 05 Dec 2016

Snakkis of the year

Skam modtager Foreningen Nordens sprogpris 2016 for at gøre noget helt særligt med sproget på tværs af norden
Snakkis of the year</br>Sprogpris: TV-serien Skam vinder nordisk sprogpris. Isak er hovedperson i tredje sæson af serien.</br>Foto: PR-foto / NRK
Foto: PR-foto / NRK
Se store billeder her →
Sprogpris: TV-serien Skam vinder nordisk sprogpris. Isak er hovedperson i tredje sæson af serien.
I de sidste måneder har TV serien Skam været det, nordmændene ville kalde en utrolig “snakkis”; altså noget, der har været på alles læber.

Skam modtager prisen for sin evne til at engagere et Nordisk publikum, styrke forståelsen af nordiske sprogvariationer og for at opbygge positive holdninger til nabosprog i Norden.

Morsomt nabosprog - unødvendige undertekster

I sin begrundelse siger juryen blandt andet, at Skam er et godt eksempel på, at dubbing af skandinaviske film og serier ikke er nødvendig

“Originalspråket er med andre ord en viktig del av seer-opplevelsen, en identitetsmarkør som er annerledes, men likevel så kjent og lik ens egen at den enkelt kan tas opp i eget repertoar. Få har klart å gjøre nabospråk så morsomt, relevant og sejt blant unge nordboere som årets prisvinner”

NRKchef: Det er gøy

På NRKS p3 er de selvsagt meget stolte og glade for prisen. Redaktionschef Håkon Moslet siger: “Jeg mener også at det er veldig fortjent, all den tid Skam har fått skandinavisk ungdom til å interesse seg for norsk og innse at vi tilhører samme språkfamilie. Skam bygger språkbro til resten av Norden. Det er utrolig gøy.”

Særligt format til nettet

Netop nu kan første sæson ses med danske undertekster på dr.dk, mens man på Norsk Tv kan følge tredje sæson. Hver sæson har en ny hovedperson. Det helt særlige ved Skam, er udover seriens evne til at sprænge sproggrænserne i norden, at den er produceret specielt til nettet.

Hver episode består af små bidder, som i løbet af ugen bliver delt på de tidspunkter, hvor de foregår i serien. På NRKs hjemmeside kan man også følge med i karakterenes fiktive sociale profiler, der løbende bliver opdateret. Dritkul - hva?

Fakta 

Foreningen Norden uddeler hvert år sin sprogpris til en person, institution, myndighed, organisation, virksomhed eller ildsjæl som på en innovativ og god måde bidrager til at styrke den nordiske sprogforståelse.

Tidligere vindere er Fredrik Skavlan (2010), Timbuktu (2011), Ghita Nørby (2012), Vigdís Finnbogadóttir (2013), Jakob Oftebro (2014) og Martti Ahtisaari (2015).
Del på facebook
Facebook
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind