Lyd+Litteratur festival 2020 Radar Godsbanen Puk Qvortrup Who Killed bambi Pia Tafdrup Køs

Intimt møde mellem lyd, litteratur og publikum på festivalen Lyd+Litteratur i Aarhus

Kort og godt Skrevet af: Julie Margrethe Nyrup 01 Oct 2020

Intimt møde mellem lyd, litteratur og publikum på festivalen Lyd+Litteratur i Aarhus

2. - 3. oktober præsenterer Lyd+Litteratur Festival nye samarbejder mellem musikere og forfatter. På scenen er blandt andre strygerkvarteten Who Killed Bambi sammen med forfatter Puk Qvortrup og Pia Tafdrup med jazztrioen Køs
Intimt møde mellem lyd, litteratur og publikum på festivalen Lyd+Litteratur i Aarhus</br>Who Killed Bambi spiller lørdag aften sammen med forfatter Puk Qvortrup på Lyd+Litteratur Festival 2020.</br>Foto: Marie Nyeng - Fine Spind
Foto: Marie Nyeng - Fine Spind
Se store billeder her →
Who Killed Bambi spiller lørdag aften sammen med forfatter Puk Qvortrup på Lyd+Litteratur Festival 2020.
Lyd+litteratur er en lille enestående festival, hvor forfattere, musikere og lydkunstnere har optrådt sammen på scenen siden 2002. I år er temaet for festivalen ‘intimitet’.

På programmet er blandt andet forfatter Pia Tafdrup i samarbejde med jazztrioen Køs. Sangeren Sara Grabow vil opføre sine musikalske fortolkninger af den tyske digter Rainer Maria Rilkes tekster. Man kan også opleve premieren på musiker David Mondrup og forfatter Louise Juhl Dalsgaards moderne folkemusikalske lyd- og litteraturværk ‘Et savn, et sagn’, samt andre kunstneriske samarbejder. Festivalen rundes af med strygerensemblet Who Killed Bambi, som leverer nykomponerede toner til Puk Qvortrups hjerteskærende, selvbiografiske debutroman ‘Ind i en stjerne’.
Foto: Marie Nyeng
Se store billeder her →
Puk Qvortrup skrev sidste år bogen Ind i en stjerne og optræder på Lyd+Litteratur i weekenden sammen med Who killed Bambi på Radar ved Godsbanen i Aarhus.
Foto: PR-foto
Se store billeder her →
Forfatter Louise Juhl Dalsgaard optræder sammen med komponist og musiker David Mondrup på Lyd+Litteratur i weekenden på Radar ved Godsbanen i Aarhus.
Siden Lyd+Litteratur Festival blev stiftet i 2002 har formålet været, at danne ramme for eksperimenter mellem genrer, og se hvad der opstår, når man lader forskellige kunstformer mødes. På årets festival kan publikum se frem til to koncertaftener med optrædener fra mange af landets dygtigste forfattere og musikere, der spænder genremæssigt over alt fra folkemusik, klassisk, jazz og rock til elektronisk musik.

Temaet for festivalen bliver i år ‘intimitet’. Ligesom så mange andre har festivalen måtte tage hensyn til de diverse COVID-19 forholdsregler. Arrangørerne har derfor valgt at omfavne publikumsbegrænsningen og det mindre antal optrædende, der kan være på scenen, ved at fokusere på den intime oplevelse, som benspændene må medføre. De håber, de ændrede rammer giver et særligt nærvær, når de besøgende overværer koncerterne siddende i hesteskoformation rundt om scenen.

Fakta

Lyd+Litteratur Festival finder sted på spillestedet Radar i Aarhus den 2. - 3. oktober 2020.
Festivalen opfordrer til, at man køber billet i forsalg, da der kun er plads til 50 betalende gæster per aften.

Find mere information på Radars hjemmeside og festivalens Facebookside:
https://www.facebook.com/lydpluslitteratur/

PROGRAM:

FREDAG DEN 2. OKTOBER
Majse Aymo-Boot & Jakob Kullberg
Køs & Pia Tafdrup
Skammens Vogn

LØRDAG DEN 3. OKTOBER
Sara Grabow synger Rainar Maria Rilke
Mondrup/Juhl Dalsgaard
Puk Qvortrup & Who Killed Bambi

Dørene åbner kl. 18.30 og de første acts går på kl. 19.00 sharp

Del på facebook
Facebook

Julie Margrethe Nyrup

Kulturjournalist
Julie Margrethe Nyrup er uddannet cand. mag. kunsthistorie med bachelor i Æstetik og kultur og Museologiske studier. Hun er museumsnørd og holder altid øje med, hvad der sker på den danske udstillingsscene. Hun er vild med det meste, men synes især det er fedt når kunsten trækker tæppet væk under gængse fortællinger og gør opmærksom på alternative perspektiver og oversete strukturer.
Se Julies artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind