Nyt nummer af Kulturspind ude nu Kira Skov magasin forside
Få Kulturspind Aarhus
eller Kulturspind København
med posten


kulturspind-forside kulturspind-forside Få magasinet
Kulturspind Aarhus eller
Kulturspind København tilsendt for kun 49,95 kr.
pr. nummer.
kulturspind-logo

Kulturspind

Nyt nummer af Kulturspind ude nu

Kort og godt Skrevet af: Fine Spind 18 Nov 2019

Nyt nummer af Kulturspind ude nu

Vores trykte magasiner Kulturspind Aarhus og Kulturspind København er på gaden. Find det på kulturinstitutioner, cafeer og biblioteker i Aarhus og København

Nu ligger Kulturspind Aarhus og Kulturspind København klar på kulturinstitutioner, cafeer og biblioteker i Aarhus og København. Kulturspind Aarhus er udkommet og Kulturspind København udkommer den 20. Kira Skov er på forsiden. Inde i magasinet fortæller hun om hendes første album på dansk. Det skulle egentlig have været en bog om tabet af hendes mand Nicolai Munch-Hansen. Men guitaren kaldte på hende og de danske tekster udviklede sig til sange, fortæller hun i det personlige interview.
I magasinerne kan du komme med indenfor i billedkunstner Rose Ekens univers, hvor der flyder med krøllede øldåser, cigaretskoder og skoletasker i keramik. Hun holder til i København og har udsmykket en stor nybygget folkeskole i Aarhus. Gamle malerier får kunstkonservatoren Anne Trollehaves mundvand til at løbe. Spyt er nemlig en vigtig ting, når man restaurerer malerier. Hun har netop været igang med Anna Anchers malerier, som skal udstilles på Statens Museum for Kunst.
The Love Coffin er et dansk band, der lyder som indadvendt vildskab. De kan opleves i både Aarhus og København og du kan høre mere om deres musik i vores interview med dem. Vi har også været en tur til den amerikansk-mexikanske grænse, hvor to arkitekter lavede et kunstprojekt, som fik amerikanske og mexicanske børn til at lege sammen. Anne Franks dagbog er udkommet som graphic novel, det dykker vi ned. Og så har vi mødt teaterkompagniet Sew Flunk Fury Wit, som lader livagtige dukker møde opera, dans, poesi og elektronisk musik. De slipper med andre ord fantasien løs i deres forestillinger for voksne.

I Kulturspind Aarhus kan du også møde den finske vildmand, dirigent og komponist Leif Segerstam, som dirigerer hos Aarhus symfoniorkester og har skrevet en aarhussymfoni.
I Kulturspind København har vi et interview med den tjekkiske kunstner Eva Kot’átková. Hun udstiller lige nu på Charlottenborg og har tidligere udstillet på mange af de helt store kunstmuseer i verden og Venedig biennalen, mens hun stadig arbejder ved sit køkkenbord i Prag.

Som altid kan du også læse Nina Poulsens noter.

I København kan du også læse om:

Kim Fupz Aakeson, Bog af Rebecca Bach-Lauritsen og Anna Margrethe Kjærgaard, Iris Gold på Loppen, Overgaden hos Sort/Hvid, Nelson Can på VEGA, Juleeventyr på Nørrebro Teater, Drømmen er noget andet på på Teater Hund & Co, Claus Ejner, Doppler på Teater V, Bogen End of dreams, Antigone / Tacita Dean på Glyptoteket, Savage Rose I K.B. Hallen, FuturX på Sydhavn Teater, Den Kongelige Afstøbningssamling, Dan Turèll & Halfdan E, Blixen på Det Kgl. Teater, Oh Land og dronning Margrethe
sammen om Snedronningen I Tivolis Koncertsal og Siku ajorpoq - Isen er usikker på Nordatlantens Brygge.

I Aarhus kan du også læse om:

Objects of Wonder på AroS, Ud af det blå af Rebecca Bach-Lauritsen og Anna Margrethe Kjærgaard, Alverdens Sko på Moesgaard Museum, Nelson Can på Voxhall, Nøddeknækkeren på Bora Bora, Hvad nu hvis... på Teater Refleksion, Claus Ejner, Jeanette Varberg hos FOF, Den unge Werthers lidelser på Aarhus Teater, Dorthe Nors og Vigdis Hjorth ved Read Nordic, Iris Gold på Atlas, Kim Fupz Aakeson, The Clapton Live History Book, Project Art Writing i ARoS Public, Herfra hvor vi står på 7 museer, Wunderland i ARoS Public, Dan Turèll & Halfdan E, Snefest med En hemmelig klub, Kunstnernes Påskeudstilling og Aabne Scene på Godsbanen.

Få det trykte magasin Kulturspind med posten

Nu kan du få magasinet Kulturspind Aarhus eller Kulturspind København tilsendt for kun 49,95 kr. pr. nummer med et årsabonnement på fire numre. ( Ialt 199,80 kr for et år ) Inklusiv porto.

Kulturspind magasinet er gratis, hvis du selv henter det på en af byens kulturinstitutioner, på biblioteker, udvalgte cafeer, butikker eller uddannelsesinstitutioner.
Nu kan du få magasinet tilsendt for 49,95 kr. pr. nummer med et årsabonnement på fire numre - inklusiv forsendelse og moms.
( Ialt 199,80 kr for et år )

Magasinet har et omfang på 60 sider.

Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med navn og adresse og angiv om du er interesseret i at abonnere på Kulturspind Aarhus eller Kulturspind København.

Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: