Efterårsferie 2015 | museer aktiviteter halloween børn

Går snavsede kartoffelfingre og mordgåder hånd i hånd?

ArtikelAlt det andetSkrevet af: Julie Nørbæk Jensen06. okt 2015

I efterårsferien gør det! Efteråret er nemlig over os og med naturens gyldne farver, følger den længe ventede ferie. Aktiviteter landet over indbyder til at supplere den varme kakao og de bløde tæpper med røde kinder og ny viden

 
I gamle dage var der ikke meget pusterum over ferien om efteråret. I dag forbinder vi efterårsferien med hygge og samvær, men i gamle dage stod den på hårdt arbejde i marken. Selvom det at gå i skole var lovpligtigt fra 1814, blev der stadig taget hensyn til nødvendigheden af børnenes arbejdskraft på landet. I 1823 kom der en lov om, at børn kunne blive fritaget fra skolepligten i forbindelse med høsten af årets kartofler.
I Den Fynske Landsby er det muligt at spole tiden tilbage og opleve på egen krop, hvordan “ferie” føltes i den kolde kartoffelmark. Den Fynske Landsby inviterer nemlig hele familien til at få beskidte fingre i søgen efter kartofler i marken. Heldigvis er det helt frivilligt, så hvis regnen skulle true, så er det bare med at skynde sig indenfor, hvor man også kan give sig i kast med støbe lys, lave roemænd, bage kardemommekager og lære at kniple.

Se mere om arrangementet i Fine Spinds kalender

Historisk sjov og ballade

På Frilandsmusset er der også mulighed for at spole tiden tilbage. Ikke til kartoffelrækker, men derimod til et historisk marked, som det så ud i slutningen af 1800-tallet. Her venter stylter, luftgynger, lykkehjul og børnekarruseller - og det er blot et udvalg af mulighederne. For historien byder ikke kun på hårdt arbejde, men også på fornøjelse. Man kan så passende mætte sulten undervejs med smørrebrød i markedets krostue. På en tur rundt blandt gårdene møder man både grise, får og heste, og i efterårsferien inviteres børnene til at blive klogere på brugen af dyrene i landsbylivet i gamle dage ved gården fra Ostenfeld klokken 10.45.
På Roskilde Museum er direktøren forsvundet. I er detektiverne, som skal løse mysteriet.
Foto: PR-foto / Roskilde Museum
I dag bruger de fleste græskar til lygtemænd. Men i indtil for få årtier siden var lygtemænd skåret i roer.
Foto: PR-foto / Den Fynske Landsby
I 1899 blev det fastlagt, at kartoffelferien altid skulle finde sted i uge 42; det blev simpelthen til for stor gene i skolen, at forældre tog deres børn ud i kartoffelmarkerne i forskellige uger. Ugenummeret er i dag det eneste spor, der er tilbage fra den gamle kartoffelferie. I dag vil børn nærmere svare græskar og spøgelser med tanke på Halloween på spørgsmålet om, hvad der er tradition i efterårsferien. Hvis man derfor er mere til gys og gru end historiens vingesus, er der også rig mulighed for at opleve dette i årets efterårsferie.

Se mere om arrangementet i Fine Spinds kalender

Græskartelt og uhyggelige Pjerrot

Hos Tivoli Friheden er der netop lejlighed til at svælge i græskar og uhygge. I græskarteltet kan man udskære sit helt eget græskar og opleve Pjerrot trylle, eller gå en tur i Mareridtsstræde, hvor man kan købe sig til alskens Halloween-tilbehør. Samtidig er der hver dag klokken 15 mulighed for at deltage i et Questløb. Her kræves ingen særlige kartoffelfærdigheder, derimod skal I have næse for at finde det magiske græskar og tage dem tilbage fra de mørke magter.

Se mere om arrangementet i Fine Spinds kalender

Hvis det ikke er uhyggeligt nok for jer, er der på Roskilde Museum mulighed for at hjælpe med at løse en mordgåde. Museumsdirektøren er nemlig blevet myrdet, og der er brug for hjælp til at opklare mordet. Roskilde Museum indbyder til en ny måde at opleve et museum på og samtidig blive klogere på fortiden.

Se mere om arrangementet i Fine Spinds kalender
Der er noget magisk over stearinlys, når man helt selv har støbt dem.
Foto: PR-foto / Den Fynske Landsby
I den Fynske Landsby kan I få jord under neglene og mærke, hvad kartoffelferie gik ud på.
Foto: PR-foto / Den Fynske Landsby
I dag bruger de fleste græskar til lygtemænd. Men i indtil for få årtier siden var lygtemænd skåret i roer.
Foto: PR-foto / Tivoli Friheden
Halloween har været markeret i Danmark som Allehelgensaften siden middelalderen.
Foto: PR-foto / Tivoli Friheden
Årsagen til, at uhygge og mordgåder har sneget sig ind i efterårsferien, skyldes den gamle tradition; Allehelgensaften. Allehelgensaften stammer helt tilbage fra middelalderen og er en aften, hvor man mindes de døde. Man kan på Nyborg Slot på Borgmestergården i efterårsferien lære mere om balancegangen mellem overtro og tro. Her kan man lave et troldekors til beskyttelse mod fare, så man er ordenligt forberedt til at deltage i skattejagten efter magiske ting.

Se mere om arrangementet i Fine Spinds kalender

Aktiviteterne åbner i børnehøjde op for en forståelse for fortidens forestillingsverden med hekse og overnaturlige væsner. Der er dermed lagt op til en (u)hyggelig efterårsferie i historiens fodspor – men husk nu at fylde op med rigelig varm kakao undervejs også!

Foto Topbilledet: PR-foto / Den Fynske Landsby
Facebook
Del på facebook

Julie Nørbæk Jensen

Julie læser en kandidat i historie på Københavns Universitet. Hun har sideløbende med sit studie arbejdet på arkiv og museum, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med formidling af danmarkshistorien til skolebørn. Hun ønsker at åbne op for historiens univers i børnehøjde, og hverdagsliv samt leveforhold i Danmark gennem tiden er hendes hovedinteresse.
Se Julies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind