Statens Kunstfond vil styrke live musik og små spillesteder
NyhedSkrevet af: Fine Spind12. apr 2021

Statens Kunstfond vil styrke live-musikken

To nye slags spillesteder kan nu søge støtte fra Statens kunstfond. Det skal styrke smal musik
Statens Kunstfond vil styrke live-musikken</br>De nye puljer under Statens Kunstfond kan søges af rytmiske spillesteder</br>Foto: Glenn Van De Wiel
De nye puljer under Statens Kunstfond kan søges af rytmiske spillesteder
Foto: Glenn Van De Wiel
En ny netværks- og genrespillestedsordning og en ordning for nye formater til livescenen skal formidle og udvikle musiklivet i Danmark. Der er afsat 46 mio. kr. fordelt over de næste fire år.

Netværks- og genrespillesteder skal formidle og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og for genrespillestedernes vedkommende også nationalt og dermed sikre et rigt og varieret koncertudbud i hele landet. Konkret skal ordningen sikre bedre udfoldelsesmuligheder for vækstlag og etablerede kunstnere og desuden sikre bedre samarbejde mellem koncertarrangører.

Ordningen kan søges af rytmiske spillesteder, hvorimod regionale spillesteder ikke kan søge ordningen. Spillesteder, der udpeges som genre- og netværksspillesteder for perioden 2022-2024, vil modtage et årligt driftstilskud på omkring 1,0 mio. kr.

Med de to nye ordninger får den danske livescene markant bedre muligheder for at samarbejde, udvikle og afprøve nye formater og arbejdsformer. Det skal blandt andet ske ved at dele viden om nye metoder, distribution af nye koncertformater og nye kunstneriske konstellationer samt ved at give adgang til produktion af digitale koncertformater af høj professionel kvalitet.

Ordningen til udvikling og afprøvning af nye formater til livescenen skal sikre, at spillesteder får en mere aktiv rolle i at skabe nye og spændende musikformater og at opgradere produktionen af digitale live-oplevelser, lyder det fra Statens Kunstfond. Det skal ske ved formidling af viden om nye metoder, distribution af nye koncertformater og nye kunstneriske konstellationer. Ordningen kan søges af regionale spillesteder med rammeaftale for perioden 2021-2024.
Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind